Sigtelser om seksuelt materiale med børn tidoblet på få år - nu skal politi selv lave krænkende materiale
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Politiet skal have lov til at fremstille uægte seksuelt materiale af børn og bruge det som indgangsbillet til lukkede fora, mener regeringen og Red Barnet.
Mere end to gange i sekundet bliver seksuelt overgrebsmateriale med et barn delt online, viser tal fra National Center for Missing & Exploited Children.
I Danmark ses stigningen også hos Rigspolitiet. På fire år er antallet af sigtelser for besiddelse af seksuelt materiale af person under 18 år firedoblet.
Og på Fyn er antallet af anmeldelser, sigtelser og sigtede personer eksploderet de seneste fem år.
I 2019 var der 40 anmeldelser om besiddelse af seksuelt materiale af børn. Sidste år var det 204. Antal sigtelser er steget fra ti i 2019 til 102 i 2023. Opgjort i antal sigtede personer er tallet steget fra syv i 2019 til 56 i 2023. Det viser en aktindsigt fra Fyns Politi til TV 2 Fyn.
Samtidig er antallet af sigtelser for udbredelse stort set uændret. Fra 18 i 2019 til 21 i 2023. Og antal sigtede personer er endda faldet fra 18 til 17.
Men nu skal et nyt lovforslag gøre det lettere for politiet at få adgang til lukkede fora på internettet og fange bagmænd, der deler seksuelt krænkende materiale af børn.
Det skal give politiet lov til ved hjælp af kunstig intelligens at fremstille og dele animeret, uægte seksuelt krænkende materiale af børn. Man lukkes nemlig typisk først ind i de normalt ekstremt lukkede fora på mørke afkroge af internettet, hvis man selv har noget materiale at dele.
Retsordfører Bjørn Brandenborg (S) erkender, at forslaget rummer en række dilemmaer, blandt andet fordi materiale skabt ved hjælp af kunstig intelligens bygger på materiale og komponenter, der allerede findes på internettet. Men han understreger, at han ønsker at give politiet de bedst mulige værktøjer til at kunne bekæmpe seksuelle overgreb mod børn.
- Vi vil selvfølgelig aldrig nogensinde tillade, at politiet deler materiale af rigtige børn. Og derfor er det selvfølgelig også en etisk overvejelse, om man vil give dem mulighed for at lave falsk materiale med falske billeder ved hjælp af en teknologi. Men jeg synes, at hensynet til de børn, der er blevet udsat for det her, er vigtigt, siger Bjørn Brandenborg og forsætter:
- Hvis vi kan forhindre, at et eneste barn skal udsættes for det, så synes vi, at det er den rigtige prioritering, siger han.
| Besiddelse af seksuelt materiale af person under 18 år | 2019 | 2023 |
|---|---|---|
| Antal anmeldelser | 40 | 204 |
| Antal sigtelser | 10 | 102 |
| Antal unikke sigtede | 7 | 56 |
Mere kriminalitet er it-baseret
Red Barnet udtrykte i en artikel fra 2023 en frygt for, at overgrebsmateriale af børn ville blive mere udbredt som følge af den teknologiske udvikling og AI. Samtidig udtalte de, at animeret materiale kunne være med til at normalisere overgreb mod børn. Særligt fordi det på nuværende tidspunkt ikke er ulovligt i Danmark, medmindre det fremstår meget ægte.
Red Barnet har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men bakker op om det nye forslag. De går samtidig ind for, at det skal gøres ulovligt for andre at fremstille animeret overgrebsmateriale.
Der er sket en markant stigning inden for computergenereret materiale. Grafik: Maria Rydeberg Jensen
Et af punkterne i det nye lovforslag går derfor ud på at kriminalisere manipuleret krænkende materiale.
- Vi ønsker ikke, at der skal sidde nogen og lave materiale, ej heller falsk materiale, som man kan dele i de her fora. Så hvis der er nogen, der gør det, så vil det være lige så kriminelt som at dele rigtigt materiale af børn, siger retsordfører Bjørn Brandenborg (S).
Politiet bryder dermed loven, hvis de selv fremstiller materiale.
Derfor skal politiet bryde med loven
Politiet føler sig nødsaget til at tage kontroversielle midler i brug, fordi de lukkede fora kan være så godt krypteret, at ikke engang politiet kan få adgang til dem. Den eneste indgangskanal er gennem en 'noget-for-noget'-byttehandel, der går ud på, at man kun bliver lukket ind ved selv at dele originalt materiale.
