Da Kertemindes tidligere borgmester Hans Luunbjerg (V) i 2017 på vegne af Kerteminde Kommune købte jord ud for Kerteminde Fjord til en udvidelse af Vikingemuseet Ladby, skete handlen til en pris, der fik både administrationen, andre byrådspolitikere og det kommunale tilsyn i Statsforvaltningen til at slå alarm.
Prisen på 3.125.000 kroner oversteg nemlig langt, hvad kommunen kunne ekspropriere jorden til. Ifølge kommunens administration og advokater med ekspertise i ekspropriation burde jorden ikke koste mere end 1,4 millioner kroner.
Kjerteminde Avis kan nu afsløre, at Hans Luunbjerg som borgmester spillede en helt central rolle i købet af grunden til museet og personligt - uden kommunens advokater og embedsmænd - forhandlede pris med lodsejeren. TV 2 Fyn bringer historien i samarbejde med Kjerteminde Avis.
Han går ganske enkelt enegang udenom sin forvaltning. Det har jeg aldrig set før.
Hans Luunbjergs rolle i kommunens køb, der altså endte med en pris markant over det, jorden var vurderet til, undrer Roger Buch, kommunalforsker ved DMJX.
- Vi her har med en borgmester at gøre, der ikke sætter kommunen først. Det er hans forpligtelse. Hele det her forløb signalerer det stik modsatte, siger han.
En anden ekspert, Sten Bønsing, som er professor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, vurderer, at Hans Luunbjerg kan have været inhabil i forbindelse med jordkøbet. Han mener, at han privat havde interesse i, at prisen på lodsejerens jord steg markant, eftersom Hans Luunbjerg selv ejer et stykke jord ved siden af.
Det er ikke første gang, spørgsmålet om inhabilitet klæber sig til Hans Luunbjergs navn. Så sent som i november 2023 slog Kammeradvokaten fast, at Hans Luunbjerg var inhabil, da han i 2016 fik tilladelse til at udvide sit eget biogasanlæg i Ladby.
Blandt andet fordi han brugte sin borgmestermail og sammenblandede privatpersonen og borgmesteren Hans Luunbjerg.
Ganske vist mente Kammeradvokaten ikke, at der på det foreliggende grundlag kunne konkluderes, at han havde udøvet magtmisbrug, altså at han diktererede behandlingen af ansøgningen, men advokatrapporten fastslog, at han som viceborgmester og siden borgmester var inhabil, og at han skulle have underrettet byrådet om dette og overladt sagen til dem.
Tilbage til sagen om jordkøbet.
I samarbejde med Gravercentret på DJMX har Kjerteminde Avis gennemgået over 800 siders dokumenter fra opkøbet af grunden skaffet via aktindsigt og kan derved afsløre en lang række forhold, der aldrig har været fremme.
De nye oplysninger om det syv år gamle køb får kommunalforsker Roger Buch fra DMJX til at mene, at Ankestyrelsen i 2017 nåede frem til en forkert beslutning, da den afgjorde, at der ikke skulle rejses en tilsynssag.
Sagen forløber således:
I juni 2014 ønskede Kerteminde Kommune at købe en grund på 4,85 hektar ud for Kerteminde Fjord fra lodsejer Peer Eriksen og senere hans søn Hans Christian Eriksen.
Grunden skulle bruges til at indfri vikingemuseets længe ønskede ambition om at udvide. Museet havde indtil da lejet jorden, men lejeaftalen stod til at udløbe og parterne var meget langt fra hinanden i forhandlingerne om både pris og vilkår.
Kerteminde Kommunes advokatfirma Energi & Miljø vurderede, at der var tydelig lovhjemmel til, at kommunen kunne tvinge en handel igennem ved at ekspropriere jorden, uanset om lodsejeren ville det eller ej.
Prisen blev vurderet til at ligge på 10-18 kroner per kvadratmeter. Altså et sted mellem 485.000 og 873.000 kroner for de 4,85 hektar.
