OB-træner giver nye folk chancen i "bananskræl"-kamp
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Pokaloverraskelser sker tit i dansk fodbold, og OB vil for alt i verden undgå den ydmygelse, det vil være at tabe til det lavere rangerende hold fra det vestlige Fyn.
Klicheerne står i kø tirsdag aften, når der spilles pokalkamp på Middelfart Stadion mellem hjemmeholdet Middelfart og udeholdet OB. Det er David mod Goliat. Lillebror mod storebror. 2. division mod Nordic Bet Liga.
I Middefart kalder de det århundredes kamp, og der er med andre ord ingen tvivl om, at OB er favorit i kampen mod Middelfart. Derfor er opgaven for cheftræner Søren Krogh og kompagni simpel: OB skal undgå at glide i bananskrællen. Vind eller forsvind.
Det er træner Søren Krogh bevidst om, for OB har i andre sæsoner dummet sig mod mindre modstandere i netop pokalturneringen.
- Vi er tidligt blevet klar over, at det er en kæmpe præmis. Det foregår meget inde i vores hoveder. Det betyder overhovedet ikke, at vi slapper af – tværtimod skal vi undgå at blive overtændte, siger Søren Krogh til TV 2 Fyn.
Nye folk i startopstillingen
Pokaloverraskelser sker tit i dansk fodbold, og OB vil for alt i verden undgå den ydmygelse, det vil være at tabe til det lavere rangerende hold fra det vestlige Fyn.
- Jeg har lige talt med vores midtbanespiller Jakob Bonde, der fire gange prøvede at ryge ud til et danmarksseriehold, mens han spillede i Viborg. Vi er godt klar over, hvad en pokalkamp er. Det er også den identitet, vi har fået i NordicBet Liga. Alle vores modstandere spiller en slags pokalkamp mod os, fordi det er en historisk stor modstander, der kommer på besøg. Derfor er Middelfart-kampen en forlængelse af det, vi allerede er i gang med. Så vi må virkelig gå ud og bevise, at vi er i stand til at håndtere den her type kampe, siger Søren Krogh til TV 2 Fyn.
Travl august i OB: Sportsdirektør forventer flere handler
De næste uger bliver med al sandsynlighed både hektiske, travle og uforudsigelige for OB’s sportsdirektør Troels Bech. 2. september er sidste dag, hvor danske fodboldklubber kan handle spillere, og de næste fire uger kommer med garanti til at byde på både til- og afgange i OB’s spillertrup.
Det er et stort puslespil, der skal lægges, og indtil videre har OB allerede sagt farvel til 11 spillere og fået tilgang af 10 nye, men udskiftningernes tid er ikke forbi. En række spillere kan forlade klubben, og OB arbejder også på at forstærke truppen yderligere.
- Vi får sikkert travlt, og det forbereder vi os på, for vi skal være parate. Det kan være, at andre klubber gør os travle ved at give gode bud på vores spillere, men der kan også komme gode muligheder ind. Vi kan kun planlægge en del af det selv, for det er et marked fuld af spilopper, og der kan ske noget, man ikke kan planlægge sig ud af. Vi har et beredskab til at have travlt, siger Troels Bech til TV2 Fyn
Han fortæller, at OB lige nu arbejder på flere konkrete handler. Der er både spillere på vej ind og på vej ud, og så er der flere planlagte handler, som skal masseres på plads, som han udtrykker det.
Trybull ind - Slotsager ud?
Aktuelt tæller OB-truppen 27 spillere, men Troels Bech er ikke tilfreds med trupsammensætningen endnu.
- Nej, for det er en evig optimering, og det sigter vi også efter. Når folk siger, at vi har et mål om at rykke op, så er det en sideeffekt af noget, der er større. Det handler for eksempel om at lave en stærk trup og en stærk klub, som er bundet sammen af en stærk kultur. Og det er større end den enkelte spiller, vi kan få ind. Men jeg tror stadig, at vi kommer til at se nogle afgange. Og jeg tror også, at vi kommer til at se en spiller eller to mere ind, siger Troels Bech.
