Der er næsten ti år siden, at idéen til en udvidelse af Nyborg Slot opstod. For fem år siden blev idéen til virkelighed i en arkitektkonkurrence og i 2019 godkendte Slots- og Kulturstyrelsen endeligt projektet.
16. december sidste år blev alle drømmene i Nyborg dog knust, da Fødevareklagenævnet gav medhold til en række klager over det 350 millioner kroner dyre slotsprojekt.
Det undrer retsprofessor ved Københavns Universitet Ditlev Tamm, at et sådant nævn kan træffe den beslutning.
- Det er beskæmmende, at vi har et samfund, hvor vigtige beslutninger, som denne, slås i stykker af en nævn, som er uden egentlig sagkundskab på området.
- Den er jo afgjort af dem, der er mest sagkyndige på området, nemlig Slots- og Kulturstyrelsen, som har været det hele meget nøje igennem, siger Ditlev Tamm til TV 2 Fyn.
Et forkert system
Den er ikke begrundet på en måde, der får mig overbevist om, at den er tænkt orgentligt igennem, eller at juraen bag er holdbar
Fødevareklagenævnet består af syv medlemmer; en formand udpeget af erhvervsministeren, to medlemmer, der udpeget af landsretterne og fire lægmedlemmer udpeget af Folketinget.
Ifølge Ditlev Tamm er der noget helt galt ved dét system.
- I Danmark har vi et system med et nævn, der hedder Miljø- og Fødevareklagenævnet, og et er jo helt barokt, at de tager sig af fredningssager. Det kan man ikke engang høre i navnet, siger han og fortsætter:
- Jeg synes, at det er problematisk, at det er sammensat af politikere. Det rigtige system ville være, at man har en forvaltningsdomstol, der juridisk kan tage stilling til de spørgsmål, der må være. Det danske system er meget forkert, understreger han og fortæller, at det netop er sådan, den slags sager bliver behandlet i nabolandene.
Sådan begrundes afgørelsen
Afgørelsen om at stoppe udvidelsen blev afgjort med et snævert flertal på 4-3.
- Den er ikke begrundet på en måde, der får mig overbevist om, at den er tænkt orgentligt igennem, eller at juraen bag er holdbar, siger Ditlev Tamm.
Museumsloven fungerer fint
Det var planen at udbygge, så besøgende ville få et indblik i historien om det gamle Nyborg Slot, men afgørelsen fra Fødevareklagenævnet hviler blandt andet på, at det vil ødelægge fortidsmindet.
Den afgørelse er Ditlev Tamm ikke enig i.
- Jeg synes, det er forkert, og jeg er lige ved at bruge ordet dumt, for den ødelægger nærmere muligheden for at gennemføre et rigtig godt projekt. For at forstå historien, kræves der en formidling, og slottet afspejler ikke historien, som den står nu, påpeger han.
Siden afgørelsen har flere politikere udtalt, at det ville være nødvendigt at se på museumsloven. Senest er Kulturminister Joy Mogensen (S) gået ind i sagen, og også hun vil se, om museumslovens udformning fungerer.
Men loven, mener Ditlev Tamm, fejler ikke noget.
Det er simpelthen noget vrøvl. Det er ikke et juridisk argumet, det er et lægmandsargument. Jeg vil kalde det juridisk meget haltende argumentation
- Museumsloven er meget fornuftig, for den siger, at man grundlæggende ikke skal røre ved fortidsminder, men at man kan dispensere for det, når det giver mening.
- Så juridisk er der ikke noget at komme efter, men når den sagkyndige administration (Slots- og Kulturstyrelsen, red.) har godkendt det, så skal man have gode grunde til at vurdere, at det er juridisk forert, forklarer Ditlev Tamm.
Mangel på sagkundskab
Retsprofessoren mener altså, at det er hos Fødevareklagenævnet, at det egentlige problem opstår, mere end i udformningen af museumsloven. Han undrer sig over, at afgørelsen ikke fylder ret meget.
- Det er tre linjers afgørelse? Jeg synes, det er en stor sag på så mange hundrede millioner kroner til så lille en afgørelse.
Han efterlyser bedre argumentation og sagkundskab i afgørelsen.
- Det er simpelthen noget vrøvl. Det er ikke et juridisk argument, det er et lægmandsargument. Jeg vil kalde det juridisk meget haltende argumentation, siger Ditlev Tamm.
Han mener nu, at det er op til, hvordan man vil tolke kendelsen, for han savner, at der i afgørelsen står, hvad der er af muligheder for Nyborg Slot nu.
- Afgørelsen er jo et tegn på, at der er noget helt galt, når en saglig og dygtig myndighed kan tilsidesættes af en lille gruppe, som egentlig ikke ved noget om sagen. Det er et politisk problem, som må løses, slutter Ditlev Tamm.