Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Bjørn Brandenborg sætter ord på Bonnesen-farvel

Den fynske stemmesluger Bjørn Brandenborg (S) kalder det "vemodigt", at hans "tætte kollega" Erling Bonnesen (V) stopper i politik ved næste folketingsvalg. 

Den fynske socialdemokrat fortæller til TV 2 Fyn, at Bonnesens farvel kom som en overraskelse.

- Men det er fordi, man med hans store gå-på-mod og energi glemmer, at han er 70 år, og i det lys giver det god mening, fortæller Bjørn Brandenborg, der kommer til at savne sin kollega.

- Vi har haft et enormt tæt og tillidsfuldt samarbejde i mange sager. For mig er det en god kollega, som jeg skal vinke farvel til efter næste valg, og det er selvfølgelig vemodigt.

Bjørn Brandenborg fortæller videre, at han særligt vil huske Erling Bonnesen som en "myreflittig" politiker, der altid har båret Fyn i hjertet.

- Man har aldrig været i tvivl om, hvor han kom fra, hverken når han talte syngende fynsk eller på hans mærkesager.