11. okt. 2024 kl. 11:14

Nyt håb for Verenas nedrivningstruede vejbod - “banebrydende lovgivning” på vej

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Efter en årelang strid ser en lille vejbod i Marslev nu igen ud til at kunne få lov til at blive liggende. Loven står til at blive ændret.

Der er godt nyt på vej til Verena Junge og hendes lille vejbod i Marslev.

Læs også: Betalte for parkering - og ét minut efter ramte det ene uheld efter det andet
Gå tilbage Del
5. okt. 2024 kl. 11:02

Betalte for parkering - og ét minut efter ramte det ene uheld efter det andet

Arkiv

Der er intet så træls som en parkeringsafgift.

Især hvis du allerede har betalt for parkeringen, og så alligevel får en afgift på 875 kroner oveni.

Det har Malcolm Bird fra Odense oplevet. Han var udsat for et lettere uheldigt sammentraf, hvor han i sekunderne efter at have betalt for sin parkering ved standeren alligevel fik en bøde.

- Jeg troede, jeg havde cirka 15 minutter til at finde bilen og forlade anlægget, siger Malcolm Bird.

- Jeg er sikker på, at parkeringsvagten kunne se, at jeg lige var tjekket ud.

Der gik kun ét minut

Klokken 12.16 afsluttede og betalte han for sin parkering i Odense. Minuttet efter - klokken 12.17 stod parkeringsvagten foran hans bil og konstaterede, at der ikke var betalt for parkeringen. Vagten observerede bilen i fire minutter, hvorefter afgiften blev pålagt klokken 12.21.

Malcolm Bird fór dog vild i parkeringsanlægget og kunne ikke finde tilbage til sin bil lige med det samme. Der er over tusind parkeringspladser i kælderen. Han var derfor ikke til stede, da parkeringsafgiften blev lagt i forruden.

- Jeg gik desværre forkert. Faktisk gik jeg ud igen for at orientere mig og fandt så den rigtige indgang, men jeg kunne ikke komme ind igen, nok fordi jeg var tjekket ud, siger Malcolm Bird.

Derfor ventede han i nogle minutter på at blive lukket ind af en anden bilist.

Har du ikke et ansvar for at gå direkte til din bil?

- Selvfølgelig skal jeg finde frem til bilen hurtigst muligt. Det prøvede jeg også at gøre. Min eneste fejl her var at tage fejl af indgangen. Da jeg kom frem til bilen, lige efter bøden blev udstedt, var parkeringsvagten ikke til at få øje på, forklarer han.

Han har klaget gentagne gange til Q-Park, der dog ad flere omgange har afvist at annullere afgiften på 875 kroner.

Har man nul minutter til at finde sin bil?

Som svar på sin klage fik han at vide, at han skulle have gået direkte tilbage til sin bil, og at han i princippet har nul minutter til at finde sin bil.

Ifølge Q-Parks direktør, Alex Pedersen, kan parkeringsvagten i sit system ikke se, om en bil tidligere har holdt lovligt parkeret i parkeringsanlægget.

- Kontrollen af betaling sker ved, at vagten scanner bilens nummerplade, hvorved vagten vil få besked, om der er en igangværende betaling. Vagten kan ikke ved denne scanning se, om der tidligere har været en betaling for nummerpladen, siger Alex Pedersen til TV 2 Fyn.

På den måde forsøger man at undgå, at en bilist, der lige er kommet eller lige er på vej væk, ender med at få en parkeringsafgift.

Parkeringsselskab: Usædvanligt tilfælde

Alex Pedersen og Q-Park understreger, at det er sjældent, at der opstår sådan nogle tilfælde.

- Det er usædvanligt, fordi bilisten i dette tilfælde er så lang tid om at komme tilbage til sin bil, siger Alex Pedersen.

- De seks minutter anses normalt for at være mere end tilstrækkelig tid til at komme tilbage til bilen, og afgiften blev derfor også fastholdt ved første indsigelse, forklarer han.

Nu bliver proceduren ændret

Efter TV 2 Fyn er gået ind i sagen, har Q-Park endnu en gang kigget på Malcolm Birds sag, og parkeringsafgiften er nu blevet annulleret.

