Nyt forslag: Vollsmose skal gøres til Europas klimahovedstad
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Konservative i Odense spiller ind med et helt nyt forslag til fremtidens Vollsmose. De vil omdanne Danmarks største ghetto til europæisk klimahovedstad.
De Konservative i Odense har store planer for fremtidens Vollsmose.
I et nyt oplæg foreslår partiet, at Vollsmose skal være et eksperimentarium for klima- og energivirksomheder, og amibitionerne er så store, at partiet vil gøre bydelen til hele Europas Klimahovedstad.
“Hvis ikke vi gør noget, og vi ikke prøver at gå forrest, så kommer der måske nogen og gør det for os. Så det er med at være med på banen, når man får muligheden”
- Idéen er, at Vollsmose skal være Europas klimahovedstad. Der er masser af virksomheder, som arbejder med det her, for det er en af de største udfordringer og trusler mod planeten, hvordan vi bruger ressourcerne. Så der vil være rigtig mange virksomheder, der kunne komme herud, fortæller den konservative rådmand i Odense, Søren Windell.
Klimahus som udflugtsmål
Det konservative oplæg indeholder en række konkrete forslag. Blandt andet vil de konservative have ændret navnet på bydelen, så det signalerer klima, og så foreslår de også, at der bliver bygget et klimahus i bydelen, som samler klimaaktiviteterne, og som turister og skoleklasser kan besøge for at lære mere om klimaet.
- Klimahuset skal være omdrejningspunktet i de aktiviteter, der skal være i bydelen. Det skal være det sted, hvor virksomheder kan få et skrivebord. Men det er også der, hvor universitetet skal have lokalerne, og et hus som bliver et udflugtsmål, hvor folk kan komme og få gode klimaidéer til deres eget hjem, siger Søren Windell.
Unge tager klimaet alvorligt:
- Hvis ikke man går op i klimaet, er man uden for fællesskabet
Flere unge bekymrer sig om klimaet. Tirsdag blev der afholdt klimadebatmøde i Studenterhuset i Odense, hvor flere unge var mødt op.
- Hvis vi går sammen i kampen om at skabe en bedre planet, så er vi kammerater.
Sådan lyder det fra 18-årige Navid Aslami, der deltager i klimadebatmødet i Odenses studenterhus tirsdag aften. På stolene sidder omkring 60 mennesker, der er kommet for at høre om klimaets fremtid - størestedelen er unge.
Forskellige kandidater til Europa-Parlamentet er dukket op for at diskutere Danmarks og Europas fremtid i forhold til klimaet. Debatten blev arrangeret i forbindelse med europaparlamentsvalget den 26. maj.
Flere bekymrer sig
Ifølge en undersøgelse foretaget af den grønne tænketank Concito svarede 55 procent af de 18-29-årige i 2016, at klimaproblemet er "meget alvorligt" - i 2018 steg tallet til 71 procent.
I en orange sofa sidder de tre unge mænd Navid Aslami, Theis Gaarsmand og Lasse Ellegaard og snakker om klimaets fremtid.
- Jeg er helt bestemt bekymret, for jeg vil gerne have børn en dag, og jeg vil ikke have, at de skal vokse op i en verden, som vi har ødelagt, siger Navid Aslami til sine to kammerater.
Men også fællesskabet fylder meget, når det drejer sig om klimadebatten.
- Der er helt klart en fællesskabsfølelse. Man accepterer også dem, der ikke går op i klimaet, men de er lidt uden for fællesskabet, siger 29-årig Theis Gaarsmand.
Opråb til politikerne
Morten Helveg Petersen, der er europaparlamentsmedlem for Radikale Venstre, arrangerede debatten, som foregår i landets fire største byer i denne uge.
Placeringen i Odenses studenterhus, hvor de unge studerende ofte opholder sig, var ikke et tilfældigt valg til aftenens debat.
- De unge er om nogen klar over, hvor meget det brænder på med klimaet. Og vi ser unge mennesker, ikke bare i Odense, men i hele verden, der kaster sig ind i klimakampen, siger han til TV 2/Fyn og tilføjer:
- Det er positivt, at unge viser sig i klimakampen. De tager det virkelig på sig og demonstrerer mod os halvgamle politikere, der ikke har formået at gøre nok.
Og så drømmer den konservative rådmand om, at der bliver eksperimenteret med klimavenligt byggeri og klimavenlige renoveringer, når bygningsmassen i bydelen skal omdannes. På den måde kan man lave et fuld-skala eksperimentarium, hvor forskere og virksomheder kan afprøve ting i praksis.
- Vi skal først og fremmest have noget industri på banen. De skal også synes, at det her er en god idé. Så skal vi også have SDU og DTU og andre aktører med. De skal også synes, at det kunne være interessant at komme herud og have et laboratorium, hvor man kan afprøve de her ting, som de har forsket med og arbejdet med i mange år, siger Søren Windell.
