7. jun. 2020 kl. 12:25
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Afgørende jagt på ottendeplads: OB-spillere får info fra andre kampe

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

OB jagter sejr over Esbjerg i håb om ottendeplads, men spillerne får at vide, hvis uafgjort kan være nok.

Som udgangspunkt er sagen klar for OB-spillerne søndag eftermiddag. De går på banen for at besejre Esbjerg i Odense for dermed at give sig selv den største chance for at snuppe den ottendeplads i Superligaen, der kan vise sig vital.

Læs også: OB i hundeslagsmål i søndagens sidste runde
Gå tilbage Del
7. jun. 2020 kl. 9:44

OB i hundeslagsmål i søndagens sidste runde

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/arkiv

Når sidste spillerunde af Superligaens grundspil afvikles fra søndag klokken 17, knytter spændingen sig særligt til, hvordan de to nedrykningsgrupper bliver sammensat.

Det står allerede rimeligt klart, hvilke seks hold der skal deltage i mesterskabsspillet.

Man kan nemlig roligt antage, at Randers trækker det korte strå på udebane mod FC Købehavn, og dermed slutter grundspillet som nummer syv. Randers bliver så førstevælger til nedrykningsgrupperne.

Følg OB's kamp her

Når bolden sparkes i gang på Odense Stadion til kampen mellem OB og Esbjerg, vil du kunne følge kampen via liveopdateringer her på tv2fyn.dk.

Derefter skal nummer otte vælge gruppe, og det kan være meget fordelagtigt af hensyn til af have så stort forspring som muligt ned til gruppens tredjeplads, der udløser en playoffduel om overlevelse i Superligaen.

Tre hold kæmper om placeringerne fra otte til ti: OB med 30 point, Lyngby med 31 point og Horsens med 31 point.

Inden sidste runde ser de sandsynlige grupper således ud:

Pulje 1:

  1. Horsens, 31 point (nummer 9).

  2. OB, 30 point (nummer 10).

  3. Sønderjyske, 26 point (nummer 11).

  4. Silkeborg, 15 point (nummer 14).

Pulje 2:

  1.  Randers, 35 point (nummer 7).

  2.  Lyngby, 31 point (nummer 8).

  3.  Hobro, 22 point (nummer 12).

  4.  Esbjerg, 18 point (nummer 13).

Nummer fire i hver gruppe rykker direkte ned. De to treere mødes i playoff, hvor taberen rykker ned. De fire hold, der slutter som nummer et og to i grupperne, skal spille om slutplaceringerne fra syv til ti. Nummer syv skal spille playoff om en plads i de europæiske turneringer.

Som stillingerne antyder, er der stor forskel på at havne i pulje 1 og 2, da der i pulje 2 er et større hul ned til tredjepladsen, der udløser overlevelseskampe.

Søndagens program

OB spiller hjemme mod Esbjerg, mens de øvrige kampe er: Horsens-Brøndby, AaB-AGF, FC København-Randers, FC Nordsjælland-FC Midtjylland, Sønderjyske-Silkeborg og Hobro-Lyngby.

Inden sidste runde af grundspillet ligger OB nummer ti med 30 point og har brug for at overhale Lyngby og Horsens, der begge har 31 point. Nummer otte kan ligesom nummer syv nemlig selv vælge sin gruppe i nedrykningsspillet og dermed undgå gruppen med størst nedrykningsfare.

OB bliver nummer otte med en sejr, hvis både Lyngby og Horsens taber point til henholdsvis Hobro og Brøndby, men mindre kan måske gøre det for OB, der har bedst målscore af de tre, pointerer sportschef Michael Hemmingsen.

Her kan følge kampen

Den tilskuerløse kamp kan følges via liveopdateringer her på tv2fyn.dk.

 

Kampen kan også ses på Eurosport 2 eller høres på radioens P3.

- Vi går selvfølgelig efter sejren, men i bund og grund kan et point være nok, hvis de andre taber. Derfor kan spillerne godt bruge informationer fra de andre kampe for at stå bedst muligt i forhold til alle scenarier.

- Så spillerne får stillingerne at vide fra de andre kampe, hvis det er relevant. Det har trænerteamet fuldstændig styr på, siger Michael Hemmingsen.

Skrækscenariet og spekulationerne

Et skrækscenarie for OB er, hvis holdet selv taber, og Sønderjyske lever op til favoritværdigheden og på hjemmebane slår bundproppen, Silkeborg.

Hvis nummer syv og otte som ventet vælger gruppen med størst hul ned til de øvrige i gruppen, vil det sende OB i en gruppe, der fra start har Horsens eller Lyngby som førerhold foran OB med 30 point efterfulgt af Sønderjyske med 29 point.

Og gruppens nummer tre skal ud i playoffkampe om overlevelse i Superligaen.

