12. apr. 2021 kl. 10:37
August Sandberg

Mandag morgen gav lang kø til lyntest: Jakob ventede så længe, at han missede undervisningen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

For at komme på arbejde og i skole skal der fremvises en negativ coronatest, og det gav lang kø til lyntest i Odense mandag morgen.

Jakob Lange Vanghold, der går i 1.g på Odense Tekniske Gymnasium, skulle egentlig have været fysisk i skole igen, men i stedet står han med undervisning i ørerne, som klassekammeraterne optager direkte fra klassen.

Mandag morgen mødte en lang kø til lyntest ham nemlig på Ørbækvej i Odense.

Læs også: Bil fløj ud over Odins Bro
Gå tilbage Del
12. apr. 2021 kl. 5:59

Bil fløj ud over Odins Bro

Kort før klokken halv fire natten til mandag skete en yderst dramatisk ulykke på Odins Bro i Odense.

Ifølge øjenvidner kom en bilist i høj fart kørende mod broen, hvor andre bilister holdt i kø, fordi broen var åben, og bommen derfor var nede.

Den hurtigtkørende bilist kørte under bommen og fortsatte ud over kanten på den åbne bro.

Vagtchef ved Fyns Politi Torben Jakobsen oplyser til fyens.dk, at det drejer sig om en 19-årig mand. Han kom kørende fra vestlig retning og broen var ved at lukke, da ulykken skete.

- Det bliver så på en eller anden måde overset, selvom blinket kører, og bilen fortsætter lige gennem bommen og ud over kanten, siger vagtchefen til fyens.dk.

Vagtchefen fortæller desuden, at den 19-årige, som er lokal, umiddelbart har det godt.

- Han bliver reddet ud og kørt på sygehuset, og sidste melding er overraskende positiv. Den lyder på en hjernerystelse og umiddelbart ikke mere, siger vagtchefen og tilføjer, at den 19-årige har været heldig, at han landede på jorden og ikke kørte i vandet.

Ifølge øjenvidner fløj bilen 20-30 meter gennem luften, og landede seks-otte meter nede ved en bropille under Odins Bro.

Trafikken afvikles ifølge TV 2 Fyns mand på stedet helt normalt mandag morgen. Fyns Politi oplyser desuden, at der umiddelbart ikke er sket skader på selve broen.

Opdateret

  1. Artiklen er løbende skrevet igennem.

Localeyes / Frants Johannsen
Localeyes / Frants Johannsen
Localeyes / Frants Johannsen

- Mit svar fra PCR-test var ikke kommet, så jeg måtte tage en kviktest i stedet, siger han.

Med det nye coronapas er det nemlig et krav at fremvise en negativ test, der ikke er mere end 72 timer gammel eller en overstået infektion med covid-19 inden for de seneste 12 uger.

Forsinket PCR-test

Der var flere i køen, der endnu ikke havde fået svar på sin PCR-test, og derfor måtte ty til vatpinden i næsen for at få et negativt testsvar.

- Jeg skal møde ind på arbejde i dag for første gang siden nytår. I går fik jeg lavet en PCR-test, men jeg har ikke fået mit svar endnu, og så måtte jeg få lavet en lyntest, siger Kamilla Jensen, der står bagerst i mandagens lange kø.

August Sandberg
Jakob Lange Vanghold stod med høretelefoner i ørerne, hvor lyden af undervisningen blev sendt direkte fra klassekammeraterne.

Ifølge Region Syddanmarks oplysninger skulle der ikke være et generelt problem med at få testsvar i MinSundhed. I sidste uge, som var den helt store genåbningsuge, forløb det, som det skulle.

Hos Carelink er de ikke overraskede over, at der ved teststederne danner sig kø. 

- Det er generelt vanskeligt at holde styr på, præcis hvornår der bliver travlt. Vi sørger for at få mandet op så hurtigt vi kan, og vi indkalder ekstra personale, når vi oplever behov for det, fortæller Administrerende direktør, Brian Rosenborg og fortsætter:

- Jeg tror i høj grad, at der er tale om en ny virkelighed. Vi kan konstatere at der er rigtig meget tryk på nu. Derfor har vi også beholdt antallet af podere fra påsken, så vi kan opretholde et højt niveau. 

Hvis du skal testes, kan du tjekke Carelinks egen oversigt over det forventede pres på deres testcentre i Region Syddanmark. 

- Jeg kommer nok ikke til tiden

Det kom bag på flere af fynboerne, at der var så lang kø til at få en lyntest.

- Det er nok bare mig, der har planlagt dårligt. Jeg kommer i hvert fald ikke til tiden, tænker jeg, siger Viktor Pedersen, der er mediegrafikerelev.