Der er en tendens til, at kriminalitetsbilledet bliver mere it-baseret, og den udvikling mærker de også hos Fyns Politi, fortæller efterforskningsleder Claus Andkjær Rosenberg hos Fyns Politi.
- Der er selvsagt nogle udfordringer ved, at det sker it-basereret, fordi der her er mulighed for at skjule sig bedre, siger han.
- Når vi får en anmeldelse, iværksætter vi efterforskning. Her kan vi godt komme frem til mere materiale, end det der er anmeldt, siger Claus Andkjær Rosenberg.
Han fortæller, at en person kan have delt 13 billeder, men vise sig at være i besiddelse af tusind billeder.
Kan ligne et rigtigt barn
Politiinspektør i NSK Lars Mortensen har til DR udtalt, at han ikke kan garantere, at de billeder, de kommer til at fremstille, ikke ligner et givent barn et sted i verden.
Men ifølge Lars Kai Hansen, som er professor ved Cognitive Systems på DTU, er det meget usandsynligt, at de nye billeder vil blive skabt ud af materiale, der allerede eksisterer - som mange kan frygte. Det vil ikke blive sammensat som brikker i et puslespil af eksisterende materiale, men som en ny, fiktiv tegning, forklarer han.
- Det er ret usandsynligt, at AI genererer et af de billeder, som det er trænet på. Men det, jeg ser som en af problemstillingerne er, at man kan sagtens forestille sig, at materialet kommer til at ligne konkrete personer, for der er grænser for, hvor forskellige folk ser ud, siger han.
Sådan virker AI, og det vil politiet kunne gøre
AI modeller trænes og inspireres af rigtige billeder, men genererer derefter nyt og fiktivt materiale baseret på dens viden om, hvordan for eksempel arme og ben ser ud.
Det svarer lidt til, at man selv tegner et tilfældigt menneske på et stykke papir. Man ved godt, hvordan en krop ser ud, men udseendet og udtrykket er noget, man opdigter på baggrund af hukommelse og inspiration fra andre mennesker.
De fleste AI generatorer har begrænsninger på, hvilket indhold de kan lave, så det netop ikke er muligt at lave krænkende indhold. De begrænsninger skal politiet derfor uden om – men det kræver ikke nødvendigvis den store programmør-erfaring, så længe man har ressourcer. Til gengæld kan de være nødt til at efterredigere materialet, så det fremstår overbevisende nok til, at de bliver lukket ind i de fora, hvor delingerne foregår.
Kilde: DTU professor Lars Kai Hansen
Det er forventningen, at loven vil kunne træde i kraft den 1. juli 2025, oplyser Justitsministeriet.
Jævnaldrende reagerer på tragisk dødsfald nytårsnat
kopieret!
Kort efter midnat nytårsnat skete en tragisk ulykke på Nyborgvej i Odense. En ung mand på 24 år kom galt afsted i en fyrværkeriulykke og mistede senere samme nat livet.
En episode, der har sat tankerne i gang hos jævnaldrende.
TV 2 Fyn har talt med flere jævnaldrende. En af dem er kiropraktorstuderende Rasmus Villadsen, der læste om ulykken morgenen efter.
- Jeg synes egentlig, fyrværkeri er hyggeligt og flot, men det er ærgerligt, at det ender med sådan nogle ulykker hvert år, fortæller han til TV 2 Fyn.
Og Rasmus Villadsen er ikke den eneste, der umiddelbart ikke ser fyrværkeri som farligt.
- Det er vildt, at noget, man tænker er rimelig harmløst, kan have så fatale konsekvenser, siger Nanna Mortensen, der også bor i Odense.
Til TV 2 Fyn var hun heller ikke afvisende over for en fremtidig lovgivning mod affyring af fyrværkeri.
Beboere omkring ulykkesstedet på Nyborgvej er også i chok. Her bor blandt andet Louise Ejlsborg på 23 år, der fortæller, at hun er rystet over episoden.
Et tilbagevendende problem
Heldigvis kommer færre galt af sted med fyrværkeriet nytårsaften. Det viser nye tal fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
Værst så det ud i 1998, hvor der blev registreret hele 546 skader på landets sygehuse.
I 2019 var antallet nede på 228, og i år var der så 210, der medførte et akut sygehusbesøg.
Omkring 20 af dem var her på Fyn.
Selvom tallet historisk set er faldet, så mener Claus Oldenbjerg, der er indehaver af Krudttossen, at dette tal stadig er for højt.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg.
