Konen troede, han gik på pension - men som 72-årig fortsætter Helge

Helge Strandgaard er landmand, og kan ikke lade være med at arbejde, selvom pensionsalderen er nået.

På en gård ved Sønder Åby mellem Middelfart og Assens starter landmand Helge Strandgaard traktoren for at køre i marken. 

Han er 72 år, og har i mange år haft mulighed for at gå på pension. Men han kan ikke holde sig væk. 

- Jeg nyder at komme ud og køre, siger han.

I sine velmagtsdage ejede Helge Strandgaard fem ejendomme med over 200 hektar jord, hvor 42.000 æglæggende høns gjorde ham til Fyns største æggeproducent. 

Men i 2017 solgte han ud af ejendommene.

- Til min kones store glæde. Hun havde glædet sig til, jeg blev pensionist, siger Helge Strandgaard med et skævt smil.

For konens glæde varede kort. Helge Strandgaard solgte kun fire af gårdene, og beholdt selv den ene.

Og han holder ikke lige om hjørnet. Han har nemlig lige købt en traktor, som han skal nå at få glæde af nogle år endnu.

- Og jeg købte også en ny mejetærsker sidste år, så jeg er ikke på vej til at ophøre, fortæller den vestfynske landmand.

Helge Strandgaard bruger stadig masser af tid på at vedligeholde og reparere sine maskiner.
Helge Strandgaard bruger stadig masser af tid på at vedligeholde og reparere sine maskiner.
Foto: Ken Petersen

Lysten driver værket

Dermed er Helge Strandgaard med til at holde liv i myten om, at arbejdet skal drives af lyst.

Noget som statsminister Mette Frederiksen (S) eller forsøgte at gøre op med, da hun 7. september præsenterede regeringens udspil til at få flere i arbejde.

- Vi skal aflive en lidt sejlivet myte, der er ved at opstå. Nemlig at det at gå på arbejde nødvendigvis skal være lystbetonet, sagde statsminiseren på pressemødet.

Men den melding giver Helge Strandgaard ikke meget for.

- Hun har sin mening. Men det er sjovt at være aktiv og stadig kunne være med, siger han.

Når man nu er 72 år og stadig arbejder på livet løs, melder et naturligt spørgsmål sig.

Bliver du aldrig træt?

- Jo. Her i år - når vi var ude og høste - måtte jeg give op til normal sengetid, siger Helge Strandgaard.

Ikke desto mindre starter han traktoren igen dagen efter og kører atter i marken.

Et lystbetonet arbejde

Oversigt

    Oversigt