Politiet skød efter bankrøver

Politiet skød efter bankrøvers bil. Men først da bilen blev klemt inde af to patruljebiler, gav han op.

Det var ikke mange minutter, en bankrøver kunne glæde sig til at blive gældfri.

På sin flugt tiltrak han sig to betjentes opmærksomhed på grund af sin høje hastighed, og da betjentene samtidig fra centralen fik at vide, at bilen var stjålet, kommanderede de manden til at standse bilen. Politiet måtte skyde efter dækkene, men først da to patruljevogne klemte bilen inde, standsede han og flygtede til fods. Kort efter blev han overmandet og anholdt, oplyser politiet i Odense.

Røveriet skete i Arbejdernes Landsbank på Fisketorvet i Odense, hvor han truede personalet til at udlevere pengene i kassen. Derefter flygtede han på cykel, men efter nogle meter blev cyklen skiftet ud med en Volvo.

Det var den Volvo, der vakte politiets interesse.

Oversigt

    Oversigt