Letbanen er sunket i jorden.
Ganske vist kun 17 millimeter på en 60 meter lang strækning, men trods alt mere, end den må. Derfor skal strækningen brydes op og arbejdet laves om, forklarer Steen Lykke, der er teknisk direktør for Odense Letbane.
- 17 millimeter lyder måske ikke af meget, men det er for meget til, at vi ikke skal gøre noget ved det, siger han.
Problemet med de sunke skinner er opstået ved den næsten færdige station ved Rosengårdcentret og skyldes en opfyldt tunnel, hvor jorden ikke er tilstrækkeligt komprimeret til at bære letbanen.
Det bløde punkt blev ikke opdaget, da entreprenøren Comsa tog prøver af jordbunden, og problemet er, at når først skinnerne synker ét sted, gør de det over et længere stræk.
- Der er en kort strækning med blød bund dybere nede, og det skal der gøres noget ved, siger Steen Lykke.
Underjordisk bro
Det kræver en særlig ingeniørkunst at redde letbanen fra den bløde grund. En slags underjordisk bro på mikropiller skal sikre, at letbaneskinnerne bliver, hvor de skal i forhold til perronen.
- Vi skal undgå, at der er et for stort spring mellem selve perronen og toget, så det skal rettes op, siger Steen Lykke.
Han forklarer, at en bro under jorden er en både velkendt og gennemprøvet metode.
- Man skaber en lille bro med de her pæle, som ligger i de linjer, hvor skinnerne er. Man bygger så en bærende konstruktion på langs af pælene, og så lægger man igen betonpladerne som normalt, siger Steen Lykke.
Det foregår ved, at Comsa borer mikropæle ned gennem betonen til det faste lergrundlag under den opfyldte tunnel. Oven på det kommer der et vægtfordelene lag, og til sidst lægges skinnerne igen på det øverste lag beton.
Udskyder planlagte tests
Udbedringen af området på strækningen kommer ikke til at forsinke åbningen, forsikrer Steen Lykke. Til gengæld kommer arbejdet med at etablere den underjordiske bro til at vare op mod to måneder.
- Den direkte konsekvens bliver, at vi ikke kan komme til at lave de tests nord for Rosengårdcentret, som vi havde planlagt at gøre nu her, siger den tekniske direktør.
Regningen for det ekstra arbejde kommer til at ligge hos entreprenøren, som sandsynligvis kan få den dækket af en forsikring.
