En vejbod i kanten af landevejen ved Skovløkke ved Marslev kan meget vel gå hen og ændre lovgivningen.
Den fynskvalgte venstrepolitiker Erling Bonnesen vil nemlig i løbet af de næste uger tage hul på at få kigget på den snart 53 år gamle planlov.
Han vil tage udgangspunkt i den klemme, som Verena Junge fra Skovløkke Frilandsgrønt er kommet i med hendes vejbod.
Vejboden er dømt ulovlig af Planankenævnet og Verena Junge skal i yderste konsekvens nu fjerne både den otte kvadratmeter store træbygning og parkeringspladsen, hvor der er plads til et par biler.
- Det bliver ikke nemt, men jeg vil prøve at få det ændret. Jeg vil bruge Verenas bod som eksempel, siger Erling Bonnesen.
Han mener at Planloven, som blandt andet skal værne om "natur og miljø" i "respekt for menneskets livsvilkår" på det område skal moderniseres, så det giver mening i den tid, vi lever i.
- I gamle dage var en vejbod et gammelt, skævt havebord. En moderne vejbod bør kunne være en lille hytte eller et skur, der placeres lidt fra vejen. Det skal være flytbart og ikke noget med fast grundmurede bygninger. Og så skal det være trafikmæssigt sikkert.
Lokale produkter
Erling Bonnesen mener, at vejboder fortsat skal tage udgangspunkt i lokalt, producerede produkter.
- Det er det, der er interessant for forbrugerne. Der er mange, der gerne vil købe lokale kvalitetsprodukter, siger han og tilføjer:
- Men der kan også være naturligt tilknyttede produkter, men det må ikke have karakter af at udvikle sig til et minimarked.
Når Erling Bonnesen, som blandt andet er medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer, og resten af det nye Folketing for alvor får fart i arbejdet på Christiansborg, vil han begynde at tage kontakt til sine kolleger.
- Så der skal laves lidt politisk rugbrødsarbejde, siger han og tilføjer, at det kan tage lang, når lovgivningen skal ændres.
Kan ikke få hjælp fra kommunen
På tirsdag bliver byrådet i Kerteminde Kommune orienteret om Planklagenævnets afgørelse og dermed om, at Skovløkke Frilandsgrønts vejbod er ulovlig.
Skovløkke Frilandsgrønt har herefter to muligheder. Den ene er altså at nedrive skuret og nedlægge parkeringspladsen. Den anden er at søge dispensation og dermed få en såkaldt landzonetilladelse til vejboden.
Det har Verena Junge tænkt sig at gøre, men løber i den forbindelse panden mod en mur.
Hun har henvendt sig til kommunen for at få hjælp til at formulere den rette ansøgning.
- Lige nu og her bliver jeg nødt til at appellere til, at forvaltningen hjælper mig til at finde ud af, hvordan jeg får gjort vejboden lovlig, siger Verena Junge.
Men mod hendes forventning får hun ingen hjælp.
- Jeg synes, det er stærkt problematisk, at vi ikke kan få en vejledning i, hvordan man kan få sådan noget til at være lovligt, siger Verena Junge.
Afvisning er helt efter bogen
Kommunens afvisning er dog helt efter bogen - eller nærmere loven.
Det bekræfter formanden for Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune, Terje Pedersen fra Dansk Folkeparti.
- Det er lovgivning. Kommunerne må ikke vejlede i forhold til Planloven, fortæller han.
Han oplyser samtidig, at så længe en eventuelt ansøgning om dispensation behandles, så må vejboden blive stående.
- Og der kan godt gå nogle måneder, siger Terje Pedersen.
- Efterfølgende får hun så en tidsfrist til enten at fjerne eller lovliggøre vejboden.
Verena Junge ejer Skovløkke Frilandsgrønt sammen med sin mand. De sælger ikke kun deres produkter ved vejen, men sender blandt andet også en halv million porrer til København.