I et bur i Odense Zoo lyder der lidt mere af babygråd end sædvanligt.
Det er nemlig de to helt særlige trompeter-næsehornsfugle, der er flyttet ind i et nyt anlæg.
- Hannen har et særligt kald, som han en gang imellem bruger. Det er lyd af et grædende barn eller en kat, der bliver trukket i halen. Og det er jo smart, når man sidder der i regnskoven, siger Bjarne Klausen, der er direktør i Odense Zoo.
Trompeter-fuglen er en underart til næsehornsfuglen, der lever vildt i Afrikas tropiske regnskove og er kendt for sit enorme, hule næb. Og den har netop fået sit navn ud fra den lyd, der kan minde om en trompet - men altså mest om et babyskrig.
Særlig ynglehistorie
De to fugle er de seneste tilflyttere i Odense Zoo. Hannen på 1,5 år kom fra Portugal i august, mens hunnen på 22 år ankom i sidste uge fra Ungarn.
- Vi vil gerne vise et bredt udsnit af verdens dyreliv og trompeterfuglene har lidt en særlig ynglehistorie, siger Bjarne Klausen og forklarer:
- Hannen og hunnen finder sammen og bliver sammen i lang tid. Og når de skal yngle, finder de et hult træ og murer det til. Når ungerne så klækker i æggene, banker hannen et hul i muren og fodrer ungerne gennem sprækken.
Stor aldersforskel
Næsehornsfuglene bliver ikke mere end 30 år fra naturens side, men det kan være anderledes i fangeskab.
De to trompeterfugle bliver fodret med blåbær i deres anlæg. Eller rettere bliver blåbærrene kastet op til hannen, der flyver tilbage til hunnen og fodrer hende. Og det er et godt tegn, siger Bjarne Klausen.
- Vi kan håbe, at hans ungdomssind kan få gang i hormonerne hos hende igen.
Og unger er netop det helt store mål med de larmene fugle.
- Vi skal fortælle den gode historie om dem, og så kan vi være heldige at få unger af dem. Så kan vi også bidrage med andre individer i det europæiske avlssamarbejde, mens det er rigtig godt for fuglene selv at få unger, fastslår Bjarne Klausen.