Hårdere straf efter uroligheder: Nu skal det handle om fodbold igen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Vollsmose-klubben FIUK har fredag fået en hårdere sanktion efter uroligheder under en kamp. DBU Fyn håber, Serie 2 nu igen kan handle om fodbold.
Serie 2-fodbold på Fyn har siden den 31. august handlet mere om utryghed, splid og frustrationer over sanktioner, end det har handlet om en bold på en græsplæne.
Det hele startede, da en kamp på ovennævnte dato blev afbrudt før tid, da Vollsmoseklubben FIUK mødte Sankt Klemens-klubben SKFIF til fodboldkamp i Vollsmose. Fodboldkampen udviklede sig angiveligt til noget, der mindede om en brydekamp, hvor også publikum deltog. Herefter måtte to spillere fra FIUK suspenderes.
DBU Fyns appeludvalg offentliggjorde fredag den endelige dom over Vollsmose-klubben. Den indebærer, at klubben ikke kan spille med om oprykning i denne sæson, den mister ni point, og så udvides karantænen for en af spillerne til at vare i et helt år.
I DBU Fyn håber man, at den endelige afklaring fra det uafhængige appeludvalg kan få fokusset tilbage på fodboldspillet, som ifølge forperson Bjarne Christensen er det, som alle parter er interesserede i.
- Vi har været i dialog med de involverede klubber , og FIUK har været velvillige til at bidrage til opklaringen og lave en handleplan, som skal forhindre, at noget lignende sker igen. Desuden vil FIUK videooptage fremtidige kampe, og resten af sæsonen vil DBU Fyn have observatører til stede ved kampene, siger han.
Han understreger, at man for fremtiden vil have en skærpet opmærksomhed på, at FIUK også overholder de aftaler, som er indgået.
Én afbrudt kamp er for meget
Ifølge Bjarne Christensen sker det ikke ofte i den fynske Serie 2, at man må afbryde en kamp før tid.
- Men én afbrudt kamp er allerede for meget. I efteråret vil vi evaluere på hvad vi har lært af den her situation, og vi vil kigge på vores reglementer og på vores kommunikation med klubberne, oplyser formanden.
Bjarne Christensen har været i dialog med formændene i de klubber, som indtil nu har nægtet at stille op mod FIUK. Han fortæller, at tilbagemeldingerne på at genoptage spillet indtil videre har været gode, men at formændene endnu skal afstemme med deres bagland, om de er klar til at tørne ud mod FIUK igen.
- Jeg håber på, at vi nu kan optage den normale spillegang, uddyber han.
Sagen kort
31. august: En kamp mellem FIUK og SKFIF bliver fløjtet af før tid, da der opstår tumult på banen. Efter kampen udsteder DBU karantæne til to spillere fra FIUK. Den længste karantæne er på ni måneder.
12. september: FIUK udsender en pressemeddelelse, hvor den afviser anklager om overfald på eller dødstrusler mod dommeren. Klubben understreger i øvrigt, at den ikke accepterer dårlig opførsel og adfærd fra spillerne. Klubben har iværksat "passende sanktioner for at sikre, det ikke sker igen".
Midten af september: SKFIF anker DBU's sanktioner, som indebærer karantæne til to spillere samt en bøde på 2.000 kroner. Klubben vil have skærpet sanktionen over FIUK.
15. september: Klubben Røde Stjerne udebliver fra en kamp mod FIUK og starter en boycut-bølge mod klubben, som betyder at modstanderne udebliver fra kampe mod FIUK.
3. oktober: Peter Rahbæk Juel går ind i sagen. Han vil undersøge kommunens muligheder for at sanktionere klubben. Herunder at fratage den støtte og adgang til kommunens boldbaner.
8. oktober: Peter Rahbæk Juel og DBU Fyn afholder et dialogmøde omkring situationen.
9. oktober: Formænd fra fire andre Serie 2-klubber mødes med DBU Fyn, skriver Fyens Stiftstidende.
11. oktober: DBU Fyns appeludvalg udsteder en skærpet sanktion til FIUK.
Når det kommer til selve sanktionen mod FIUK, vil formanden ikke tilkendegive, om han er enig i sanktionen, da disciplinær- og appeludvalgene arbejder uafhængigt af DBU.
- Men vi er tilfredse med, at systemet virker, så der er kommet en afgørelse. Vi er også tilfredse med, at den relativt hårde dom afspejler, at det her ikke er noget, vi vil acceptere, siger han.
Formand vil spørge spillere
SKFIF, som var den klub, der oplevede den voldsomme fodboldkamp på nærmeste hold, er villige til at acceptere den nye afgørelse, oplyser formand Lasse Olsen. Det var SKFIF, der ankede den tidligere sanktion til appeludvalget.
- Vi er glade for, at vi er blevet hørt. Vi er især glade for, at FIUK ikke skal spille med om oprykningen, siger formanden.
I klubben har man endnu ikke taget stilling til, om man vil spille mod FIUK igen i denne sæson, men ifølge Lasse Olsen er det ikke udelukket.
“Vores andethold vil jeg ikke tvinge”
- Vores førstehold står ikke til at møde dem igen i sæsonen, og vores andethold vil jeg ikke tvinge. Det bliver op til spillerne og trænerne at vurdere, om de er trygge ved sådan en kamp, siger Lasse Olsen.
TV 2 Fyn har kontaktet FIUK for at interviewe klubben ovenpå dagens udviklinger. Klubben er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Straf til Vollsmose-klub skærpes - så hård er den nu
Straffen mod fodboldholdet FIUK, som er hjemmehørende i Vollsmose, skærpes.
Det skriver DBU Fyn i en pressemeddelelse.
FIUK var blevet sanktioneret efter en serie 2-kamp i august, der blev afbrudt før tid grundet trusler og vold. Efterfølgende nægtede flere klubber at spille mod Vollsmose-holdet.
Den skærpede straf betyder, at DBU Fyns appeludvalg har besluttet, at klubben frakendes ni point i serie 2, hvor den hidtil lå nummer et uden at spille kampe. FIUK får desuden oprykningsforbud til serie 1-kvalifikation.
Efter kampen fik én FIUK-spiller ni måneders karantæne. Det er nu skærpet til 12 måneder. En anden FIUK-spiller fik fire spilledages karantæne, og denne straf stadfæstes.
Endeligt har man valgt at hæve bøden til klubben fra 2.000 til 4.000 kroner.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg
Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.
På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.
Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.
De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.
I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.
Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.
Gylle er guld
Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.
Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.
Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.
De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.
Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.
Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.
76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem
Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.
Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension.
Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?
Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.
- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.
Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.
I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst.
Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.
Forstå mig ret...
Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.
- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet.
Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år?
Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.
- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.
Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.
- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed.
For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.
Menneskelig eller økonomisk gevinst
Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?
- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.
Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?
- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.
Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel
Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.
Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.
Politiets frit lejde-aktion sætter rekord
Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.
Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.
24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.
Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.
- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.
Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.