Slange gemte sig bag reol

Et par fik sig en overraskelse, da de flyttede ind i en ny lejlighed i Nyborg. Bag en reol fandt de en levende og velnærret kongepython.

- Jeg blev ringet op af politiet, at nogen havde fundet en kvælerslange i en lejlighed. Men da jeg så, at det var en fredelig kongepython fik jeg hverken brug for handsker eller slangekrog for at tage den op, siger Brian Bentzen fra Terrariet i Vissenbjerg.

Den tidligere lejer vil ikke kendes ved slangen, men i følge Brian Bentzen kan den heller ikke været kommet ind udefra.

- Mit gæt er, at den har boet i lejligheden før, og at den forrige beboer ikke har ville indrømme, at den er sluppet fri, og så er han bare flyttet fra lejligheden, siger Brian Bentzen.

Slangen kan have befundet sig bag reolen i rigtig lang tid. Kongepythoner kan nemlig klare sig i op til et år uden føde.

Oversigt

    Oversigt