- Ved nærmere undersøgelser konstaterede vi, at bilisten foretog sin betaling i en automat, langt fra hvor han havde parkeret sin bil. Det måtte derfor forventes, at turen tilbage til bilen ville tage mere tid, end vi normalt antager, siger Alex Pedersen.

Q-Park har nu lavet sine procedure om i parkeringsanlægget Odense City, så bilisterne har længere tid til at finde deres biler.

- Da vi modtager meget få sager af denne karakter, har vi ikke tidligere været opmærksom herpå, men vi har på grund af indsigelsen over vores første afgørelse fundet anledning til at revurdere vores procedure, og efter et besøg i anlægget har vores chefjurist justeret vores procedurer, forklarer Q-Park-direktøren, der erkender, at Malcolm Bird skulle have haft annulleret sin parkeringsafgift i første omgang.

- Vi beklager fejlen, men takker for at være blevet gjort opmærksom herpå.

Politikerne på Christiansborg har været i arbejdstøjet og vil ændre planloven, så små vejboder på under otte kvadratmeter alligevel kan overleve med en dispensation fra kommunen.

- Det er helt vildt fantastisk. Tænk sig, at det kan betale sig at kæmpe med næb og kløer. Det er også andre vejboder, der får glæde af den her banebrydende lovgivning, siger Verena Junge, der er medejer af Skovløkke Frilandsgrønt.

- Det er kæmpestort og megafedt. Når jeg er så glad, er det, fordi jeg ofte støder på, at landsdistrikterne har for dårlige vilkår. I dag er en festdag, siger folketingsmedlem Mai Mercado (K), der har været med til at kæmpe for vejboden på Christiansborg.

Årelang strid med bump på vejen

Og kæmpet for vejboden er der blevet.

En årelang tid om den lille vejbod så endelig ud til at være slut tidligere i år, hvor Kerteminde Kommune gav tilladelse til, at vejboden på syv kvadratmeter kunne blive liggende.

Men så gik Ankestyrelsen ind i sagen og bad kommunen trække tilladelsen tilbage, da den er ulovlig.

Nils Anton Gyde Jensen
Verena Junges vejbod er fortsat åben, men den har været nedrivningstruet i flere år.

Nu er politikerne på Christiansborg blevet enige om at skabe bedre muligheder for vejboder på landet ved at lave loven om.

“Aftaleparterne er enige om at ændre planloven, så kommunerne får mulighed for at meddele landzonetilladelse til fritliggende vejboder og gårdbutikker i det åbne land på op til otte kvadratmeter til salg af landbrugsprodukter produceret på den pågældende landbrugsejendom eller nærliggende gårde”, lyder aftaleteksten.

Så skete der noget

Ifølge Mai Mercado forventes lovændringen at blive vedtaget i Folketinget “relativt hurtigt”.

Nils Anton Gyde Jensen
Byrådsmedlem Anne Fiber (K) har ærgret sig over, at Kerteminde Kommune ifølge loven ikke har haft lov til at give vejboden dispensation.

Nu håber Verena Junge, at den omstridte sag langt om længe kan få en afslutning. Hun glæder sig over, at både folketings- og lokalpolitikere har kæmpet vejbodens kamp.

- Kæmpe cadeau til Mai Mercado og Anne Fiber. Der er virkelig sket noget, efter de gik ind i sagen, siger Verena Junge.

Også borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) har ønsket, at planloven skulle ændres, så vejboder ikke fremover bliver genstand for juridiske slagsmål.

Læs også: Vejbod skaber overskrifter igen: Verenas skur skal rives ned - kan få konsekvenser for alle vejboder
Gå tilbage Del
29. aug. 2024 kl. 17:17

Vejbod skaber overskrifter igen: Verenas skur skal rives ned - kan få konsekvenser for alle vejboder

Nils Anton Gyde Jensen

En årelang strid om en lille vejbod ved Skovløkke Frilandsgrønt i Marslev så endelig ud til at være slut, da Kerteminde Kommune i juni gav tilladelse til, at vejboden på beskedne syv kvadratmeter kunne blive liggende.

Men kun i et kort øjeblik, for fra en uventet kant er der nu kommet nyt i sagen. Nyt, som er svært at ignorere.

- Ankestyrelsen har bedt kommunen om at trække tilladelsen til vejboden tilbage, fortæller medejer af vejboden, Verena Junge.

