Beboer om trafikeret vej i Skibhuskvarteret: Det kan være direkte livsfarligt

Trine Hansen, beboer i Skibhuskvarteret, støtter op om, at området skal være mere cykelvenligt. Rådmand Susanne Crawley står bag initiativet.

- Jeg synes, at den er meget voldsom og meget trafikeret. Og jeg synes, at det til tider kan være direkte livsfarligt, siger Trine Hansen, beboer i Skibhuskvarteret.

Det er trafikåren i Skibhuskvarteret i Odense, hun fortæller om. Den trafikeret vej skaber utryghed blandt cyklisterne.

Susanne Crawley, rådmand for Radikale Venstre i Odense, ønsker en cykelgade i Skibhuskvarteret.

- Jeg forestiller mig, at vi kunne bruge en ny type gade, som vi også har få andre steder i byen. Hvor både biler og cykler kan færdes, men på cyklernes præmisser. Og det vil sige, at farten kommer vældig meget ned, siger Susanne Crawley.

Og den udmelding støtter Trine Hansen op om.

- Det er ikke et sted, jeg ville cykle med min snart 6-årig. Det er simpelthen for farligt, siger Trine Hansen og forsætter:

- Jeg vil ikke bryde mig om at sende mit barn afsted på den her vej. Jeg synes ikke engang selv, at det er trygt. Så jeg synes klart, at der skal gøres et eller andet.

Håber på flere cyklister

Hvis det blev en realitet, at den trafikeret vej blev omdannet til en cykelgade, er ambitionen ligeledes, at flere odenseanere ville hoppe på cyklen.

- Problemet er, at der er mange biler, og der er også mange cykler. Det er en skolevej for rigtig mange børn. Og der er simpelthen ikke plads nok til alle med den store fart, bilerne har.

- Og forhåbentlig ville det også betyde, at nogen bilister ville synes, at det faktisk er nemmere at cykle, siger Susanne Crawley.

Oversigt

    Oversigt