I dag starter Danmarks første e-sports Superliga i FIFA. Fynske OB stod til at skulle spille mod Lyngby, og forventede at vinde - den forventning indfriede de.
Forud for aftenens OB FIFA kamp mod Lyngby i Danmarks første e-sports Superliga var forventningerne høje.
- Ambitionen lige nu, er, at koncentrere os om den her konkurrence og så forhåbentlig komme i top 8 eller gå hele vejen, siger Claes Hansen på 21, FIFA-spiller i OB.
- Vi har set utroligt meget frem til dagen, for det er klart det største setup på dansk FIFA, siger den 22-årige holdkammerat Lasse Bækkelund.
Jeg tror, vi vinder, jeg håber, vi vinder.
Største præmiesum nogensinde
Det er svenske Dreamhack, der har massevis af erfaring i e-sport og andre gaming-events, og Discovery Networks Danmark, der arrangerer den danske e-sports Superliga.
Hvad er e-sport?
Her stiller Superliga klubberne med et FIFA hold hver, og det er altså mandag 5. november, hvor konkurrencen blev skudt i gang, at OB startede med at møde Lyngby. Konkurrencen løber helt til midten af december, hvor der er store præmier at hente til de otte bedste hold. Hele 365.000 kroner skal uddeles, og første pladsen får 150.000 kroner. Det gør turneringen til den FIFA-turnering i Danmark med største præmier.
Jeg tror, vi vinder
- Jeg er rigtig godt tilfreds med den trup vi har. Vi har Lasse Bækkelund som er kommet hjem fra Team Liquid, som er en af de største organisationer i USA, så har vi Claes Hansen, som er en rigtig dygtig spiller med et godt stabilt niveau, og så har vi Andreas Storr, som er lokaltalent fra Odense, siger Jens Martinus Pedersen, der er Esport Manager i OB Esport og direktør hos Odense Esport.
Kan det at være e-sports spiller sidestilles med at være fodboldspiller i den almindelige Superliga?
- De allerbedste FIFA-spillere får jo lønninger, der er højere end nogle i superligaen, så det kan sagtens sidestilles. Der stilles samme krav til spillerne, at de skal stå parat og være til rådighed for sponsorer og presse.
- Jeg tror, vi vinder, jeg håber, vi vinder, siger Jens Martinus Pedersen.
OB får tre point
Efter den første kamp stod der 2-1 til OB.
I anden kamp havde Lasse Bækkelund en stor chance på et straffespark, hvor han ikke fik tilløb nok med spilleren. Bolden blev for flad, og han missede straffet. Dog fastholdte Lasse Bækkelund bolden, men mistede den til Lyngby, som scorede kort tid efter.
Der skulle dog ikke gå længe, før der kom endnu et straffespark. Det er første gang, der har været straffespark i e-Superligaen indtil videre, og så tilmed hele to af slagsen. Denne gang gik straffesparket til Lasse Bækkelunds fordel, der udlignede til 1-1.
Første halvleg var domineret af Lasse Bækkelund, men starten på anden halvleg har spilleren Kaalby fra Lyngby overtaget kontrollen på banen. Selvom Lyngby fik overtaget kontrollen, blev der dog ikke scoret. Det vil sige, at OB e-sport scorer de første tre point i e-Superligaen. Slutresultatet blev 3-2 til OB e-sport.
Hvad er FIFA?
Du kan se hele kampprogrammet for konkurrencen her, og hvis du er kunde hos DPlay eller har Canal 9, kan du se det der.