Fedladen mand hjalp ældre kvinde over snedrive - og stjal hendes pung

En ældre kvinde med rollator fik stjålet sin pung af en fedladen mand, da han hjalp hende over en snedrive.

Tidligere på ugen fik en ældre kvinde stjålet sin pung af en mand, hun beskriver som fedladen.

Kvinden anmeldte tyveriet torsdag.

I Filosofhaven i Odense blev kvinden passet op af manden, som ville hjælpe hende over en snedrive med hendes rollator og indkøbsvarer. Herefter fulgte manden hende hjem og bar hendes brune nylontaske med både varer og pung ind i opgangen.

Midaldrende dansker

Da kvinden kort tid efter pakkede sine varer ud, opdagede hun, at pungen var forsvundet.

Gerningsmanden beskrives af kvinden som værende en hvid mand i alderen 40-50 år. Han havde kort, lyst hår og var en smule tyndhåret. Han var lav og fedladen. Han talte dansk og var iført lyst arbejdstøj.

Tyveriet fandt sted mandag mellem 11 og 11.30.

Oversigt

    Oversigt