Langeland rammer bunden i ny undersøgelse

Ifølge en ny undersøgelse, som viser den enkelte kommunens erhvervsvenlighed, ligger Langeland sidst som nummer 98 ud af 98 mulige. To fynske kommuner er med i top 20.

Det er Dansk Byggeri, som står bag undersøgelsen. En undersøgelse, der tager udgangspunkt i 30 forskellige parametre, der hver især er med til at måle erhvervsvenligheden, og det kan være alt lige fra, hvad det koster at få udstedt en byggetilladelse til åbningstiderne på genbrugspladserne.

Og her er Langeland kommune altså gået kraftigt tilbage siden de sidste år lå nummer 72. på listen.

Faaborg-Midtfyn er bedste fynske kommune

I toppen af listen ligger Faaborg-Midtfyn Kommune, der siden sidste år har taget springet fra en 47. til en 14. plads.

Odense indtager derudover en 18. plads på listen, men til forskel fra Faaborg-Midtfyn Kommune er Odense gået tilbage fra en 5. plads sidste år.

Find din kommune på ranglisten her

Oversigt

    Oversigt