I fængsel for at køre ven i døden

En 19-årig fynbo blev fredag idømt et år og ni måneders fængsel for at være skyld i sin bedste vens død ved et færdselsuhed i Strib i marts.

Den unge mand fra Kauslunde ved Middelfart blev ved retten i Odense kendt skyldig i uagtsomt mandrab.

Det skriver fyens.dk.

Med en promille på 1,21 og med en fart på mellem 100 og 120 kilometer i timen kørte manden i marts galt på Strib Landevej ved Middelfart. Ved ulykken blev hans bedste ven slynget ud af bilen. Han døde senere af sine kvæstelser.

Ud over fængselsdommen fik den dømte en bøde på 10.000 kroner og en ubetinget frakendelse af kørekortet i fem år.

Han ankede dommen, skriver fyens.dk.

Oversigt

    Oversigt