Han mener dog ikke, at et forbud er den rette løsning på problemet.
Snevejr rammer myldretidstrafikken - følg udviklingen her
kopieret!
Sne og blæst ser ifølge TV 2 Vejret ud til at ramme Fyn for alvor omkring klokken 7, men har man været tidligt oppe har man måske allerede fået glimt af den årets første sne.
Der vil i hele landet fra morgenstunden være stor risiko for sneglatte veje, og på Fyn rammer sne og blæst lige i morgenmyldretidstrafikken.
TV 2 Fyn følger derfor udviklingen, og du kan holde dig opdateret i vores liveblog herunder:
Snevejr 3. januar 2025
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Kort og intenst snevejr rammer fra morgenstunden
kopieret!
En blæsende fredag morgen og et kortvarigt intenst snevejr. Det er hvad mange fynboer kommer til at stå op til i dag.
Snevejret ventes at være overstået ved ni-tiden, mens der dagen igennem vil være temperaturer omkring frysepunktet på hele øen. Vinden aftager en smule op ad dagen.
Vær opmærksom på glatte veje hele dagen og kør efterholdene - uanset om du bevæger dig ud i bil eller på cykel.
Forsikringsselskab advarer forud for snevejr
kopieret!
Fredag morgen kan byde på snefyldte veje og temperaturer under frysepunktet. Det får forsikringsselskabet Topdanmark til at advare om risikoen for påkørsler bagfra og solouheld.
- Vi ved af erfaring, at disse uheld forekommer oftere, når der er snevejr og minusgrader. Med udsigt til snebyger natten til fredag opfordrer vi derfor bilister til at være særligt opmærksomme i morgentrafikken fredag, så de ikke kommer galt afsted, siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.
- Som bilist skal man huske på, at bremselængden øges i glatføre, ligesom man accelerer langsommere. Sænk derfor farten og hold ekstra god afstand. Og har man ikke vinterdæk på, bør man overveje at lade bilen stå.
Fynsk transportvirksomhed lander millionoverskud
kopieret!
Schou-Danielsen Logistik A/S fra Odense er på seks år gået fra et overskud på 81.000 kroner til i det seneste regnskabsår at tjene 7,9 millioner kroner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
For ti år siden fusionerede transport- og logistikvirksomhederne Peter Danielsen Transport og stykgodsafdelingen i Poul Schou, og blev til SDL.
Virksomheden peger på, at transportbranchen kræver omstillingsparathed for at skabe overskud.
- Det er ikke nok for os at være dygtigst til at levere varer, vi skal også kunne tilpasse os, så vi altid er på forkant med udviklingen, udtaler Direktør Martin Danielsen, der allerede nu har en forventning om vækst i samme størrelsesorden i næste regnskabsår.
Raser efter nytårsknald: - Hent jeres affald
kopieret!
De fleste tilbragte nok den 1. januar på sofaen.
Men ikke Maria Heidi Dahl.
I regn og blæst bevægede hun sig uden for - for at samle andres nytårsaffald sammen.
- Som jeg skrev inde på Facebook, så synes jeg jo, det er genialt tænkt, at man kan køre et sted hen og fyre alt sin krudt af og lade affaldet stå, til at nogle andre måske rydder det op, siger hun.
Batterier, der før stod efterladt på vejen, er nu rykket ind til siden. Og så har hun i et Facebook-opslag opfordret de ansvarlige for affyringen til at komme tilbage og få det fjernet.
Jule-oprydning kan samle store beløb ind
kopieret!
Igen i år har fodbolddrengene fra boldklubben Marienlysts U-13 hold samlet juletræer ind.
Og det er blevet til hele 9.500 kroner på fem dage.
Pengene går til stævner, tøj og fodboldture - og det er altså sidstnævnte, der vækker størst motivation.
- Det er vigtigt at kunne komme på udlandsture, så vi kan se, hvordan det er dér og få inspiration, siger Jivara Suleiman.
For hvert juletræ, de henter og afleverer på genbrugspladsen, tjener holdet 50 kroner. Og trods små udfordringer undervejs - en saks, der driller, og grene, der er frosne, er arbejdet det hele værd, mener Sebastian Miticpuljiet.
- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og det betyder meget at kunne komme på udlandsture, siger han.
Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker
kopieret!
Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.
Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.
Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.
Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.
I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.
Erik Blodøkse
Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.
Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.
- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.
- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.
Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.
- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.
- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.
- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.
Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.
- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.
Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri
Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.
Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.
Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.
- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her