Han ønsker ikke at uddybe, hvilke positioner, OB søger forstærkninger til, men han påpeger, at man ønsker en god konkurrencesituation på alle positioner. Derfor er det sandsynligt, at OB ønsker at styrke sig på venstre back, på den centrale midtbane og på kantpositionerne, men det er næppe alle ønsker, der bliver opfyldt.
Dog ser det ud til, at en tilgang er på vej. De seneste uger har den tyske midtbanespiller Tom Trybull trænet i klubben, og meget tyder på, at han skriver kontrakt med OB i denne uge. Troels Bech vil kun bekræfte, at der er en afklaring på Trybull-situationen inden for få dage.
Til gengæld er der også aktivitet omkring en af OB’s unge profiler. 18-årige Tobias Slotsager tiltrækker sig interesse og kan meget vel være på vej mod et skifte til en anden klub. Forsvarsspilleren har været på bænken i OB’s seneste to kampe, og et salg synes sandsynligt.
- Gudskelov har vi stadig spillere, der er interessante for andre. Det må vi forholde os til. Slotsager er et tilbagevendende emne. Tobias er egentlig U19-spiller, men han er en super interessant spiller for mange og også for os. Det er umuligt at svare på, hvilket scenario det ender med, siger Bech om den talentfulde stopper, der altså ikke lige nu er blandt træner Søren Kroghs foretrukne til kampene i 1. division.
- Vi ser ham gerne blive her i OB i lang tid, og når han ikke spiller lige nu, så har det ikke noget at gøre med kontraktsituationen. Det er trænerens fuldstændig berettigede valg. Det er konkurrencen i truppen, der afgør, hvem der spiller, siger Troels Bech uden at komme spillet om Slotsager nærmere.
Den 18-årige forsvarsspiller har kontrakt med OB frem til sommeren 2025, så hvis OB skal have penge for ham i forbindelse med et salg, skal det ske denne sommer. Om et år kan han skifte gratis til en anden klub, medmindre OB forlænger aftalen med ham.
En opgave med to hænder
Tobias Slotsager er ikke den eneste uafklarede sag på Troels Bechs skrivebord, for sportsdirektøren forventer, at OB vil sige farvel til flere spillere, end der kommer ind denne sommer.
Derfor arbejdes der på at finde nye klubber til en række spillere. Mandag trænede Yaya Bojang, Sauli Väisanen, Rami Al-Hajj, Tyler Burey og Aske Adelgaard for sig selv og var ikke en del af holdets træning på bane 1 i Ådalen.
OB's transfervindue denne sommer
OB har sagt farvel til 11 spillere denne sommer, mens 10 nye spillere er blevet indlemmet på klubbens førstehold i forhold til i foråret. TV2 Fyn bringer et overblik her.
Ud (ny klub i parantes):
Tom Trybull (klubløs)
Filip Helander (Omonia Nicosia)
Magnus Nielsen (Vendsyssel FF)
Hans Christian Bernat (Botev Plovdiv)
Sven Köhler (Eintracht Braunschweig)
Bashkim Kadrii (klubløs)
Niclas Mouritsen (B 93)
Agon Mucolli (FC Fredericia)
Franco Tongya (Salernitana)
Charly Nouck (Viborg FF)
Alen Mustafic (Slovan Bratislava)
Ind (tidligere klub i parantes):
Jakob Bonde (Viborg FF)
Marcus McCoy (OB-akademi)
Julius Berthel Askou (OB-akademi)
Nicolaj Juul-Sandberg (OB-akademi)
Elias Hansborg-Sørensen (OB-akademi)
William Martin (OB-akademi)
Johannes Selvén (Vestri, lejeretur)
Tyler Burey (Oxford, lejeretur)
Sauli Väisanen (Ascoli, lejeretur)
Mihajlo Ivancevic (Odd, lejeretur)
Det valg handlede mest om, at OB tirsdag spiller pokalkamp i Middelfart, hvor de fem spillere ikke er i betragtning til spilletid, men det er også sandsynligt, at de er på vej væk fra klubben.
