Hun husker følelsen af pludselig at være blevet anderledes den dag, hun vendte tilbage til gymnasiet.
Flere af kammeraterne havde tilbragt påsken på en våd skiferie i Val Thorens. Selv havde hun været derhjemme for at tage en sidste afsked med sin kræftsyge mor.
Dengang var Emilie Topp Meyer 17 år. Nu er hun 29 og fast besluttet på at hjælpe andre unge, der har mistet.
- Jeg vil gerne bryde tabuet om, at man ikke må være ked af det, og om, at der er én rigtig måde at sørge på, forklarer Emilie Topp Meyer, der lørdag deler sin historie som en del af Sorgfestival 2024 i Odense.
En misforstået kompliment
Hver dag er der knap fem børn og unge under 18 år, der mister en forælder. Det viser tal fra Danmarks Statistik. For Emilie Topp Meyer blev overlevelsesstrategien at ”gøre”:
Møde op på gymnasiet. Lave lektier. Arbejde. Drikke sig fuld i byen sammen med de andre i weekenderne.
Alt andet end at vise den vrede og ensomhed, der rumsterede indeni. Det fik folk til at kalde hende ”sej” på grund af hendes måde at tackle sorgen på.
- Dengang tog jeg det som en kompliment. Men det betød, at jeg kom til at forbinde dét ”at være sej” med, at jeg ikke skulle udtrykke mig, og at jeg ikke skulle være ærlig om, hvor ked af det, jeg var. Og det var hårdt.
Sorgfestival 2024
Medlem af "hemmelig klub"
Fire år efter morens død, måtte Emilie Topp Meyer erkende, at det ikke var holdbart at lægge låg på de svære følelser.
I første omgang talte hun med en professionel. I dag gør hun det blandt andre med de venner, hun gennem årene har fået, som selv har oplevet at miste en forælder. Hun kalder det en slags ”hemmelig klub”, hvor de sammen kan lufte alle de tanker, som hun i så lang tid gik rundt med alene.
Ved at dele sin historie vil Emilie Topp Meyer være "det spejl” for andre unge i sorg, som hun selv savnede i årene efter morens død.
- Jeg ville ønske, jeg kunne flyve tilbage og give mit 17-årige jeg et kæmpestort kram og sige: ”Du er god, og du gør det godt. Men du skal heller ikke gøre det bedre, for det kan man ikke. Og så skal du vide, at det nok skal gå.”