I dag skal man nemlig være 16 år for at få knallertkørekort - og 18 år for at må køre den hurtigere 'knallert 45'.
Men det vil "Landsbyerne i Danmark" nu lave om på. Foreningen ved formand Carsten Abild foreslår, at unge skal kunne få knallertkørekort som 15-årig - og at man må køre på den hurtigere 'knallert 45' som 16-årig.
- I takt med at den kollektive trafik på landet bliver dårligere og dårligere, er det heltm nødvendigt, at de unge får nogle køretøjer, de kan bruge for at kunne passe deres ungdomsuddannelse, lærerplads, foreningsliv og så videre, siger Carsten Abild til TV 2/FYN.
Men hos "Rådet for Sikker Trafik" frygter man, at det vil medføre flere knallertulykker. Ved et lignende forsøg i Østrig skete der otte gange så mange knallertulykker, da man sænkede alderen for knallertkørekort.