Politi klar til bandefest

Fyns Politi er klar til at håndtere lørdagens fest for bandegrupperingen Black Army, rockergruppen Bandidos og bandegrupperingen Loyal to Familia.

Fyns Politi frygter, at det kan komme til voldelige sammenstød i forbindelse med festen - eventuelt med anvendelse af våben.

Derfor er der indkaldt ekstra mandskab, og der er indført en såkaldt visitationszone i en stor den af Odense.

- Det er ikke for at dæmme op for en fest, den skal de nok få lov til at holde i fred. Men det er for at hindre voldelige konflikter mellem de kendte bandegrupperinger som er her i landet, siger Linjeleder Johnny Schou fra Fyns Politi.

I følge politiet er grupperingerne er særdeles mobile, og festen kan rykke fra Black Armys klubhus på Nyborgvej i ind i midtbyen.

- Vi vil gerne have nogle muligheder for at gribe ind, visitere og sikre at voldelige konflikter undgås, hvis der bliver optræk til det siger Linjeleder Johnny Schou fra Fyns Politi.

Fakta om visitationszonen

Fyns Politi har besluttet, at der lørdag den 9. august 2014 kl. 1200 til søndag den 10. august 2014 kl. 13.00 i medfør af politilovens § 6 oprettes en visitationszone inden for et afgrænset område i Odense.

Området er: Toldbodgade, Buchwaldsgade, Skibhusvej og Sandhusvej mod nord, Østre Ringvej - Ring 3, Niels Bohrs Allé, Hjallesevej, Hunderupgade, Tietgens Allé, Kløvermosevej mod syd og Falen og Grønløkkevej mod vest.

Inden for denne zone kan politiet visitere personer og køretøjer med henblik på at kontrollere, om personen besidder eller bærer våben.

Kort over visitationszone

0908 kort

Oversigt

    Oversigt