Der er intet så træls som en parkeringsafgift.

Især hvis du allerede har betalt for parkeringen, og så alligevel får en afgift på 875 kroner oveni.

Det har Malcolm Bird fra Odense oplevet. Han var udsat for et lettere uheldigt sammentraf, hvor han i sekunderne efter at have betalt for sin parkering ved standeren alligevel fik en bøde.

- Jeg troede, jeg havde cirka 15 minutter til at finde bilen og forlade anlægget, siger Malcolm Bird.

- Jeg er sikker på, at parkeringsvagten kunne se, at jeg lige var tjekket ud.

Der gik kun ét minut

Klokken 12.16 afsluttede og betalte han for sin parkering i Odense. Minuttet efter - klokken 12.17 stod parkeringsvagten foran hans bil og konstaterede, at der ikke var betalt for parkeringen. Vagten observerede bilen i fire minutter, hvorefter afgiften blev pålagt klokken 12.21.

Malcolm Bird fór dog vild i parkeringsanlægget og kunne ikke finde tilbage til sin bil lige med det samme. Der er over tusind parkeringspladser i kælderen. Han var derfor ikke til stede, da parkeringsafgiften blev lagt i forruden.

- Jeg gik desværre forkert. Faktisk gik jeg ud igen for at orientere mig og fandt så den rigtige indgang, men jeg kunne ikke komme ind igen, nok fordi jeg var tjekket ud, siger Malcolm Bird.

Derfor ventede han i nogle minutter på at blive lukket ind af en anden bilist.

Har du ikke et ansvar for at gå direkte til din bil?

- Selvfølgelig skal jeg finde frem til bilen hurtigst muligt. Det prøvede jeg også at gøre. Min eneste fejl her var at tage fejl af indgangen. Da jeg kom frem til bilen, lige efter bøden blev udstedt, var parkeringsvagten ikke til at få øje på, forklarer han.

Han har klaget gentagne gange til Q-Park, der dog ad flere omgange har afvist at annullere afgiften på 875 kroner.

Har man nul minutter til at finde sin bil?

Som svar på sin klage fik han at vide, at han skulle have gået direkte tilbage til sin bil, og at han i princippet har nul minutter til at finde sin bil.

Ifølge Q-Parks direktør, Alex Pedersen, kan parkeringsvagten i sit system ikke se, om en bil tidligere har holdt lovligt parkeret i parkeringsanlægget.

- Kontrollen af betaling sker ved, at vagten scanner bilens nummerplade, hvorved vagten vil få besked, om der er en igangværende betaling. Vagten kan ikke ved denne scanning se, om der tidligere har været en betaling for nummerpladen, siger Alex Pedersen til TV 2 Fyn.

På den måde forsøger man at undgå, at en bilist, der lige er kommet eller lige er på vej væk, ender med at få en parkeringsafgift.

Parkeringsselskab: Usædvanligt tilfælde

Alex Pedersen og Q-Park understreger, at det er sjældent, at der opstår sådan nogle tilfælde.

- Det er usædvanligt, fordi bilisten i dette tilfælde er så lang tid om at komme tilbage til sin bil, siger Alex Pedersen.

- De seks minutter anses normalt for at være mere end tilstrækkelig tid til at komme tilbage til bilen, og afgiften blev derfor også fastholdt ved første indsigelse, forklarer han.

Nu bliver proceduren ændret

Efter TV 2 Fyn er gået ind i sagen, har Q-Park endnu en gang kigget på Malcolm Birds sag, og parkeringsafgiften er nu blevet annulleret.

- Ved nærmere undersøgelser konstaterede vi, at bilisten foretog sin betaling i en automat, langt fra hvor han havde parkeret sin bil. Det måtte derfor forventes, at turen tilbage til bilen ville tage mere tid, end vi normalt antager, siger Alex Pedersen.

Q-Park har nu lavet sine procedure om i parkeringsanlægget Odense City, så bilisterne har længere tid til at finde deres biler.

- Da vi modtager meget få sager af denne karakter, har vi ikke tidligere været opmærksom herpå, men vi har på grund af indsigelsen over vores første afgørelse fundet anledning til at revurdere vores procedure, og efter et besøg i anlægget har vores chefjurist justeret vores procedurer, forklarer Q-Park-direktøren, der erkender, at Malcolm Bird skulle have haft annulleret sin parkeringsafgift i første omgang.

- Vi beklager fejlen, men takker for at være blevet gjort opmærksom herpå.

