Hidtil har undervisning på engelsk kun været tilladt på private skoler, men efter sommerferien skal eleverne i 7. og 8. klasse vælge om de vil modtage undervisning i matematik, geografi og samfundsfag på engelsk eller dansk.
- Det bliver spændende at se, hvor populær linien bliver. For Nyborg hænger det rigtig godt sammen med, at vi i forvejen har en international linie på Nyborg Gymnasium, og jeg håber, at vi kan tiltrække flere internationale familier til Nyborg, siger Thomas Laursen(SF), der er formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget i Nyborg Kommune.
Undervisningen på engelsk bliver frivillig, og kun for dem, der vælger den internationale linje.
I alt er 10 skoler i landet blevet godkendt til internationale linjer, og på Fyn har også Sct. Hans Skole i Odense fået tilladelse til den nye linje.