Lige nu nærmer smittetallene i Odense-bydelen Vollsmose sig et incidensniveau på 1.000, hvilket i reelle tal betyder, at der de seneste syv dage er fundet 89 nye smittetilfælde i området.
Det har i starten af marts fået Odense Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed til at iværksætte en række tiltag for blandt andet at få flere borgere i Vollsmose testet.
Der er flere eksperter og flere professorer, der siger, at vi skulle have vidst det her for tre-fire uger siden. Nogen siger for flere måneder siden
Men tidligere har smittetallene i Vollsmose været endnu højere.
- Kommunen syntes nok, at det basale var på plads. Og det er jo så deres vurdering. Nu har de nok erkendt, at det ikke var nok, siger Morten Sodemann, overlæge ved Indvandrermedicinsk Klinik på OUH.
Et notat fra Odense Kommune viser, at incidensniveauet – antal smittede per 100.000 borgere inden for de seneste syv dage – har ligget meget højt i Vollsmose siden 22. oktober.
På nær en periode fra 21. januar til 15. februar har incidenstallet på intet tidspunkt været under 300 i Vollsmose. I flere længere perioder har det været over 600, og i slutningen af november var tallet over 1.000 flere gange.
Alligevel er det først nu, Odense Kommune sætter massivt ind på at få sænket smitten i Vollsmose.
Kritik fra Venstre
Det får flere Venstre-folk til at kritisere kommunens håndtering af smitten i Vollsmose.
- Det her har jo stået på i flere uger. Der er flere eksperter og flere professorer, der siger, at vi skulle have vidst det her for tre-fire uger siden. Nogen siger for flere måneder siden, siger Christoffer Lilleholt (V), der er rådmand i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.
Han bakkes op af formanden for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen. Formanden er bange for, at smitteudbruddet i Vollsmose kan få konsekvenser for hele genåbningen af Danmark, og derfor kan man ikke bare sætte sig med hænderne i skødet og vente, til det går over, lyder det.
- Det her er noget, man har været klar over i ugevis, og alligevel siger man: ”Der går lige nogle dage, før vi lige får fingeren ud og kommer i gang med det her”. Jeg synes simpelthen, at man skal lette sin bagdel og komme i gang, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Borgmester: Britisk mutation er forskellen
Tilbage i november, da smittetallene i Vollsmose var over 1.000, bestod indsatsen af dialog, oplysning, uddeling af retningslinjer på forskellige sprog og indlæg i Vollsmoseavisen.
Adspurgt om teststrategien og den indsats, der nu bliver lanceret i området, kommer for sent, svarer Odenseborgmesteren, Peter Rahbæk Juel (S), at man allerede dengang gjorde meget af det samme som nu.
Årsagen til den nye strategi skal findes i mutationerne af coronavirus.
- Grunden til, at vi er noget mere på stikkerne nu, er, fordi det er den britiske mutation, der er i omløb, og den ved vi, er mere smitsom. Og så er der jo her i området, ligesom der er i resten af landet, en corona-træthed, der gør, at det, at man skal til at mobilisere sig igen, kræver noget ekstra rent menneskeligt, siger borgmesteren.
Han forklarer, at de allerede siden sidst på sommeren, hvor Vollsmose blev ramt af det første mindre udbrud af coronavirus, har kommunikeret på forskellige sprog på plakater i civilsamfundet.
- Siden har der været andre udbrud i området. Sidst på efteråret lå vi også oppe omkring en incidens på omkring 1.000 i området, og der blev mange af de samme elementer også aktiveret, siger Peter Rahbæk Juel.
Overlæge: Kommunen er ved at komme efter det
Som overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital har Morten Sodemann et stort kendskab til både covid-19 og befolkningen i Vollsmose. Efter hans vurdering har Odense Kommune hele tiden gjort det, som de troede var det rigtige. Det har så bare vist sig ikke at være tilstrækkeligt.
- Jeg tror, at de har troet, at de gjorde det rigtige og det bedste, de kunne. Hver kommune har sin måde at gøre tingene på, siger Morten Sodemann.
Han er dog uforstående over for, hvorfor myndighederne har været så lang tid om at forstå, at et område som Vollsmose kræver en særlig tilgang i en særlig situation, som hele samfundet står i med coronavirus.
- Det med at gå fra dør til dør skulle de have gjort sidste år og have gentaget flere gange. Det lange seje træk. Som de selv siger, hvorfor har vi så for eksempel ikke tosprogede læger, for en del af befolkningen er skeptiske derude. Men hvis der kommer en tosproget læge i Danmark, så hører de efter. Det er kommunen ved at finde ud af, siger Morten Sodemann.
Han forklarer, at man længe har kunnet se risikoen for udbrud med de nye mutationer. Derfor kunne man måske allerede tidligere have overvejet at pIacere et testcenter centralt i Vollsmose, ligesom man har gjort i Gellerup i Aarhus.
- Man har kunnet se, at hvis der kom nye varianter ind, så har vi et problem. For det hele tager bare længere tid at få sat i gang derude. Reaktionen er langsommere, og derfor skal man være hurtigere. Det tror jeg også, at kommunen har indset nu, siger Morten Sodemann.
Alligevel ser overlægen ganske optimistisk på fremtiden, når det kommer til at få styr på smitten i Vollsmose.
- Hvis de fortsætter den linje, som de kører nu, så er jeg optimist, ja. Set i bakspejlet, så er det femte gang, der er en opblusning i Vollsmose. Så der skal noget mere til, og det har de indset nu. Jeg er ikke så bekymret, som jeg har været, siger Morten Sodemann.