Rami Al-Hajj og Aske Adelgaard har hele sommeren været langt fra holdet, og der har været flere meldinger om, at de ønsker at forlade OB.
- Det er trænerens og trænerstabens suveræne beslutning, hvem der træner hvor, og hvem der spiller hvornår. Sådan er det også i disse tilfælde. Jeg prøver på sidelinjen at håndtere det kontraktuelle. Der har i hvert fald tidligere været udmeldinger fra blandt andet to (Al-Hajj og Adelgaard, red.) og andre om, at de hellere ville spille et andet sted. Det hører vi gudskelov ikke så meget lige nu, men min opgave er at arbejde med to hænder: Den ene går på at se på, hvordan vi tager hånd om dét ønske samtidig med at fokusere på, hvordan vi kan integrere dem. Der er fire uger nu, hvor vi har begge hænder i spil. Om fire uger har vi kun den ene hånd i spil; den der arbejder med at integrere, siger Troels Bech.
Han konstaterer, at OB-truppen stadig tæller for mange spillere, og derfor fortsætter oprydningsarbejdet.
- Det er kompliceret, for det er jo en firepunktsaftale hver gang. Udover os selv er der en modtagende klub og en spiller, der skal synes, det er en lige så god idé, og så er der agenten. Så det er jo ikke noget, vi sidder og bestemmer egenrådigt, siger Troels Bech.
Kulturen er vigtigste signing
Midt i transfertravlheden glæder sportsdirektøren sig over, at OB har fået en god start på sæsonen, hvor klubben har hentet tre sejre i tre kampe og aktuelt er på førstepladsen i 1. division.
Troels Bech er glad for, at OB i de to kampe er lykkedes med at vinde, selvom der har været modgang undervejs; mod Esbjerg vandt OB med lodder og trisser efter en scoring i sidste sekund, og mod Hvidovre var OB presset i store dele af anden halvleg, inden den forløsende 2-0-scoring kom i slutfasen.
- Vi skal ikke bare vinde; vi skal kunne overvinde. Det får vi også brug for, når der kommer nogle perioder i turneringen, hvor vi måske ikke lige blomstrer. Når de kommer, så har vi med tre sejre nu en lidt større bagage i den her overvinder-kultur, vi er ved at skabe, siger Troels Bech.
Netop arbejdet med kulturen har fyldt meget i OB denne sommer. Klubbens ledelse har vurderet, at dårligt arbejdsmiljø og manglende fællesskabsfølelse i spillertruppen var blandt hovedårsagerne til klubbens nedrykning i sidste sæson, og derfor er der nu stort fokus på at skabe en sundere klub med en stærkere kultur i OB.
- Der er sikkert nogen, der sidder derude – for eksempel dem, der tipper eller odds’er eller har en matematisk tilgang til fodbold – og siger ’hvad fanden er det for noget langhåret noget’. Kultur er svært at måle, for det handler om at vinde plus noget mere. Det er det plus, der gør forskellen på hold og klubber. Og vores plus skal være noget, der gør det mere sandsynligt, at vi vinder over tid. Og der vil sammenhængskraft i truppen, i klubben og med vores omgivelser være afgørende. Det er det, vi kalder kultur, og jeg synes, at vi kan se, at vi har rykket os meget allerede, siger Troels Bech.
Han peger på, at færre spillere nu kommer med udtalelser om, at de ønsker at spille andre steder som et eksempel på en stærkere kultur. Samtidig mener han, at spillerne er blevet bedre til at holde hinanden på sporet undervejs i en kamp. Men arbejdet med kulturen er en proces, der aldrig er færdig, siger Bech.
