- Hvis I ikke skulle komme, havde jeg ligget inde på sofaen nu.
Lone Nielsen er så syg, at hun må ligge ned en stor del af dagen, men hun sætter sig ved stuebordet for at tage imod Mikkel Dragmose fra SF og Lars Christensen fra Liberal Alliance, der begge er kandidater til byrådet i Middelfart.
På bordet ligger en række dokumenter, der fortæller om Lones tovtrækkeri med kommunens jobcenter.
- Jeg føler, at de bagatelliserer min lidelse, siger hun om sagsbehandlerne.
Lige nu er godt 2.000 syge eller socialt udsatte fynboer i gang med et såkaldt ressourceforløb tilrettelagt af kommunen.
Forløbene, som kan vare op til fem år, skal give mening og må ikke forringe borgerens helbred. Det indskærpede Beskæftigelsesministeren i foråret overfor landets kommuner.
Alligevel er der løbende dukket historier op om kronisk syge borgere, der fastholdes i årelange ressourceforløb, hvor de igen og igen sendes ud i meningsløse eller helbredsforværrende virksomhedspraktikker.
En af dem er tidligere rengøringsassistent, 56-årige Lone Nielsen.
Hun lider af den neurologiske sygdom Dystoni, der er uhelbredelig, og som bliver værre med tiden. Selvom lægerne har opgivet at gøre mere for hende, arbejder Middelfart Kommune lige nu på at sende hende ud i virksomhedspraktik nummer syv med det formål at udvikle hendes arbejdsevne.
Mistanke om kassetænkning
Ved bordet læser Lars Christensen i Lones lægepapirer, hvor der står ' tilstanden må derfor betegnes som stationær uden chance for helbredelse eller væsentlig bedring'.
- Så tænker jeg, at jobcenterets fornemste opgave må være at finde dét, der passer til hende. Og hvis det er ingenting, jamen så er det ingenting, mener Lars Christensen.
Mikkel Dragmose finder en anden lægefaglig vurdering frem fra papirbunken, hvor der står 'jeg har svært ved at se, hvordan Lone kan varetage et almindeligt job med de begrænsninger, hun har, hvorfor videre afprøvning på mig fremstår som et forsøg på at fastholde Lone på så lav offentlig ydelse som muligt'.
- Det synes jeg er forstemmende og udtryk for grov kassetænkning, udbryder Lars Christensen.
Lone Nielsen er frustreret over at have været i jobcentersystemet i mere end fem år.
- Kommunen skal møde os syge borgere med tillid. Men der tænkes mere på økonomi end på borgeren. Sådan oplever jeg det, siger Lone, der også forklarer, at hun har haft mindst fem forskellige sagsbehandlere i det seneste halvandet år.
Mikkel Dragmose lægger lægepapirerne ned på bordet igen.
- Nu skal jeg ikke sidde og sagsbehandle ud fra det her, men der er to ting, der måske kan gøres bedre. Det ene er, at der ikke er så mange skiftende sagsbehandlere. Det kan forkorte forløbet. Og det andet er selvfølgelig kommunikation. En god dialog er vigtig hele vejen rundt, mener kandidaten fra SF.
Lars Christensen mener, at der kan gøres mere end det.
- Jeg tror ikke kun, det er lovgivningen, der er noget galt med. Alle love kan fortolkes. Og det kan man også i sådan en sag her. Der er noget, der hedder konduite og almindelig fornuft. Man kan godt en gang imellem bøje tingene til borgerens fordel.
Lone Nielsen fortæller om en jævnaldrende bekendt, der har samme diagnose i en anden kommune. Men dér kunne vedkommende få sygedagpengene forlænget og efter én arbejdsprøvning få førtidspension.
- Det kunne jeg ikke få. Hvorfor skal jeg tæskes igennem det her i så mange år? Det er en ulige behandling, mener Lone Nielsen.
