Borgmester forsvarer milliardærfamilie: - Ordentlige og ansvarlige mennesker

Borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S), kommenterer nu på Nordic Waste-sagen og familien Østergaard, der holder til i kommunen.

"Jeg kender kun sagen om Nordic Waste fra medierne. Umiddelbart virker det som en ulykkelig situation for miljøet, virksomheden og borgerne i området."

Sådan indleder borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S), sit opslag på Facebook.

Den fynske rigmand fra Middelfart Torben Østergaard-Nielsen har fået hård kritik fra regeringen i sagen om Nordic Waste, der har fyldt meget den seneste tid. Men den fynske borgmester har ikke samme kritiske tone overfor rigmanden.

"Middelfart Kommune har gennem mange år haft et godt og tillidsfuldt samarbejde med både USTC og familien Østergaard, som jeg altid har opfattet som ordentlige og ansvarlige mennesker. Det håber jeg også, vi kan have mange år fremover, for det har stor betydning for Middelfart Kommune, at familien engagerer sig i lokalsamfundet."

Han understreger samtidig, at han ikke kender sagens forløb grundigt nok til at gøre sig til dommer.

"Det har vi en lovgivning, som forholder sig til, når alle fakta er kommet på bordet."

Du kan se hele opslaget her:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt