Den tyske journalist Günter Wallraff underholdt fredag på Heartland med eksempler på sin over 30-årige karriere som undercover-journalist. Tilbage i 1980´erne blev han synonym med "en Wallraff". Bag udtrykket gemmer der sig, at journalisten går ind i en rolle som en anden person for at afdække noget ofte kriminelt.
Netop det har Wallraff gjort adskillige gange i løbet af sin karriere.
I et interview med TV 2/Fyns Preben Dahl røber den 75-årige journalist også, at han stadig overvejer at gå undercover en sidste gang; den dag han skal på plejehjem. Men den historie vender vi tilbage til.
Nu har Højesteret i vores retssamfund slået fast, at hvis der er tale om graverende forhold, har offentligheden ret til at vide besked, selv om man bruger falsk identitet og falske papirer undervejs
Günter Wallraff var torsdag en del af en talk med den danske forfatter og dramatiker Kristian Husted. Udgangspunktet for snakken var de seneste års migrations- og flygtningestrømme og de europæiske landes håndtering af migranter og flygtninge.
Den verdenskendte journalist indrømmer, at han er faldet lidt for en af de nyeste fynske festivaler, Heartland.
- Her er en dejlig og storartet atmosfære, og publikums sammensætning skaber god stemning og glæde, forklarer Günter Wallraff.
Truet for sine arbejdsmetoder
I sin journalistiske karriere var det som nævnt Wallraffs speciale at gå undercover. Det gjorde han blandt andet i imponerende lang tid som den tyrkiske arbejder Ali.
- Jeg spillede Ali i to år. Rollen gav mig helbredsproblemer, men byggede mig op psykisk. Det er blevet en del af mig selv, og jeg vil ikke undvære Ali, fortæller Wallraff.
Karakteren Ali arbejdede blandt andet på de store tyske stålværfter, hvor han bogstaveligt talt gjorde det beskidte arbejde ved at rense de store ovne.
- Men på grund af skaderne, når vi ikke brugte støvmaske, vil jeg ikke tale mere om den del. Men jeg har stadig venner fra den tid, siger Günter Wallraff.
Efter de to år som Ali, der blev dokumenteret i bogen Ganz Unten - På Bunden - var Wallraff igennem en lang periode med problemer med myndighederne på grund af sin arbejdsmetode.
- Nu har man efterhånden accepteret det, men før var der den ene retssag efter den anden. Man ville forbyde filmen, mit hus blev ransaget. Den journalistiske metode blev betraget som kriminel. Og nu har Højesteret i vores retssamfund slået fast, at hvis der er tale om graverende forhold, har offentligheden ret til at vide besked, selv om man bruger falsk identitet og falske papirer undervejs. Det har andre kolleger nu glæde af i offentlighedens tjeneste, understreger Günter Wallraff.
Undercover på plejehjemmet
I et interview i 2004 fortalte Günter Wallraff, at hans sidste store undercover-afsløring skulle være på et plejehjem, når han bliver gammel.
- Når det kommer så vidt, så er vi blevet demente og kan ikke længere bevise noget.
Men faktisk fortæller journalisten, at han allerede har været undercover på et plejehjem en gang tidligere. Endda også i rollen som en dement herre.
- Det var på et ældrecenter i Bamberg. Efter mine oplysninger så det helt forfærdeligt ud. Det er nemt at spille dement, så længe de fungerer nogenlunde godt. Om natten går de rundt over alt, men uanset hvor de roder rundt, bliver de altid bragt tilbage.
Måske vil jeg stadig opsøge steder med dårlige forhold. Så længe jeg er klar i hovedet altså. Ellers er det for sent
- I et af værelserne var der en forhenværende lektor, der ikke kunne klare sig selv efter et slagtilfælde. Han havde altid lyset tændt, og om natten læste jeg højt fra Büchners skuespil Woyzeck. Så lyste han op og var helt klar, fortæller Wallraff.
Han fortæller videre, at den tidligere skolelærer så pludselig kunne huske sin litteraturhistorie og i læselampens skær blev et ganske andet menneske.
- Han fortalte mig, at han som lærer i Bayern havde haft svært ved at gennemgå bestemte tekster, blandt andet nogle af mine værker. Men jeg gav mig ikke til kende, forklarer Wallraff.
Måske ikke færdig med at gå undercover
Forholdene på plejehjemmet var dog ikke helt så forfærdelige, som han havde fået fortalt, og derfor blev hans historie ikke så god, som han havde håbet.
- I det center var det ikke så slemt, som jeg havde fået at vide. Men personalet var overbelastet, maden var dårlig, men trods alt forsøgte man at behandle de ældre værdigt, og det har jeg skrevet om anonymt i en større sammenhæng.
På trods af en dåbsattest, der fortæller, at Günter Wallraff senere i juni fylder 76 år, vil han ikke afvise at gå undercover en sidste gang.
- Måske vil jeg stadig opsøge steder med dårlige forhold. Så længe jeg er klar i hovedet altså. Ellers er det for sent.