Mangler 3.000 SOSU'er om året: Det handler om fordomme, mener studerende

Der er brug for flere SOSU'er i fremtiden, hvis plejestandarden skal fastholdes. Men det er svært at tiltrække nye - i høj grad på grund af fordomme, lyder det fra studerende.

20-årige Thea Tjekke og 32-årige Mathias Lykkegård er begge studerende på Social- og Sundhedsskolen i Odense. 

Og de er begge rigtig glade for at have valgt netop den uddannelse.

- Følelsen af at kunne se et andet menneske live op, når der er kontakt. At du laver noget relationsbygning, siger Mathias Lykkegård, mens Thea Tjekke tilføjer:

- Når jeg går hjem hver dag, når jeg er i praktik, så er jeg glad, fordi man føler ligesom, man gør en forskel for samfundet og for andre, som måske har lidt sværere ved at være her.

quote Jeg blev da i hvert fald mødt med mange fordomme, da jeg besluttede at tage uddannelsen. ”Nå, så skal du bare værre ham, som tørre røv på andre mennesker"

Mathias Lykkegård, studerende, Social- og Sundhedskolen Odense

Selvom skolen er stor og har plads til 1.400 studerende, så er der stadig plads til endnu flere. For hvis de ældre i fremtiden skal have samme plejemuligheder som nu, så skal der uddannes mindst 3.000 ekstra SOSU'er om året.

- Nu hvor jeg har taget uddannelsen her, så er det kun blevet endnu mere åbenlyst, hvor mange hænder, der egentlig mangler. Det er nemt at høre det, når vi ser det i nyhederne og hører nogle tal, men det er nemt at distancere sig fra, forklarer Mathias Lykkegård.

Fordomme er største problem

Det er en stor udfordring at få flere studerende til SOSU-uddannelserne - men ikke umuligt, mener de to fynske studerende. Arbejdsforholdene i branchen er nemlig rigtig fine. Det er i stedet fordommene, der skal nedbrydes. 

- Det tror jeg, man kunne gøre ved at fjerne nogle af de fordomme, som der faktisk er i faget. Jeg blev da i hvert fald mødt med mange fordomme, da jeg besluttede at tage uddannelsen. ”Nå, så skal du bare værre ham, som tørrer røv på andre mennesker”, fortæller Mathias Lykkegård.

Og den forklaring er Gunna Funder Hansen, der er direktør for Social- og Sundhedsskolen i Odense, enig i. 

- Et af vores kæmpestore problemer er den negative fortælling om faget og om uddannelsen, som vi jo tænker, er ganske uforskyldt, forklarer Gunna Funder Hansen.

Hun mener blandt andet, der er fortællinger om, at SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere er bunden af uddannelsessystemet, og at man kan blive det, hvis man ikke kan blive andet. 

Har I brug for politisk hjælp?

- Vi har brug for alles hjælp. Vi har megameget brug for, at alle tager ansvar for den her fortælling, fordi det er noget, der vedrører os alle sammen, siger Gunna Funder Hansen.

Studerende: Se muligheder

SOSU-uddannelsen er oprindeligt en erhvervsuddannelse. For at tiltrække endnu flere studerende, så kan den kombineres med en gymnasial uddannelse, en såkaldt EUX.

Den retning har Thea Tjekke valgt, og hun opfordrer andre til at gøre det samme.

- Jeg er ikke så god til at sidde og læse det teoretiske. Jeg forstår det først, når jeg har haft det i hænderne, og derfor gav det god mening for mig at gøre det på samme tidspunkt, siger Thea Tjekke.

Tema: Hvem skal passe farmor?

Også Mathias Lykkegård mener, at uddannelsen er velegnet for mange flere.

- Vi får lov til at arbejde med rigtig mange forskellige ting. Uddannelsen låser op for rigtig mange forskellige områder, vi kan arbejde i, forklarer han.

Men man skal ville faget og uddannelsen, for der bliver i høj grad stillet krav til de studerende.

- Det er jo andre menneskers liv og velbefindende, man står med, så derfor kan alle ikke bare gå ind og blive det. Man skal have interessen, overskuddet og lysten til at kunne rumme alle de her forskellige personligheder, siger Mathias Lykkegård.

SOSU-uddannelsen i Odense er fed
Fotograf: Fotograf: Flemming Ellegaard


Oversigt

    Oversigt