Kvinden kom ind på Statoil-tanken på Middelfartvej klokken 4.14 tirsdag morgen. Hun truede personalet med en tåregas-spray og forlangte at få penge.
Men tanken er pengeløs, og da hun ikke kunne få kontanter måtte hun nøjes med et udbytte på 30 bogstavsjagt-skrabelodder. Herefter stak hun af til fods.
Politiet efterlyser en 20-25 årig kvinde. Hun var omkring 185 cm høj og havde kobberrødt hår. HUn var iført en pink trøje.