Fra nytår har kommunerne haft mulighed for at droppe avisannoncer om åbne høringer i sager på plan-, natur-, og miljøområdet.
Den mulighed benytter Odense Kommune sig nu af og henviser borgerne til en ny høringsportal, odense.dk/hoering hvor alt høringsmateriale er at finde.
Der kan man også skrive høringssvar.
Hidtil har kommunen skullet annoncere i Fyens Stiftstidende som er områdets største avis.
Ved at droppe annoncerne sparer kommunen 400.000 kroner, og forvaltningernes embedsmænd slipper for at scanne skriftlige høringssvar ind og sende kvitteringer til borgerne.