Sigtelser om seksuelt materiale med børn tidoblet på få år - nu skal politi selv lave krænkende materiale

Mere end to gange i sekundet bliver seksuelt overgrebsmateriale med et barn delt online, viser tal fra National Center for Missing & Exploited Children.

I Danmark ses stigningen også hos Rigspolitiet. På fire år er antallet af sigtelser for besiddelse af seksuelt materiale af person under 18 år firedoblet. 

Og på Fyn er antallet af anmeldelser, sigtelser og sigtede personer eksploderet de seneste fem år. 

I 2019 var der 40 anmeldelser om besiddelse af seksuelt materiale af børn. Sidste år var det 204. Antal sigtelser er steget fra ti i 2019 til 102 i 2023. Opgjort i antal sigtede personer er tallet steget fra syv i 2019 til 56 i 2023. Det viser en aktindsigt fra Fyns Politi til TV 2 Fyn.

Samtidig er antallet af sigtelser for udbredelse stort set uændret. Fra 18 i 2019 til 21 i 2023. Og antal sigtede personer er endda faldet fra 18 til 17.

Men nu skal et nyt lovforslag gøre det lettere for politiet at få adgang til lukkede fora på internettet og fange bagmænd, der deler seksuelt krænkende materiale af børn. 

Det skal give politiet lov til ved hjælp af kunstig intelligens at fremstille og dele animeret, uægte seksuelt krænkende materiale af børn. Man lukkes nemlig typisk først ind i de normalt ekstremt lukkede fora på mørke afkroge af internettet, hvis man selv har noget materiale at dele.

Retsordfører Bjørn Brandenborg (S) erkender, at forslaget rummer en række dilemmaer, blandt andet fordi materiale skabt ved hjælp af kunstig intelligens bygger på materiale og komponenter, der allerede findes på internettet. Men han understreger, at han ønsker at give politiet de bedst mulige værktøjer til at kunne bekæmpe seksuelle overgreb mod børn.

- Vi vil selvfølgelig aldrig nogensinde tillade, at politiet deler materiale af rigtige børn. Og derfor er det selvfølgelig også en etisk overvejelse, om man vil give dem mulighed for at lave falsk materiale med falske billeder ved hjælp af en teknologi. Men jeg synes, at hensynet til de børn, der er blevet udsat for det her, er vigtigt, siger Bjørn Brandenborg og forsætter:

- Hvis vi kan forhindre, at et eneste barn skal udsættes for det, så synes vi, at det er den rigtige prioritering, siger han. 

Mere kriminalitet er it-baseret

Red Barnet udtrykte i en artikel fra 2023 en frygt for, at overgrebsmateriale af børn ville blive mere udbredt som følge af den teknologiske udvikling og AI. Samtidig udtalte de, at animeret materiale kunne være med til at normalisere overgreb mod børn. Særligt fordi det på nuværende tidspunkt ikke er ulovligt i Danmark, medmindre det fremstår meget ægte. 

Red Barnet har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men bakker op om det nye forslag. De går samtidig ind for, at det skal gøres ulovligt for andre at fremstille animeret overgrebsmateriale.

Et af punkterne i det nye lovforslag går derfor ud på at kriminalisere manipuleret krænkende materiale. 

- Vi ønsker ikke, at der skal sidde nogen og lave materiale, ej heller falsk materiale, som man kan dele i de her fora. Så hvis der er nogen, der gør det, så vil det være lige så kriminelt som at dele rigtigt materiale af børn, siger retsordfører Bjørn Brandenborg (S). 

Politiet bryder dermed loven, hvis de selv fremstiller materiale.

Der er en tendens til, at kriminalitetsbilledet bliver mere it-baseret, og den udvikling mærker de også hos Fyns Politi, fortæller efterforskningsleder Claus Andkjær Rosenberg hos Fyns Politi.

- Der er selvsagt nogle udfordringer ved, at det sker it-basereret, fordi der her er mulighed for at skjule sig bedre, siger han.

- Når vi får en anmeldelse, iværksætter vi efterforskning. Her kan vi godt komme frem til mere materiale, end det der er anmeldt, siger Claus Andkjær Rosenberg.

Han fortæller, at en person kan have delt 13 billeder, men vise sig at være i besiddelse af tusind billeder.

Kan ligne et rigtigt barn

Politiinspektør i NSK Lars Mortensen har til DR udtalt, at han ikke kan garantere, at de billeder, de kommer til at fremstille, ikke ligner et givent barn et sted i verden.

Men ifølge Lars Kai Hansen, som er professor ved Cognitive Systems på DTU, er det meget usandsynligt, at de nye billeder vil blive skabt ud af materiale, der allerede eksisterer - som mange kan frygte. Det vil ikke blive sammensat som brikker i et puslespil af eksisterende materiale, men som en ny, fiktiv tegning, forklarer han.

- Det er ret usandsynligt, at AI genererer et af de billeder, som det er trænet på. Men det, jeg ser som en af problemstillingerne er, at man kan sagtens forestille sig, at materialet kommer til at ligne konkrete personer, for der er grænser for, hvor forskellige folk ser ud, siger han. 

Det er forventningen, at loven vil kunne træde i kraft den 1. juli 2025, oplyser Justitsministeriet.