Et enigt byråd besluttede den 30. april 2015, at Kerteminde Kommune skulle købe jorden om muligt ved ekspropriation.
Men under tre uger senere tog borgmester Hans Luunbjerg sagen i egen hånd.
For den 18. maj 2015 tog han personligt på privat besøg hos Hans Christian Eriksen. Formålet var at lave en frivillig handel og på den måde undgå ekspropriation. Hans Luunbjerg, der er landmand, ejede selv jord, der stødte op til Hans Christian Eriksens jord. Hans Luunbjerg var den eneste repræsentant fra Kerteminde Kommune.
Borgmesterens forhandlinger uden embedsmænd eller advokater undrer i dag kommunalforsker Roger Buch, der har sat sig ind i sagen for Kjerteminde Avis.
- Det er meget bemærkelsesværdigt, at en borgmester tager alene til en forhandling. Borgmesteren skal altid sørge for at få den lavest mulige pris for kommunen, det er han forpligtet til. Det tyder på, at han helt åbenlyst ikke forsøger på det ved at lade sine rådgivere og embedsmænd blive hjemme, siger han.
Det fremgår ikke af akterne, om Luunbjerg kommer med et bud på grunden. Men det fremgår, at lodsejer Hans Christian Eriksen ville have fire millioner kroner for jorden.
Der findes ingen sagsakter fra den videre forhandling. Men syv måneder senere - på et lukket byrådsmøde den 25. februar 2016 - dukker tallet 3.125.000 kroner op. Det fremgår, at dét er den fastsatte købesum i udkastet til købsaftale. Det fremgår også, at der har været holdt flere møder med lodsejeren og dennes rådgiver. Men hvordan en købesum er endt på 3.125.000 kroner og hvem der har tilbudt den pris, findes der ingen akter, der forklarer.
- Der er heller ingen notater om forhandlingen fra fire millioner til 3,1 millioner. Det virker højest besynderligt. Man er ved at træffe en beslutning om køb af en grund, og så er der pligt til at tage notater jævnfør forvaltningsloven. Enten har man ikke overholdt det, eller også er de sagsakter bortkommet på uforklarlig vis, siger Roger Buch.
Prisen på de 3.125.000 kroner var blevet tryktestet hos Dansk Landbrugs Realkreditfond, Finanstilsynet og fire afsagte domme i sager om ekspropriation. Her blev prisen på jorden fastsat til 700.000 kroner. Derudover kunne Kerteminde Kommune tilbyde Hans Christian Eriksen et ulempetillæg på 50-100 procent af prisen, og med 100 procents ulempetillæg kunne man tvangskøbe jorden fra lodsejeren for maksimalt 1.400.000 kroner.
I sagsfremstillingen advarede forvaltningen meget klart imod at købe til 3.125.000 kroner.
"Går kommunen ind på lodsejerens krav, vil det have karakter af en individuel økonomisk støtte til en enkeltperson og derfor være ulovlig," lød vurderingen.
I yderste konsekvens ville der kunne anlægges personlige erstatningssager mod byrådsmedlemmer, der stemte for handlen, hvis kommunen blev påført et tab.
Det fik 11 medlemmer af Kerteminde Byråd til at stemme nej til købet af jorden på et byrådsmøde den 25. februar 2016.
Alligevel vedtog et flertal på 14 medlemmer af byrådet at gennemføre handlen. Prisen blev 3.125.000 kroner.
Hvem stemte for og imod?
Handlen forudsatte, at der sideløbende blev arbejdet videre med muligheden for at ekspropriere jorden samt at Kerteminde Kommune indhentede en vurdering fra det kommunale tilsyn.
Statsforvaltningens nåede frem til den samme konklusion som Kerteminde Kommune.
