Brand på Lindø

En brand i et skib i dokken på Lindø betyder kraftig røgudvikling i området. Fem personer er kommet lettere til skade.

Fredag aften ved 19-tiden brød en brand ud i øverste del af det skib, der ligger i dokken på Lindø.

Vagtchef ved Fyns Politi, Erik Halkjær, oplyser til TV 2/FYN, at det formentlig er en svejseflamme, der er kommet for tæt på noget skum, sandsynligvis isoleringsmateriale.

Første melding fra indsatslederen på stedet er, at fem personer er kommet lettere til skade.

Brandvæsenet er fortsat på Lindøværftet.

Oversigt

    Oversigt