- Jeg skal undervise 9.15, så jeg må se, hvor langt, jeg når. Ellers er jeg nødt til at hoppe ud af køen, siger Mie Larsen, der efter et kvarter i køen stadig ikke er i nærheden af indgangen.

Læs også: Mor til tiårig musikskoleelev:
  • Vi er totalt uforstående
Gå tilbage Del
12. apr. 2021 kl. 8:06

Mor til tiårig musikskoleelev:
  • Vi er totalt uforstående

Privat

- Vi har desperat forsøgt at få svar på, hvornår vi kan åbne, siger Anders Richard Pedersen.

Han er leder for Nyborg Musikskole, og han har en masse elever, som ikke kan forstå, at deres kammerater kan spille fodbold, når de ikke kan få lov at spille musik.

Derfor har han lavet et opslag på Facebook, hvor han prøver at råbe politikerne op.

For hvis der bare var en dato, ville man stå bedre i forhold til at kunne vejlede både elever og lærere, mener han.

- Mange af vores timer er soloundervisning, hvor der kun er en elev og en lærer til stede, og der er der jo meget, meget lav smitterisiko, siger Anders Richard Pedersen.

Lige nu bliver der stadig kørt undervisning, men det foregår digitalt, og det er ikke det samme.

Han nævner som eksempel dårlig lyd og forbindelse under en undervisningstime med en trommelærer. Noget, der ifølge lederen, er næsten umuligt.

Therese Andreasen er mor til Ida og William Andreasen, der går til musikundervisning og er med i musikskolelederens opslag. Og derudover er hun selv musikskolelærer.

- Vi får jo stadig vores løn, men det er umuligt at undervise ordentligt over nettet, lyder det fra hende.

Afstand og plexiglas

Hun fortæller, at det er svært at forstå, at datteren, tiårige Ida Andreasen, ikke må tage cello-timer, hvor der er plexiglas og afstand, men at andre børn må gå til fodbold, hvor det er umuligt at undgå berøring.

Defor håber Therese Andreasen, at der snart kommer en afklaring.

Privat

- Vi er totalt uforstående overfor, at vi ikke må komme tilbage. Og at kulturskolerne ikke er nævnt med ét ord i nogle genåbningsaftaler.

Skolerne har været lukkede siden december, og Anders Richard Pedersen er bange for medlemstallene.

- Ligesom i andre foreninger, har vi jo brug for kontakten til vores elever for at fortælle dem om vores gode tilbud.

Lederen frygter, at det kommer til at betyde, at mange ikke melder sig til for næste sæson.

I den seneste rammeaftale, står det beskrevet, at der bliver åbnet for resterende fritidsaktiviteter 21. maj.

Det er dog ikke besluttet, hvornår musikskolerne helt konkret åbner, så det er ikke sikkert, den dato gælder for dem.

TV 2 Fyn ville gerne have spurgt Kulturministeren, hvorfor man ikke har valgt at åbne for musikskolerne endnu, men da genåbningsaftalen er en fælles beslutning af næsten alle partier, har minister Joy Mogensen (S) ikke valgt at stille op til interview om problemstillingen.

Indendørs sportsaktiviteter til sammenligning står i rammeaftalen til at skulle åbne 6. maj.

Med høretelefoner i ørerne håber Jakob Lange Vanghold, at han snart er gennem køen, så han kan komme fysisk på gymnasiet igen.

- Nu har jeg haft hjemmeundervisning så længe og nu hvor jeg endelig kan komme i skole igen, så skal jeg alligevel være online, siger han.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

27. nov. 2024 kl. 19:38
TV 2

Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg

LYT
Del

Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.

På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.

Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.

De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.

I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.

Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.

Gylle er guld

Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.

Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.

Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.

De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.

Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.

Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.

27. nov. 2024 kl. 22:54
Fyn
Kort nyt

Hardhitter går i kødet på rådmand

LYT
Del

Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.

27. nov. 2024 kl. 22:26
Kort nyt

Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt

LYT
Del

Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.

Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.

Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.

27. nov. 2024 kl. 22:05
Morten Albek

76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem

LYT
Del

Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.

Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. 

I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension. 

Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?

Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.

- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.

Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.

I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst. 

Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.

Forstå mig ret...

Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.

- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet. 

Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år? 

Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.

- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.

Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.

- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed. 

For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.

Menneskelig eller økonomisk gevinst

Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?

- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.

Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?

- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.

27. nov. 2024 kl. 21:53
Kort nyt

Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel

LYT
Del

Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.

Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.

Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.

27. nov. 2024 kl. 21:24
Fyn
Kort nyt
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiets frit lejde-aktion sætter rekord

LYT
Del

Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.

Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.

24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.

Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.

- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.

Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her