Prisen på 3.125.000 kroner kunne indebære en ulovlig begunstigelse af sælgeren. Den vurdering fik byrådet den 14. november 2016. Alligevel vedtog byrådet en måned senere handlen til 3.125.000 kroner. Nu stemte 13 for. 12 stemte imod.
De mange advarsler er ifølge Roger Buch stærkt bekymrende.
- Der er tre juridiske organer; advokat, administration og tilsyn, der siger, man skal gøre noget andet, end det man gør. Og alligevel gør man det. Det er en særligt skærpende omstændighed. Det er jo alvorligt, når man med åbne øjne køber for dyrt. Det er ulovligt og kan udløse erstatningspligt for hver enkelt kommunalpolitiker, der stemte for den beslutning, siger Roger Buch.
Han henviser til en sag fra Vejle Kommune, hvor et flertal i byrådet solgte en grund for billigt. Det medførte, at politikerne bag flertallet blev personligt erstatningsansvarlige for det tab, de havde påført Vejle Kommune.
Om Vejle-sagen populært kaldt ”Tulip sagen”
De 12 politikere der stemte imod handlen, mente desuden, at Hans Luunbjerg var inhabil. For sælger af grunden, lodsejer Hans Christian Eriksen arbejdede på det tidspunkt for Hans Luunbjerg, fordi han passede skov på Luunbjergs jord. Det ansættelsesforhold er imidlertid ikke nok til at gøre borgmesteren inhabil ifølge professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.
Det gør til gengæld, at Hans Luunbjergs egen jord i området kunne stige i værdi, hvis en handel til en pris langt over markedsprisen blev gennemført på nabogrunden. Altså at borgmesteren kunne have en privatøkonomisk interesse i, at Kerteminde Kommune købte dyrere end nødvendigt.
Det blev der bare ikke lavet en habilitetsvurdering af.
- Der er tale om et grænsetilfælde, fordi den mulige privatøkonomiske gevinst er hypotetisk og indirekte. Alligevel mener jeg, han er inhabil, fordi der er tale om en potentiel privatøkonomisk gevinst, siger Sten Bønsing. Han mener derfor, at der skal tages stilling til habiliteten på ny.
Hans Christian Eriksen er ifølge virk.dk i dag medlem af bestyrelsen i Kølstrup Sol Aps, som Hans Luunbjerg ejer.
Kjerteminde Avis har været i kontakt med daværende kommunaldirektør i Kerteminde Kommune Tim Jeppesen. Han ønsker ikke at kommentere på sagen. Det samme oplyser han i en sms til TV 2 Fyn.
Spørgsmål sendt til tidligere kommunaldirektør Tim Jeppesen
Den 27. januar 2017 bad Statsforvaltningen om en forklaring på beslutningen. Her svarede Hans Luunbjerg, at området "har en særdeles attraktiv kystnær beliggenhed" og at "den således fastsatte pris - liebhaverpris - ikke overstiger kommunens interesse i at erhverve ejendommen".
Ifølge Roger Buch er Hans Luunbjergs svar højest usædvanligt.
- Det er jo sælgers argumenter, borgmesteren bruger. Det er helt hen i hegnet, at borgmesteren forsvarer sælgers interesse frem for kommunens. Det virker desuden som om, det er hans eget private svar. Han går ganske enkelt enegang udenom sin forvaltning. Det har jeg aldrig set før. Argumenter om liebhaveri fremstår som fri fantasi, da det jo allerede indgår i prisvurderingen. Det er jo også slået fast, at der ikke kan bygges i området, og derfor er beliggenheden jo underordnet.
Borgmesterens svar til Statsforvaltningen fik de 12 byrådsmedlemmer, som stemte imod beslutningen, til at udtale sig til tilsynet. Mindretallet mente, at købsprisen var ulovlig individuel støtte og påpegede, at borgmesteren burde anses som inhabil.
Alligevel besluttede det kommunale tilsyn, der på det tidspunkt var overgået fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen, at den ikke ville foretage sig yderligere.
