Hovedbudskabet er handling, når Klimatopmødet fra den 31. august til 2. september afholdes på KulturØpladsen i Middelfart.
Her er alle inviteret, og formålet er at give folk viden om, hvordan de kan bidrage til at klare diverse klimaudfordringer.
Men det skorter på eksempler på konkrete tiltag og handlinger, der er kommet ud af Klimafolkemødet, siden det første gang blev afholdt i 2020.
I hvert fald hvis man spørger klimaforsker Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandring og leder af SDU Climate Clauster.
- Det er et meget relevant spørgsmål at stille sig selv. Hvad får vi ud af det her? Kan vi måle på, hvad der sker efterfølgende? Kan man se, om der kommer noget reelt ud af det?
- Mig bekendt har jeg ikke set nogen undersøgelse, og det kunne da være spændende at vide, hvor meget batter det her Klimafolkemøde? siger han til TV 2 Fyn.
Christa Boisen, der er chef for Klimafolkemødet, erkender, at de ikke har foretaget nogle målinger eller undersøgelser, der viser, hvad der konkret er kommet af tiltag eller handlinger, som udspringer af Klimafolkemødet.
"Høj grad af grønvaskning"
Det ændrer ikke på, at der er stigende interesse for at deltage ved Klimafolkemødet, og hvor der sidste år dukkede 21.000 op, så er forventningen, at der i år kommer 30.000. Men er Klimafolkemødet så et sted, hvor folk kan komme og pudse deres glorie, eller har det en målbar effekt?
- Vi forsøger at måle på effekterne efterfølgende, forklarer Christa Boisen indledende:
- Vi spørger efterfølgende, om deltagerne er blevet inspireret, og om de har fået noget ud af Klimafolkemødet, om de handler anderledes, eller har indgået nye netværk og partnerskaber, hvor de lærer mere.
- Det svarer 80-90 procent positivt til. Og det er uanset, om det er virksomheder eller individer, og det er vi meget stolte af, siger Klimafolkemødechefen, der henviser til en ikke offentliggjort undersøgelse.
Men én ting er, hvad folk selv føler, de får ud af det, lyder det fra klimaaktivist i Global Aktion Morten Nielsen. Han deltager selv på Klimafolkemødet og ser det som en god måde at nå bredere ud med Global Aktions budskaber om klimakrisen.
Men han mener også, at den måde Klimafolkemødet er bygget op på kan være medvirkende til en "høj grad af grønvaskning":
Hvad er grønvaskning?
- Her er det ikke så dyrt for virksomheder og organisationer at deltage, som det er på Bornholm, så på den måde er der en mere bred debat om klimaet, og det er vigtigt.
- Der er en masse uenighed om den grønne omstilling, og selvom der er mange, der er enige om, at der skal ske noget, så er der en høj grad af grønvaskning, fordi der er så mange repræsenteret her. Nogen kommer jo bare for at se grønne ud, men omvendt kan vi nå ud til flere folk, siger Morten Nielsen.
Virker Klimafolkemødet?
At Klimafolkemødet er et sted, hvor virksomheder og græsrodsbevægelser står side om side for at præsentere deres bud på klimaløsninger, er unikt, siger klimaforsker Sebastian Mernild:
- Som jeg ser det, er Klimafolkemødet med til at skabe noget synlighed om klimaproblematikker, som går på tværs i samfundet. Det, at man mødes, gør, at det kan skabe en indsigt i, hvor vi står i dag i forhold til klimaet. Men også hvad der er af ideer, nye muligheder og udfordringer.
Derfor mener han, selvom han har svært ved at få øje på konkrete eksempler på tiltag og handlinger, der udspringer fra Klimafolkemødet, at begivenheden har sin berettigelse:
- Jeg tror, det virker, og at det kan noget. Det handler også om folkeoplysning og at klæde borgerne på og give dem en indsigt i, hvordan vi skal omgås klimaet og navigere i det her meget komplekse system. På den måde laver man samfundsoplysning, der, tror jeg, batter.