19-årig i retten efter dødsulykke

En 19-årig bilist skal fredag for retten i Odense, hvor han står anklaget for uagtsomt manddrab, efter at han i marts var fører af en bil, der kørte galt i Strib ved Middelfart.

En 18-årig mand mistede herefter livet.

Dommeren i sagen, Alex Nymark, siger til TV 2/FYN, at han forventer, at der falder dom sidst på eftermiddagen.

I alt skal seks vidner i vidneskranken. Den 19-årige mand er udover sigtelsen for uagtsomt manddrab sigtet for spirituskørsel på den skæbnesvangre nat den 19. marts.

Oversigt

    Oversigt