Stor aktion i Kertinge Nor

En drivende jolle i Kertinge Nor var fredag eftermiddag årsag til en større redningsaktion.

Et par vidner havde set en rød 14 fods jolle drive et stykke ude i vandet ved Kertinge Nor.

Politiet og Falck kunne ikke udelukke, at der havde været personer om bord på jollen, og der blev derfor sat gang i en stor redningsaktion.
Men da Falck kom ud til jollen var den fyldt med gammel vand og et reb, der tydede på, at den havde revet sig løs fra land. Herefter blev aktionen afblæst.

Politiet ved ikke hvem der ejer jollen, og vil derfor gerne i kontakt med personer, der ved hvem der ejer en 14 fods rød jolle ved Kertinge Nor.

Oversigt

    Oversigt