Fire er fængslet i fynsk sag om 350 kilo hash
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tre mænd og en kvinde er blevet fængslet, efter at politiet søndag fandt en større mængde hash og to våben.
Tre mænd og en kvinde er anholdt i en sag om 350 kilo hash og to skydevåben, som politiet søndag fandt på forskellige adresser på Nordfyn.
De fire er mandag i et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser vicepolitiinspektør Jens Langdal fra Fyns Politi.
Han kan ikke oplyse, hvordan de stiller sig til sigtelsen eller om de har kæret varetægtsfængslingen til Østre Landsret.
150 kilo hash beslaglagt på Nordfyn
Fyns Politi gjorde et kæmpe fund, da de søndag gennemførte ransagninger på flere adresser på Nordfyn.
Fyns Politi ransagede søndag i samarbejde med SEØ, Særlig Efterforskning Øst, flere adresser på Nordfyn. Under ransagningerne fandt politiet omkring 150 kilo hash, en pistol og et haglgevær.
Der blev anholdt fire personer, tre mænd og en kvinde. De anholdte er i alderen 40-59 år, oplyser politiet. De ønsker dog ikke at oplyse, hvad de fire personer er anholdt og sigtet for.
De anholdte bliver mandag formiddag klokken 11 fremstillet i Grundlovsforhør. Der vil anmodet om dørlukning under retsmødet.
- Jeg kan bekræfte, at vi har foretaget et større beslag af hash og samtidig fundet to våben, men da vi stadig arbejder med efterforskningen, kan jeg ikke sige mere om sagen på nuværende tidspunkt, siger vicepolitiinspektør Jens Langdal fra Fyns Politi.
Fyns Politi ransagede sammen med politiets Særlig Efterforskning Øst flere steder og fandt 150 kilo hash samt de to våben, der er en pistol og et haglgevær. Der er ikke oplysninger om, hvor ransagningerne fandt sted.
De fire anholdte er i alderen mellem 40 og 59 år, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Der er ikke oplysninger om, hvordan politiet er kommet på sporet af hashen.
Kvinden og to af mændene er sigtet i den del af sagen, der handler om 350 kilo hash. Den sidste mand er sigtet for våbenloven og et andet kvantum hash.
- Jeg kan på stående fod ikke oplyse, hvor meget hash det drejer sig om, siger Jens Langdal sent mandag eftermiddag.