- Kultur er summen af handlinger. Derfor er det ikke noget langhåret, fluffy noget. Det er handling på handling på handling på handling. De handlinger skal helst ligge i nogenlunde samme retning. Du kan sammenligne det med en magnet: Hvis de små bitte magnetnåle, der findes i alle magneter, vender i hver sin retning, så har du ikke en så stærk magnet, siger Troels Bech, som forklarer, at OB's projekt og ideer skal være så tydelige, at alle i klubben arbejder i samme retning.
- Der er en stor power i summen af handlinger, der vender i samme retning. Den power er for mig at se langt større end både taktik og spillerindkøb. Derfor er det vores vigtigste signing at forstærke den kultur, som gør os synergiske, så en-plus-en giver mere end to, siger Troels Bech.
Sportsdirektøren har talt. Nu venter fire uger med transfertravlhed, hvor OB samtidig skal spille en række kampe i både pokalturneringen og 1. division.
Det nye OB er kommet godt fra land, men missionen er langt fra fuldendt endnu.
Kampen mod Middelfart er OB’s anden kamp i august, hvor det fynske NordicBet Liga-hold i alt skal spille syv kampe på fire uger. Det travle program betyder, at OB formentlig vil rotere i truppen og give spilletid til nogle af de folk, der har siddet på bænken i andre kampe.
Det kan betyde, at spillere som Marcus McCoy, Mihajlo Ivancevic og Gustav Grubbe finder vej til startopstillingen sammen med målscoreren fra i lørdags, Elias Hansborg-Sørensen.
- Som i alle andre kampe forsøger vi at forberede os så grundigt som muligt. Vi kigger også lidt ind i den næste periode i forhold til belastning af spillerne. Vi har et meget stramt program i resten af august, så den kamp skal virkelig sættes godt sammen uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Søren Krogh, som indtil videre kun har givet spilletid til 16 spillere i denne sæson.
Det er der en grund til det.
- Det handler om relationer. Vi ser nogle ting blomstre i forhold til spillernes relationer og de forbindelser, der opstår, når man kontinuerligt spiller og træner med en stamme. Så det er også en af vores spændende udfordringer, som vi snakker om i forhold til kampen mod Middelfart. Vi kommer potentielt til at have nogle nye folk inde, og vi skal virkelig sørge for at få det bundet godt sammen, så de træder ind med en følelse af, at det fungerer godt, siger Søren Krogh.
Glem alt om at få billet til "Kampen om Fyn"
Der har været mere end middel fart på billetsalget til morgendagens fynske pokalbrag imellem Middelfart Boldklub og OB.
Faktisk har interessen for at se fodbold i den vestfynske by ikke været større i tæt på 50 år.
Opgøret er blevet kaldt "Kampen om Fyn" og i formiddag var der kun 8 af de 2 et halvt tusinde billetter tilbage. Men du kan altså godt glemme at få fat på en billet.
Søren Godskesen, der er sportschef i Middelfart Boldklub, gør i videoen ovenover status på billetsalget.
Ved mandagens træning i Ådalen trænede 20 markspillere og tre målmænd på bane 1, mens fem andre spillere var henvist til at træne for sig selv et andet sted i Odense. Der var tale om Sauli Väisanen, Tyler Burey, Rami Al-Hajj, Yaya Bojang og Aske Adelgaard, der alle er langt fra startopstillingen.
-Træningen i dag var meget taktisk. Vi spillede meget 11 mod 11, og så øvede vi nogle standardsituationer. De andre gutter havde brug for et power-træningspas i dag. Så årsagen er egentlig, at vi vil give dem de bedste muligheder, hvis de skal videre til en ny klub, når de ikke er en del af startopstillingen eller bænken. Det er egentlig derfor; vi vil gerne lave noget god træning for dem, siger Søren Krogh, der afviser, at de tilsidesatte spillere er udelukket fra en fremtid i OB.
- Nej, det betyder det ikke. Det handler igen om at få lavet de her træningsdesign, som er skræddersyede, så de har bedst mulighed for at lave noget god træning. Det er bestemt ikke uvelkomne. Igen; vi forsøger at gøre noget, der gavner alle, siger Søren Krogh.
