- 2. påskedag er der ikke nogen, der orker at gå i kirke mere – heller ikke præsten.
Sådan lyder det med et let smil fra sognepræsten i Vejlby, Strib, Røjleskov Kirker, Jes Rønn Hansen, dagen efter, at regeringen har offentliggjort sit lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag.
Han har et lille håb om, at regeringen vil genoverveje planen om at sløjfe store bededag, som er en stor konfirmationsdag.
- Man kunne eventuelt afskaffe en anden dag. For eksempel 2. påskedag, det vil ikke have så stor omkostning, fordi den ikke er konfirmationsdag for nogen, siger sognepræsten.
- Og der er alle trætte af at gå i kirke på grund af alle de helligdage, der er i påsken.
Jes Rønn Hansen understreger dog, at det ikke vil være det store problem at afskaffe store bededag som helligdag - rent teologisk.
- I min optik er det ikke en vigtig helligdag, men for konfirmationsforældre bliver der ballade, fortæller præsten.
Bookinger til 2027
Det kan Kim Sabroe Reckweg bekræfte.
Han har konfirmationsbookinger i sin kalender frem til 2027 på store bededag.
- Det kommer til at betyde, at der er nogle, der skal ombooke, siger Kim Sabroe Reckweg, der er Food & Beverage-chef hos Huset Middelfart om konsekvenserne af afskaffelsen af store bededag.
Han håber for forældrenes skyld, at kirken vælger en ny konfirmationsdag, hvor der ikke i forvejen ligger konfirmationer.
- Lægger kirken konfirmationerne på samme dag, så kan det give udfordringer, siger Kim Sabroe Reckweg.
- Men vi tager det stille og roligt og finder en løsning, forsikrer han.
Under corona var han udsat for at skulle ombooke 30 konfirmationer.
Regeringen regner med at afskaffelsen af store bededag, som stammer helt tilbage fra 1686, vil give tre milliarder mere i statskassen. Penge som regeringen ønsker at bruge til at styrke forsvaret.