- Derfor er ottendepladsen da vigtig, da den giver mulighed for at vælge selv. Alt efter hvordan de andre resultater falder ud, kan det se godt ud, inden man gå ud til de næste kampe, siger Hemmingsen.

Ingen sejre i ti kampe

OB tabte mandag 0-1 til AGF i Aarhus. Således har fynboerne ikke vundet i ti kampe i træk.

- Vi jagter sejren på alle måder, og vi synes også, at vi har været tæt på i flere kampe, hvor præstationerne har været gode. Så vi føler, at den næste sejr ligger lige om hjørnet, siger sportschefen.

Han melder om fin stemning i truppen, men man er bevidst om, at det begynder at stramme til.

- Vi forholder os til det, vi er en del af, og indstiller os på, hvordan vi bedst muligt løser situationen. Der er stadig mange mulige scenarier, så det er nemmere at forholde sig til efter kampene på søndag.

Læs også: Familiedrama: Søn slog far i hovedet med økse
Gå tilbage Del
7. jun. 2020 kl. 8:31

Familiedrama: Søn slog far i hovedet med økse

Arkiv / Alexander Aagaard

Lørdag aften sluttede yderst dramatisk for en far og hans søn i en lejlighed i den vestlige del af Nyborg.

Her angreb den narkopåvirkede 27-årige søn tilsyneladende sin 60-årige far med kniv og økse, oplyser vagtchef ved Fyns Politi Milan Holck Nielsen.

Faren blev ramt i hovedet af øksen, men slap med en flænge på siden af hovedet. Desuden fik han snitsår på den ene underarm.

- Hvilke uoverensstemmelser der har gjort sønnen meget gal på sin far, ved vi ikke, siger Milan Holck Nielsen.

Medbragte formentlig øksen og kniven

Det var faren selv der alarmerede Fyns Politi i minutterne op til datoskiftet. På det tidspunkt havde sønnen forladt lejligheden, men blev fundet og anholdt kort efter.

Sønnen er nu sigtet efter paragraf 245, som handler om kvalificeret vold. Han er desuden sigtet for overtrædelse af våbenloven.

- Han har angiveligt medbragt både økse og kniv. Derfor er han også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

- Men hvad der præcist er sket, ved vi ikke. Han var påvirket i sådan grad, at han først kunne afhøres søndag morgen, fortæller Milan Holck Nielsen.

Ifølge vagtchefen var det en 15 centimeter lang jagtkniv, som sønnen brugte mod faren.

Efterforskerne fra Fyns Politi er i gang med undersøgelser af det dramatiske optrin. Det vil formentlig føre frem til, at sønnen i løbet af søndag fremstilles i grundlovsforhør.

Faren er uden for livsfare og er udskrevet fra hospitalet.

Dagens trup

OB's cheftræner Jakob Michelsen har ifølge Ob.dk udtaget følgende trup til mødet med Esbjerg fB. Kampen begynder som alle andre en den afsluttende runde i grundspillet klokken 17.00.

27. Oliver Christensen
30. Sayouba Mandé

4. Ryan Johnson Laursen
6. Jeppe Tverskov
10. Sander Svendsen
14. Jens Jakob Thomasen
15. Max Fenger
19. Aron Elís Thrándarson
20. Jacob Barrett
21. Tarik Ibrahimagic
22. Daniel Obbekjær
23. Troels Kløve
24. Marco Lund
25. Moses Opondo
29. Mads Frøkjær
41. Jakob Breum 
42. Robin Østrøm

OB går ind på Odense Stadion med kun fem mand på bænken. Truppen er ramt af to nye skader, Oliver Lund og Kasper Larsen. Samtidig er Mikkel Hyllegaard sygemeldt.

I forvejen er Alexander Juel, Issam Jebali, Janus Drachmann, Mart Lieder og Jørgen Skjelvik skadet.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

27. nov. 2024 kl. 19:38
TV 2

Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg

LYT
Del

Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.

På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.

Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.

De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.

I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.

Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.

Gylle er guld

Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.

Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.

Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.

De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.

Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.

Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.

27. nov. 2024 kl. 22:54
Fyn
Kort nyt

Hardhitter går i kødet på rådmand

LYT
Del

Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.

27. nov. 2024 kl. 22:26
Kort nyt

Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt

LYT
Del

Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.

Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.

Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.

27. nov. 2024 kl. 22:05
Morten Albek

76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem

LYT
Del

Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.

Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. 

I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension. 

Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?

Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.

- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.

Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.

I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst. 

Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.

Forstå mig ret...

Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.

- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet. 

Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år? 

Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.

- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.

Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.

- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed. 

For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.

Menneskelig eller økonomisk gevinst

Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?

- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.

Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?

- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.

27. nov. 2024 kl. 21:53
Kort nyt

Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel

LYT
Del

Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.

Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.

Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.

27. nov. 2024 kl. 21:24
Fyn
Kort nyt
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiets frit lejde-aktion sætter rekord

LYT
Del

Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.

Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.

24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.

Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.

- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.

Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her