- Middelfart er en ambitiøs størrelse
OB har indledt sæsonen i NordicBet Liga med tre sejre på stribe og en målforskel på 8-1, men Søren Krogh ser stadig plads til forbedring i spillet.
- Vi har været meget nysgerrige og ærgerrige på at flytte os som hold. Vi har arbejdet med spillet som kernen, og rundt om det har vi haft en god stram disciplin og hård træning. Det er det, jeg er mest tilfreds med. Jeg synes også, at vi har været gode til at sætte noget godt spil sammen i lange perioder som i første halvleg mod HB Køge og i første halvleg mod Hvidovre, hvor vi dominerede. Til gengæld har vi ikke lukreret helt så på de meget kraftfulde perioder, vi har haft i kampene. Det skal vi arbejde med, siger Søren Krogh.
I tirsdagens pokalkamp mod Middelfart skal OB forsøge at bygge videre på de positive takter, men Søren Krogh forudser ikke nogen let kamp for OB.
OB's seneste fem sæsoner i pokalturneringen
OB har både oplevet succes og fiasko i pokalturneringen i løbet af de seneste sæsoner. Her er et overblik over OB's præstationer:
2023/24
OB når til 4. runde og taber 1-3 til FC Fredericia fra 1. division.
2022/23
OB når til 2. runde og taber 3-4 efter straffespark til Nykøbing FC fra 1. division.
2021/22
OB når til pokalfinalen og taber 3-4 efter straffespark til FC Midtjylland fra Superligaen.
2020/21
OB når til kvartfinalen og taber samlet 1-5 til FC Midtjylland fra Superligaen.
2019/20
OB når til 4. runde og taber 0-1 til AGF fra Superligaen.
Middelfart er blandt outsiderne til en topplacering i 2. division, og derfor kræver det en ordentlig indsats af OB, hvis de skal leve op til favoritværdigheden.
- Den er virkelig svær. Middelfart er også en ambitiøs størrelse. Det er en klub, som er i fremdrift. Så hvis vi vinder 1-0, vil det være tilfredsstillende for mig. Jeg synes, det er et godt projekt, de er i gang med over en længere periode. Det er ikke bare sådan en walkover, siger Søren Krogh om tirsdagens modstander, som godt kan bide fra sig.
- Jeg kender også et par af spillerne, der har Superliga-erfaring, så det er jo ikke bare noget, vi går lige ud og får overstået. Jeg håber, at vi får en stærk præstation, der gør, at vi kan gå videre samtidig med, vi måske får set noget mere bredde af truppen, siger Søren Krogh.
Kampen mellem Middelfart og OB fløjtes i gang tirsdag kl. 18.00 på Middelfart Stadion. Alle billetter til kampen er udsolgt.
Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejdet fortsætter hele natten
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
"Svært at sige" om håndværker kan være i live: - De pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset
Beredskabsstyrelsen arbejder i døgndrift på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person, efter en arbejdsulykke tirsdag aften slog to håndværkere ihjel og sårede seks andre.
Lige nu har Beredskabsstyrelsen tre befalingsmænd og 12 værnepligtige til stede ved ulykkesstedet, og den bemandingsplan fortsætter i døgndrift indtil tidligst tirsdag. Medmindre altså redningsfolkene finder den forsvundne håndværker før.
Det fortæller Beredskabsstyrelsens vagtchef Michael Porsgaard.
Nu er det to døgn siden, ulykken skete. Hvor realistisk er det, at i finder ham i live?
- Det er svært at sige. Vi ved af erfaringer fra jordskælv i udlandet, at folk kan overleve flere døgn under sammenstyrtet materiel. Hvis han ligger i en luftlomme, så er der stadig håb for ham.
- Pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset hvad
Da taget på siloen styrtede sammen, var det både fast og flydende beton, der ramlede mod bunden af den omtrent 20 meter høje tank. Håbet er, siger Michael Porsgaard, at håndværkeren ligger beskyttet under en betonblok.
