Narkomaner får nej til stoffri behandling

Odense Kommune har i de seneste år skåret ned på stoffri døgnbehandling af narkomaner. Nu satser kommunen i stedet på ambulant behandling, som er væsentligt billigere. En politik som bekymrer fagfolk.

I 2009 kom 29 narkomaner i såkaldt stoffri behandling på en institution, hvor målet er at gøre dem helt stoffri.

I 2010 fik 13 stoffri behandling. I 2011 var tallet syv.

Årsagen er ikke, at der er færre narkomaner, men at Odense Kommune afviser narkomaner, som gerne vil i behandling og henviser til ambulant behandling.

Det bekymrer fagfolk:

- Nogle borgere har brug for at komme væk fra narkomiljøet hele døgnet og at have nogen at tale med hele døgnet, siger socialrådgiver Mette Spelling.

Se klip om Odenses narkopolitik på linket øverst til venstre.

TV 2/FYN sender en baggrund om emnet mandag aften klokken 19.30, fulgt af debat mellem socialrådmand Peter Rahbæk Juel Stig Sonne, medlem af Rådet for Socialt Udsatte.

Oversigt

    Oversigt