Nils Anton Gyde Jensen
Verena Junge er godt træt af al den usikkerhed, der er kommet ud af, at forskellige myndigheder strides.

Begrundelsen er, at Ankestyrelsen anser vejboden for at være en butik fremfor et grovvareudsalg. Hvad forskellen præcis er, kan ingen rigtig forklare - men butikker vil man ikke have i landzoner, mens grovvareudsalg er helt okay.

Og at Ankestyrelsen nu blander sig, vækker harme i den lokale politiker Anne Fiber (K).

- Jeg synes, det er helt vildt, den tager sådan en sag her op. Alle steder i lovgivningen står der, at det er kommunalbestyrelsen, som har kompetencen til at tildele landzonetilladelser. Styrelsen har ikke stillet spørgsmåls ved vores overvejelser, men henholder sig til andre sager, siger hun.

Årelang strid

Striden startede i 2022, da Kerteminde Kommune selv krævede vejboden blev revet ned. Men et år efter ombestemte kommunen sig. Det har således været et langt forløb, som Skovløkke Frilandsgrønt har haft med kommunen.

- Det er utroligt svært at drive virksomhed, når man ikke aner, hvilke forhold man har at arbejde med. Men det har ikke desto mindre været vilkåret for os de seneste år, konstaterer Verena Junge og fortsætter:

- Det havde været ønskværdigt, hvis vi langt tidligere kunne have haft den her dialog. Det er flere år siden, vi første gang henvendte os til kommunen.

Ifølge Anne Fiber går Ankestyrelsen i små sko, og det kalder hun for et problem for kommunernes evne til selv at træffe beslutninger.

Nils Anton Gyde Jensen
Anne Fiber mener der er et grundlæggende problem, når kommunens beslutning underkendes.

- Proportionerne i det her er både til at grine og græde over. For vi taler om et lille skur uden fundament eller elektriske installationer. Hvis vi ikke engang må give tilladelse til det, synes jeg virkelig, det skriger til himmelen.

Torsdag skal byrådet i Kerteminde drøfte den seneste udvikling i sagen, og her har hun en appel til sine politiske kollegaer.

- Vi kan ikke gå imod Ankestyrelsen, men jeg håber byrådet er med på, at vi ser på det med friske øjne og finder en løsning på, hvordan vejboden kan lovliggøres.

På ministers bord

Anne Fibers kollega på Christiansborg Mai Mercado (K) har flere gange sendt spørgsmål om vejbods-sagen til Morten Dahlin (V), som er minister for byer og landdistrikter.

Hun har dog, ifølge hende selv, ikke fået brugbare og klare svar om, hvordan lovgivningen præcis skal forstås.

- Det er simpelthen uklart for mig, hvad der gør vejboden til en butik i stedet for et grovvareudsalg. Bliver der præcedens for at kalde en vejbod for en butik, kan det få konsekvenser i hele landet, siger Mai Mercado.

Nils Anton Gyde Jensen
I vejboden kan man købe forskellig frugt og grønt fra Skovløkke Frilandsgrønt.

Ifølge hende bør kommunerne selv have retten til at bestemme, hvor vejboder kan ligge, da kommunerne har det bedste lokalkendskab.

- Endnu en gang får landdistrikterne hammeren. Jeg synes, det er et tydeligt eksempel på, at staten er blevet for finmasket og omfattende, når man begynder at sanktionere en lille vejbod i et lokalsamfund, siger hun.

Også Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), har sendt et brev til By-, Land- og Kirkeministeriet, hvor han kritiserer den knibe, som vejboden og Kerteminde Kommune nu er havnet i.

Tror på løsning

Tilbage i Marslev står Verena Junge med en følelse af, at hendes lille udsalg af lokal frugt og grøntsager er vokset til en meget større sag, end den berettiger.

- Jeg forestiller mig, at vi finder en løsning. Jeg har svært ved at se for mig, at vi bliver nødt til at lukke. Det vil gøre det hele til en endnu større sag, end det er allerede.

Nils Anton Gyde Jensen
Om det er en butik eller et grovvareudsalg er det helt store stridspunkt.

Personligt har hun hele tiden oplevet velvilje fra politikere til at hjælpe hende, men administration har samtidig spændt ben for hendes udsalg.