En årelang strid om en lille vejbod ved Skovløkke Frilandsgrønt i Marslev så endelig ud til at være slut, da Kerteminde Kommune i juni gav tilladelse til, at vejboden på beskedne syv kvadratmeter kunne blive liggende.

Men kun i et kort øjeblik, for fra en uventet kant er der nu kommet nyt i sagen. Nyt, som er svært at ignorere.

- Ankestyrelsen har bedt kommunen om at trække tilladelsen til vejboden tilbage, fortæller medejer af vejboden, Verena Junge.

Begrundelsen er, at Ankestyrelsen anser vejboden for at være en butik fremfor et grovvareudsalg. Hvad forskellen præcis er, kan ingen rigtig forklare - men butikker vil man ikke have i landzoner, mens grovvareudsalg er helt okay.

Og at Ankestyrelsen nu blander sig, vækker harme i den lokale politiker Anne Fiber (K).

- Jeg synes, det er helt vildt, den tager sådan en sag her op. Alle steder i lovgivningen står der, at det er kommunalbestyrelsen, som har kompetencen til at tildele landzonetilladelser. Styrelsen har ikke stillet spørgsmåls ved vores overvejelser, men henholder sig til andre sager, siger hun.

Årelang strid

Striden startede i 2022, da Kerteminde Kommune selv krævede vejboden blev revet ned. Men et år efter ombestemte kommunen sig. Det har således været et langt forløb, som Skovløkke Frilandsgrønt har haft med kommunen.

- Det er utroligt svært at drive virksomhed, når man ikke aner, hvilke forhold man har at arbejde med. Men det har ikke desto mindre været vilkåret for os de seneste år, konstaterer Verena Junge og fortsætter:

- Det havde været ønskværdigt, hvis vi langt tidligere kunne have haft den her dialog. Det er flere år siden, vi første gang henvendte os til kommunen.

Ifølge Anne Fiber går Ankestyrelsen i små sko, og det kalder hun for et problem for kommunernes evne til selv at træffe beslutninger.

- Proportionerne i det her er både til at grine og græde over. For vi taler om et lille skur uden fundament eller elektriske installationer. Hvis vi ikke engang må give tilladelse til det, synes jeg virkelig, det skriger til himmelen.

Torsdag skal byrådet i Kerteminde drøfte den seneste udvikling i sagen, og her har hun en appel til sine politiske kollegaer.

- Vi kan ikke gå imod Ankestyrelsen, men jeg håber byrådet er med på, at vi ser på det med friske øjne og finder en løsning på, hvordan vejboden kan lovliggøres.

På ministers bord

Anne Fibers kollega på Christiansborg Mai Mercado (K) har flere gange sendt spørgsmål om vejbods-sagen til Morten Dahlin (V), som er minister for byer og landdistrikter.

Hun har dog, ifølge hende selv, ikke fået brugbare og klare svar om, hvordan lovgivningen præcis skal forstås.

- Det er simpelthen uklart for mig, hvad der gør vejboden til en butik i stedet for et grovvareudsalg. Bliver der præcedens for at kalde en vejbod for en butik, kan det få konsekvenser i hele landet, siger Mai Mercado.

Ifølge hende bør kommunerne selv have retten til at bestemme, hvor vejboder kan ligge, da kommunerne har det bedste lokalkendskab.

- Endnu en gang får landdistrikterne hammeren. Jeg synes, det er et tydeligt eksempel på, at staten er blevet for finmasket og omfattende, når man begynder at sanktionere en lille vejbod i et lokalsamfund, siger hun.

Også Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), har sendt et brev til By-, Land- og Kirkeministeriet, hvor han kritiserer den knibe, som vejboden og Kerteminde Kommune nu er havnet i.

Tror på løsning

Tilbage i Marslev står Verena Junge med en følelse af, at hendes lille udsalg af lokal frugt og grøntsager er vokset til en meget større sag, end den berettiger.

- Jeg forestiller mig, at vi finder en løsning. Jeg har svært ved at se for mig, at vi bliver nødt til at lukke. Det vil gøre det hele til en endnu større sag, end det er allerede.

Personligt har hun hele tiden oplevet velvilje fra politikere til at hjælpe hende, men administration har samtidig spændt ben for hendes udsalg.

- Vi har kommet med mange forslag til forvaltningen om, hvordan man kan ændre på vejboden, så den måske kan blive lovlig. Dem har forvaltningen aldrig svaret på.

Nu håber hun altså på, at politikerne får det sidste ord i sagen.