Private virksomheder og SDU
Det er private virksomheder, der skal være en del af klimabyen, og hos den lokale energivirksomhed ARO, som siden 1946 har fremstillet fjernvarmebeholdere, bliver idéen fra den konservative rådmand taget godt imod.
- Der er mange andre brancher, der er blevet disruptet, så hvis ikke vi gør noget, og vi ikke prøver at gå forrest, så kommer der måske nogen og gør det for os. Så det er med at være med på banen, når man får muligheden, siger Michael Sørensen, direktør i ARO.
Lukas cyklede 40 kilometer til klimademo:
- Jeg ville spare miljøet
17-årige Lukas Fugl Thorsen cyklede fredag fra Magleby på Langeland til Svendborg. Han skulle deltage i klimademonstration og ville spare miljøet.
“Jeg kunne godt mærke, jeg fik lyst til at tage bussen, da jeg nåede Tåsinge. Men jeg tog mig selv i nakken og cyklede videre”
- Der var et punkt, hvor jeg nåede til Tåsinge, og jeg godt kunne mærke, at jeg fik lyst til at tage bussen.
17-årige Lukas Fugl Thorsen går til daglig på Magleby Fri- og Efterskole. Fredag står han på torvet i Svendborg og gør status over en cykeltur udover det sædvanlige.
Tidligere på dagen har han nemlig tilbagelagt 40 kilometer på cykel - svarende til distancen mellem efterskolen i Bagenkop og klimademonstrationen på Svendborg Torv, som han og de andre elever skulle deltage i.
Da en bus forlod Magleby Fri- og efterskole fyldt med elever, var det således uden Lukas Frost Thorsen ombord.
- I stedet for at køre til demonstrationen i bus og udlede en masse CO2, så tog jeg cyklen og sparede miljøet for en masse drivhusgasser, fortæller Lukas Fugl Thorsen.
Den 17-årige klimademonstrant kan konstatere, at benene heldigvis har det godt efter turen.
Ønsker en tryg fremtid
“Jeg kan bare godt tænke mig, at min familie skal have en god og tryg fremtid.”
Selvom moralen svigtede lidt, da Lukas Fugl Thorsen nåede Tåsinge, skulle der kun en mindre peptalk til, før han fortsatte turen.
- Jeg besluttede mig for, at jeg ville overbevise alle om, at jeg godt kunne klare turen, husker Lukas Fugl Thorsen.
- Så tog jeg mig selv i nakken og cyklede videre.
Hen på formiddagen var han således genforenet med sin efterskole på torvet i Svendborg. Her var de omgivet af pap-skilte og lagener med påskrifter som "There's no planet B", "Hvorfor gå i skole, når vi ingen fremtid har?" og det kontroversielle "Selv kapitalister er brændbare".
Hvorfor går du så meget op i miljøet, at du lige cykler 40 kilometer til en demonstration?
- Der er ikke nogen speciel grund til at gå meget op i miljøet for mig. Jeg kan bare godt tænke mig, at min familie skal have en god og tryg fremtid, hvor de ikke skal bekymre sig om miljøet, svarer Lukas Fugl Thorsen.
Inspireret af ung svensk klimaaktivist
Sammen med de andre elever på Magleby Fri- og efterskole, havde Lukas Fugl Thorsen brugt torsdagen på at forberede fredagens demonstration.
- Vi har lavet en masse bannere og gjort noget ud af det. Vi brugte meget tid på at male lagener og skilte for at få det lavet flot til i dag, så vi kunne lave en ordentlig demonstration imod klimaforandringerne.
Demonstrationen fredag var ansporet af en ung, svensk klimaaktivist ved navn Greta Thunberg, der i sommer indledte sin egen klimademonstration.
Den skabte så meget opmærksomhed, at der fredag var arrangeret 1.769 strejker i 112 lande over hele kloden. Greta Thunberg selv er nu nomineret til Nobels Fredspris.
Fire af de mange hundrede strejker blev holdt på Fyn i henholdsvis Svendborg, Odense, Middelfart og Kerteminde.
Tanken om at lave en klimaby, hvor flere virksomheder indenfor feltet arbejder sammen, flugter også med tanker, som Lars Christian Jensen fra den fynske konsulentvirksomhed Almax har gjort sig.
- Det her kan blive et nyt roboteventyr. I Danmark og på Fyn har vi en enorm erfaring med fjernvarme og med distribution af energi. Min vision er, at man får lavet et livelaboratorium indenfor feltet. Det kan have et globalt potentiale, forklarer Lars Christian Jensen, der har arbejdet med energi- og klimaløsninger flere steder i verden.
EU skal give penge
Søren Windell håber på, at en række private virksomheder vil gribe muligheden og gå med på idéen. Derudover mener den konservative rådmand, at der kan hentes finansiering til projektet hos nogle af EUs fonde.
- Der er mange virksomheder, som gerne vil ind og investere i fremtidens energi, men der ligger også enorme midler til det her hos EU, forklarer Søren Windell.