- Vi har kommet med mange forslag til forvaltningen om, hvordan man kan ændre på vejboden, så den måske kan blive lovlig. Dem har forvaltningen aldrig svaret på.

Nu håber hun altså på, at politikerne får det sidste ord i sagen.

Nu håber vejboden på dispensation

Striden startede i 2022, da Kerteminde Kommune krævede vejboden revet ned. Et år efter ombestemte kommunen sig. 

Først skulle vejboden fjernes, fordi den blev klassificeret som butik og derfor ikke må ligge i en landzone. Derefter gav Plan- og Teknikudvalget i kommunen en landzonetilladelse, så vejboden kunne blive, men politikernes beslutning var i strid med planloven.

Det har således været et langt forløb, som Skovløkke Frilandsgrønt har haft med kommunen.

- Hvad der kommer til at ske, ved jeg ikke helt ikke endnu, men umiddelbart ser det virkelig lyst ud for fremtiden, siger Verena Junge.

- Jeg håber, Kerteminde Kommune og forvaltningen indgår en dialog, hvor vi finder en fornuftig løsning, så vi kan få dispensation, indtil loven er ændret, forklarer hun.

Verena Junge har møde med kommunen om et par uger. Vejboden er fortsat åben. 

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 7:27
Kort nyt

Designbutik uddeler millioner til medarbejdere

LYT
Del

Designkæden Bolia, som blandt andet har en butik i Odense, har netop opnået et rekordsalg på 1,43 milliarder kroner i regnskabsåret.

Derfor har butikskæden besluttet at give butiksarbejderne del i overskuddet, og uddeler 7,6 millioner danske kroner til medarbejderne.

Bolia driver 92 butikker i hele verden og har over 600 medarbejdere.

28. nov. 2024 kl. 7:10
Fyn
Kort nyt

Politiet advarer om vand på vejene

LYT
Del

Fyns Politi oplyser til DR, at man skal være forberedt på meget vand på vejene. Særligt på motorvejen ved Vissenbjerg er der angiveligt store mængder vand på kørebanen.

De store mængder regn skyldes ifølge DMI et lavtryk, som man i Holland har døbt Conall. Det har natten til torsdag bevæget sig ind over det sydlige Danmark.

Omkring klokken 6.30 i torsdag morgen har det allerede givet omkring 40 millimeter vand i det fynske.

28. nov. 2024 kl. 6:47
Fyn
Kort nyt

Bander snyder politiet med selvdestruerende telefoner

LYT
Del

Narkosælgere og bandekriminelle har fået et modtræk til politiets systemer, til at låse telefoner op. En telefon der hedder “Stellar”, som selvdestruerer hvis politiet forsøger at åbne den, markedsføres i chatgrupper for kriminelle, skriver Radar.dk.

De kriminelle kan også selv slette al data på telefonen ved fem tryk på power-knappen. Og skulle man risikere at blive fanget, så kan ens venner ‘fjern’-slette ens data via egne telefoner.

- I kombination med, at de kriminelle nok opererer i lande, hvor man ikke respekterer retskendelser, så kan det sætte politiet skakmat, siger Lene Wacher Lentz, der forsker i cybercrime og politiets digitale efterforskning på Aalborg Universitet.

28. nov. 2024 kl. 6:18
Fyn
Kort nyt
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Blæst giver udfordringer på flere fynske broer

LYT
Del

Blæsende vejr fra morgenstunden udfordrer trafikken på flere broer på Fyn.

På Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at man nægter køretøjer med trailere på under 2.500 kilo passage, oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.

Også på Lillebæltsbroen og Svendborgsundbroen advares der mod kraftig blæst.

Det ventes at vinder løjer af ved middagstid. Kør forsigtigt på broer indtil da.

28. nov. 2024 kl. 6:14

Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever

LYT
Del

Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.

Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.

- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.

Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.

"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."

Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.

Anonymisering

TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.

/

Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.

- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.

En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.

Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.

Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.

- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.

Digitale angreb

Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.

- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.

Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.

- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.

Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.

/

Medhold fra kommunen

For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.

- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen

Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.

Screendump

TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder

- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.

En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.

Tør ikke række hånden op

Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.

Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.

- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.

- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.

Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her