Fem måneders vejarbejde: Forvent kø i trafikeret kryds

Mandag morgen starter et vejarbejde, der kommer til at præge det trafikerede kryds mellem Rismarksvej og Middelfartvej indtil starten af august. Bilisterne skal forvente kø, oplyser Odense Kommune.

Fra mandag den 5. marts og omkring fem måneder frem er der vejarbejde i det trafikerede lyskryds mellem Middelfartvej og Rismarksvej i Odense. 

Der vil kun være ét spor til bilisterne, der kommer inde fra byen og skal ligeud. Ikke nok med det vil der også kun være et enkelt spor til dem, der skal ind til Odense. 

Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning skriver på deres hjemmeside, at der derfor må forventes at være kø i de fem måneder, hvor vejarbejdet finder sted. 

Arbejdet skyldes, at en tunnel under Middelfartvej skal omisoleres.

Det hele kommer til at foregå i etaper, så der på den måde vil blive taget hensyn til trafikken. 
 
Der er skiltet med omkørsel for cyklister både ind og ud af byen, mens arbejdet står på.

Du kan få hjælp til at finde rundt i Odenses gader her

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt