16-årig sigtet for vold på Langelandsfestival

Under en koncert hoppede en 16-årig dreng med sit knæ ind i en vagt. Drengen er sigtet for vold, oplyser politiet.

Til en koncert på Langelandsfestival opførte en 16-årig dreng sig for vildt foran scenen.

I forbindelse med en moshpit - når koncertgængere hopper ind i hinanden på en voldsom måde - hoppede den 16-årige dreng ind i en af vagterne på Langelandsfestival. Det oplyser Fyns Politi.

Vagten fortæller til politiet, at han blev stemplet i ryggen med den 16-årige drengs højre knæ.

Havde fået advarsel

Ifølge vagten havde han netop fortalt den 16-årige festivalgæst, at det ikke var tilladt med moshpits på Langelandsfestival.

Voldsepisoden skete torsdag aften ved 23-tiden, oplyser politiet.

Årets Langelandsfestival foregår fra 20. til 27. juli i Rudkøbing. 

 

Oversigt

    Oversigt