"Ankestyrelsen finder ikke, at de foreliggende oplysninger i sagen giver grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse af sagen vil føre til en konstatering af, at Kerteminde Kommune har ydet et ulovligt tilskud til sælgeren af arealet i strid med forbuddet mod økonomisk begunstigelse af enkeltpersoner eller enkelte virksomheder efter kommunalfuldmagtsreglerne", skrev tilsynet og mente heller ikke, at der var grundlag for en nærmere undersøgelse af inhabilitet hos Hans Luunbjerg.
Kommunalforsker Roger Buch erklærer sig i dag stærkt forundret over Ankestyrelsens afgørelse.
- Der er tre udtalelser; borgmesterens, den faglige fra forvaltningen og mindretallets. De to er lodrette uenige med borgmesteren. Det skriger til himlen, at Ankestyrelsen tillægger borgmesterens forklaring størst værdi, og jeg mener faktisk, at den afgørelse er forkert. Det virker komplet uforståeligt, at Ankestyrelsen kan komme frem til den afgørelse. Mindretallet klager jo blandt andet på baggrund af en vurdering, som det kommunale tilsyn selv er kommet med, siger han.
Vi har med en borgmester at gøre, som ikke sætter kommunen først. Det er hans forpligtelse.
Kjerteminde Avis har bedt Ankestyrelsen forholde sig til, hvorfor Statsforvaltningen først kunne advare om købet og siden nægtede at gå ind i sagen. I et mailsvar skriver styrelsen:
"Ankestyrelsen kan henholde sig til brevet, hvori vi ikke finder anledning til at rejse en tilsynssag. Forud for dette brev har vi indhentet en udtalelse, hvilket også fremgår af brevet."
Ankestyrelsens afgørelse betød, at den politiske behandling af sagen sluttede og at købet til 3.125.000 kroner blev gennemført. Men ifølge Roger Buch burde sagen ikke have været sluttet der.
- Vi har med en borgmester at gøre, som ikke sætter kommunen først. Det er hans forpligtelse. Jeg synes, hele det her forløb signalerer det stik modsatte. Det virker som om, han er optaget af at gøre, hvad der er bedst for lodsejeren.
- Han gør helt åbenlyst ikke det, der er bedst for kommunen. Det er simpelthen i strid med sine forpligtelser, og dermed den kommunale styrelseslov og afledte regler. Så har man i yderste konsekvens et erstatningsansvar, siger Roger Buch. Han mener, at der
- Det er jo alvorligt, når man med åbne øjne køber for dyrt. Det er ulovligt og kan i yderste konsekvens udløse erstatningspligt for hver enkelt kommunalpolitiker, der stemte for den beslutning.
TV 2 Fyn har foreholdt Hans Luunbjerg kritikken.
- Jeg synes, I skal holde jer til, hvad det kommunale tilsyn uvildigt konkluderede efter at have vurderet den. At der ikke var noget at komme efter. Ankestyrelsen mente jo, at der ikke var noget at komme efter.
- Der var et politisk flertal, der mente, det var den rigtige pris, vi gav for grunden, og det stemte flertallet for. Køber har en pris, den vil gå med til, og sælger har sin idé om en pris, og så mødes man der, hvor begge parter kan se sig i det, og hvis man synes, det er for dyrt at købe, så kan man jo lade være.
Hans Luunbjerg afviser at have haft et habilitetsproblem og en personlig interesse i at prisen på hans nabogrund blev højere.
- Prisen på grunden udgøres ikke af den geografiske beliggenhed. Det er lokalplanen, der afgør, hvad prisen er. Betingelsen var, at der skulle være en lokalplan, der kunne give museet muligheden for at udvide med de ting, de ville. Og det er jo plangrundlaget, der afgør værdien af en jord. Ikke hvad nabogrunden er værd eller om der er havudsigt.
Derudover har Hans Luunbjerg ingen yderligere kommentarer.