Voldsom brand i gård på Fyn

Familien slap ud af den brændende gård i tide, men bygningen er fuldstændig overtændt.

Der er mandag aften opstået brand i en stråtækt gård på Degnelodden i Langå, syd for Nyborg. Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Kenneth Taanquist.

Branden blev opdaget klokken 20.04, hvor ejerne slog alarm og derefter forsøgte at slukke flammerne med vand.

Da brandvæsenet nåede frem, kunne brandfolkene konstatere, at gården var overtændt.

- Det vil sige, at der er ild i det hele, siger Kenneth Taanquist, der karakteriserer branden som voldsom.

Brand i Langå mandag aften.
Brand i Langå mandag aften.
Foto: Local Eyes

Familie slap ud

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden, som brandfolkene fortsat kæmper med ved 22-tiden.

Familien slap ud af huset, inden flammerne for alvor tog fat. Der er ifølge Kenneth Taanquist tale om en ældre ejendom, hvor flammerne har let ved at tage fat. Samtidig blæser det en del, hvilket besværliggør slukningsarbejdet. 

Det er endnu uvist, hvordan branden opstod, men det skal brandundersøgelser fastslå på et senere tidspunkt. 

Brand i Langå mandag aften.
Brand i Langå mandag aften.
Foto: Local Eyes

Oversigt

    Oversigt