Knæskadet fynsk spiller misser håndbold-EM
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Anfører for kvindelandsholdet i håndbold Stine Jørgensen skal opereres i knæet og bliver ikke klar til EM i Frankrig.
Den danske landsholdsanfører Stine Jørgensen måtte i weekenden forlade banen med cirka ti minutter tilbage af Odense Håndbolds Champions League-kamp mod Metz.
Årsagen var en skade i knæet, som Stine Jørgensen modtog behandling for på bænken, inden det blev afgjort, at hun ikke kunne spille videre i kampen.
Nu oplyser Odense Håndbold, at anføreren for kvindelandsholdet i håndbold Stine Jørgensen skal opereres i knæet, og hun bliver derfor ikke klar til EM i Frankrig.
Skanning afgør skæbne: Kan fynbo spille med på landshold?
Den danske landsholdsanfører Stine Jørgensen måtte i weekenden forlade banen med cirka ti minutter tilbage af Odense Håndbolds Champions League-kamp mod Metz.
Årsagen var en skade i knæet, som Stine Jørgensen modtog behandling for på bænken, inden det blev afgjort, at hun ikke kunne spille videre i kampen.
Og skaden holdt også den rutinerede bagspiller ude af Odenses ligakamp tirsdag aften, men træner Jan Pytlick kan endnu ikke sige, hvor alvorlig skaden er.
- Hun skal undersøges i dag (red. onsdag) eller i morgen, og vi ved ikke rigtig, hvordan det ser ud, så vi kan ikke sige noget om det, før vi har fået hende igennem et lægetjek, siger han.
Lægetjekket består formentlig af blandt andet en skanning, forklarer Pytlick, der også bekræfter, at det er det højre knæ, den er gal med.
Kan gå glip af flere kampe
Fredag skal Odense-mandskabet spille Champions League på udebane mod Larvik, men Pytlick kan ikke sige, om holdets store profil bliver klar til kamp.
Stine Jørgensen skal mødes med det danske landshold den 19. til 25. november for at spille Møbelringen-turnering i Norge, inden holdet 30. november spiller sin første kamp ved EM i Frankrig.
Stine Jørgensen skal efter alt at dømme være væk fra banen i seks til otte uger, og dermed bliver hun ikke klar til EM i Frankrig, der afholdes i december.
- Jeg synes, det er svært at forholde sig til situationen lige nu. Lige nu må jeg bare tage en dag ad gangen, og så vil jeg ikke bruge så meget tid på spekulationerne omkring fremtiden, siger Stine Jørgensen om sin skade i pressemeddelelsen.
Også Odense-træner Jan Pytlick er ærgerlig over at miste en af sine vigtigste spillere.
- Det er selvfølgelig et stort tab for holdet, at Stine er ude i den her periode, hvor vi har så mange kampe. Jeg er også ked af det på Stines vegne.
Går glip af flere kampe
Fredag skal Odense-mandskabet spille Champions League på udebane mod Larvik, og den kamp bliver Stine Jørgensen så ikke klar til.
Det danske landshold skal mødes den 19. til 25. november for at spille Møbelringen-turnering i Norge, inden holdet 30. november spiller sin første kamp ved EM i Frankrig.
Alt sammen bliver den fynske håndboldspiller ikke klar til.
Stine Jørgensen ude med skade
De danske vicemestre fra Odense Håndbold er svækket inden tirsdag aftens ligakamp mod TTH Holstebro.
Når første fløjt lyder i Gråkjær Arena, bliver det nemlig efter alt at dømme uden holdets store profil, Danmarks landsholdsanfører Stine Jørgensen, som døjer med en skade.
- Vi undersøger hende i øjeblikket, og som det ser ud lige nu, spiller hun ikke i aften. Og så må vi tage den derfra, siger Odense Håndbolds cheftræner, Jan Pytlick, til TV 2 SPORT.
Den rutinerede træner, der er i gang med at forberede sig til aftenens kamp, ville ikke komme nærmere ind på, hvor længe klubben forventer, at Jørgensen må sidde ude.
Fynboerne er i gang med sæsonens tætpakkede program, hvor de i weekenden spillede Champions League-kamp mod Metz, og her missede Jørgensen den afgørende del af kampen, som endte 19-19. Med omkring 11 minutter tilbage satte hun sig ud på Odenses bænk, hvor hun modtog behandling, og så ikke banen igen.
På bænken kunne man se, at hun blev tilset i højre knæ, som blev bundet ind. Hun rejste sig op og vrikkede med højre ben for at se, om hun kunne vende tilbage på banen. Dette kunne hun ikke.
Til trods for, at hun ikke var med i sidste del af kampen, blev landsholdsanføreren med sine seks scoringer kampens topscorer.
TV 2 SPORT har uden held forsøgt at få en status fra Stine Jørgensen selv.
Odense Håndbold og TTH Holstebro spiller tirsdag aften klokken 19. Vicemestrene sidder tungt på ligaens førsteplads efter otte kampe med lige så mange sejre.