Ulykken skete med så voldsom kraft, at bilen blev splittet i flere stykker, men føreren slap uskadt.
- Føreren af bilen er anholdt, og vi sigter ham for uagtsomt manddrab, siger vagtchef Erik Halkjær, Fyns Politi.
Kræve ham varetægtsfængslet
Den 26-årige fremstilles lørdag i grundlovsforhør i Retten i Odense, hvor politiet vil kræve ham varetægtsfængslet.
Ulykken skete klokken 6.53 fredag morgen, da de to mænd kom kørende ad Ørbækvej på vej mod Svendborg, som de begge kommer fra.
Væsentligt over 100 kilometer
I krydset ved Niels Bohrs Allé kørte føreren tilsyneladende ind i en kantsten og mistede herredømmet over bilen, som tørnede ind i et træ.
Vidner har fortalt politiet, at bilen kørte væsentligt over 100 kilometer i timen, og at den kørte over for rødt to gange.
/ritzau/