Kandidaten fra Liberal Alliance stiller spørgsmålstegn ved hele jobcentersystemet.
- Det er ikke i orden at jage livet af hende på den her måde, udelukkende fordi man skal tage hensyn til en kasse. Det virker som om, der er utrolig mange beskæftiget med det her. Måske kunne man gøre det her meget billigere end at lade så mange rende rundt og jage livet af Lone, funderer Lars Christensen.
Gigantisk lovgrundlag
Begge kandidater er enige om, at det eksisterende lovgrundlag er alt for kompliceret.
- Der er cirka 30.000 sider lovkompleks. I min verden skulle det rives i stykker og så kunne man skrive ti sider om det.
Mikkel Dragmose mener, at problemet kan ligge flere steder.
- Der skal kigges på beskæftigelseslovgivningen næste år mellem Kommunernes Landsforening og Folketinget. Det er ét skridt på vejen. Så handler det også om tolkning af lovgivningen. Og hvis der er noget, vi skal kigge på, så er det helt sikkert antallet af sagsbehandlere og at få medmenneskelighed ind i kommunikationen. Det kan godt være, sagsbehandlerne allerede synes, de har den nu. Men hvis det bliver tolket anderledes fra Lone, så er der noget, vi skal kigge på.
Lone Nielsen håber på en større imødekommenhed fra jobcenteret.
- Jeg er ikke kriminel, jeg er syg, understreger hun.
Og så spørger hun til, hvilken konkret forskel, de to kandidater kan gøre, hvis de bliver valgt til byrådet.
- Jeg synes, det kunne være utrolig interessant, hvis vi kunne få nedsat en arbejdsgruppe bestående af nogle af de udfordrede borgere, eksperter fra forvaltningen og politikere. De skulle komme frem til, hvordan vi kan få lavet en organisering, der kan holde de næste 10-15 år, siger Mikkel Dragmose.
Lars Christensen er enig i, der skal ske noget, især med organiseringen på området.
- Jeg synes, der skal kigges på fortolkningen af de nuværende regler. Og organiseringen skal vi gøre noget ved. Måske skal der være de medarbejdere, der er nu, men det er værd at give det et forsøg.
Efter besøget ved Lone Nielsen opsummerer de to kandidater deres oplevelse.
Kandidater fik stof til eftertanke
- Jeg synes, det er flot, at Lone ville stille op og sige sin historie. Det viser også, at der er nogle ting, der kan gøres bedre. Nogle systemer og noget lovgivning, der kunne gøres bedre, mener Mikkel Dragmose.
Lars Christensen supplerer.
- Jeg er glad for, at Mikkel siger, at vi skal kigge på det her. Hvordan det kan organiseres anderledes. Især af hensyn til borgere som Lone, men også for at sikre, at vi bruger skatteydernes kroner på den rigtige måde.
Lone Nielsen oplever at blive fastholdt i et meningsløst ressourceforløb, men skyldes det så et problem med lovgivningen, eller et problem med Middelfart Kommune?
- Der er 30.000 siders lovkompleks, det skal rives i stykker og så skal man starte forfra. I Middelfart Kommune er der også et problem, for der er en grund til at den tidligere borgmester fik en henvendelse fra ministeren, mener Lars Christensen.
- Lovgivningen er et stort problem, og det er også derfor, den skal kigges igennem næste år. Det er jo en erkendelse på landsplan, at der er noget at komme efter. Jeg tvivler også på, vi har ens tolkning i kommunerne, for det er mange mennesker, der har forskellige måder at gøre det på. Jeg tror, vi har dygtige jobcentermedarbejdere, men vi skal kigge på, om der er nogen, der har for mange sager. Er der noget, der er skruet forkert sammen, og har vi en forkert kommunikation. Det skal vi kigge meget nærmere på, mener Mikkel Dragmose.
Se hele programmet "Velkommen til Virkeligheden" fra Middelfart
Velkommen til Virkeligheden