Uanset hvor længe, der skal gå, før redningsfolkene kommer i kontakt med håndværkeren, så fortsætter arbejdet, fastslår vagtchefen.
- Vi kører på. På et eller andet tidspunkt er håbet ude, men vi bliver ved, for der er også nogle pårørende, der fortjener at få deres kære hjem uanset hvad.
Hvornår ved I, om håbet er ude?
- Det er en læge, der skal vurdere det.
En svær operation
Tidligere torsdag blev en endnu større gravmaskine hejst ned i siloen, så arbejdet kan gå hurtigere.
Indimellem søger redningsfolkene også med kameraer.
- Vi har noget særligt søgeudstyr, som vi bruger til at forsøge at se ham. Derudover er hele området oplyst både inde og ude.
Så snart, føreren af gravmaskinen kommer i kontakt med håndværkeren, overgår arbejdet til håndkraft.
Der er hele tiden personale klar med førstehjælpsudstyr, fortæller Michael Porsgaard.
Der bliver kamp til stregen ved Helnæs - organisation vil kæmpe mod havvindmøller
Efter mange års debat har Energistyrelsen givet tilladelse til at opføre 11 kæmpevindmøller i det sydlige Lillebælt.
Vindmøllerne bliver blandt verdens største med en højde på 256 meter, og de vil tydeligt kunne ses fra Helnæs.
Mens nogle jubler, gør andre sig klar til kamp mod kæmpevindmøller ud for den fynske kyst.
- Jeg tror nok, at vi skal få det stoppet, siger Søren Nielsen, som er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt.
Organisationen har i flere år modsat sig projektet, og nu hvor dommen er faldet, kommer den til at klage.
- Vi kan jo ikke sige andet, end at kampen går videre. Det (tilladelsen, red.) er et væsentligt skridt, men det er jo ikke slut, siger formanden.
Borgmester raser med
Det er Sønderborg Kommune, som står bag projektet, der blev sat i gang for 14 år siden..
Formålet er blandt andet at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral. Så glæden over det store projekt var stor i dag. I hvert fald på den jyske side.
Men i Assens forstår borgmesteren stadig ikke meningen med så store vindmøller i Lillebælt, og han er “bestemt ikke tilfreds”.
- Det betyder så et markant anderledes udtryk i et relativt følsomt naturområde og nogle vindmøller, der i øvrigt skal stå i det, der bliver en havnaturpark, og som grænser lige op til et Natura 2000-område, lyder det fra Søren Steen Andersen (V).
Når vindmøllerne står klar i 2029, skal de producere strøm til 148.000 husstande.
Tre fynske kommuner har landets højeste skattetryk - se overblikket her
Mediet NB Kommune har lavet en oversigt over næste års skattetryk i landets kommuner.
Tre af de fynske kan bryste sig af at ligge helt i top med landets højeste kommuneskat.
Så høj er skatten i din kommune næste år
Nyborg: 26,3
Svendborg: 26,3
Langeland: 26,3
Faaborg-Midtfyn: 26,1
Assens: 26,1
Kerteminde: 26,1
Ærø: 26,1
Nordfyns: 26
Middelfart: 25,8
Odense: 25,5
Sygehuse oplever kraftig tilstrømning af patienter efter mobilnedbrud
Det nu overståede nedbrud hos TDC har skabt problemer for hospitalerne i Region Syddanmark.
Det skriver DR på baggrund af et interview med Kurt Espersen, der er koncerndirektør i regionen, ifølge Ritzau.
– Vi har haft en kraftig tilstrømning af patienter til vores akutmodtagelser flere steder i vores region, siger han og tilføjer, at "man har kunnet håndtere det".
– Der har måske været lidt længere ventetid, men der er sat ekstra foranstaltninger ind alle steder. Personalet er blevet tilbage, og der er kaldt ekstra personale ind andre steder.
Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?
I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.
I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.
Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.
Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.
I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.
I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.
Uheldig sammentræf
Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.
- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.
Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?
- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma.
Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.
I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.
I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her