Med en følelse af afmagt har Ziad Chaker i månedsvis fulgt situationen i Gazastriben.
- Jeg bliver nødt til at gøre et eller andet for at øge opmærksomheden, siger han.
Af den grund skiller hans ejendom sig ud i bydelen Åsum i det nordøstlige Odense, der huser godt 500 indbyggere. Husets facade er nemlig plastret ind i palæstinensiske flag, slagord og billeder fra krigen.
Men efter et besøg fra politiet på hans adresse, frygter Ziad Chaker en mulig retssag, der potentielt kan koste ham seks måneders fængsel.
To betjente fra Fyns Politi pillede flere billeder ned fra Ziad Chakers ejendom, og imens filmede han de to betjente, der gjorde det.
TV 2 Fyn har valgt at anonymisere politibetjentene, der medvirker i videoen, da deres identitet ikke spiller en væsentlig rolle i historien.
Ziad Chaker understreger, at besøget foregik stille og roligt.
- Politiet, der var her, var meget flinke. De var villige til at tale om tingene, og der var intet, der skete med tvang, forklarer han.
Døde og sårede mennesker fra Gaza
I videoen, som er blevet delt flere hundrede gange på Facebook, forklarer Ziad Chaker på arabisk, hvad der sker, og samtidig sætter han spørgsmålstegn ved sin demokratiske frihed.
Billederne, som politiet fjernede, viste døde og sårede mennesker fra Gazastriben. Ifølge Ziad Chaker havde han hængt billederne op, fordi han ville vise omverdenen, hvad der foregår.
- Noget af det har været så voldsomt, at man ikke kunne identificere personerne. Det viser, at det er voldsomt. Det viser, at det er det, der foregår, forklarer han.
Ziad Chaker oplyser, at han er sigtet for paragraf 264 d, der potentielt kan ende med fængsel på seks måneder. Ifølge Ziad Chaker er sigtelsen overleveret mundtligt, og TV 2 Fyn har derfor ikke set dokumentation for sigtelsen.
Hvad er paragraf 264 d?
TV 2 Fyn har kontaktet Fyns Politi, der ikke kan kommentere den konkrete sag, men bekræfter, at de har været til stede.
- Fyns Politi kan bekræfte, at vi på baggrund af en anmeldelse har udført en politiforretning i Åsum, hvor vi har beslaglagt nogle genstande med henblik på at undersøge, om de skal unddrages offentligheden på grund af det, de viser, oplyser politiet i et skriftligt svar.
Hvis politiet vurderer, at det er ulovligt at vise sådan nogle billeder, hvad tænker du så om det?
- For det første vidste jeg ikke, at det kunne være ulovligt. Så ville jeg overhovedet ikke gøre sådan noget, siger Ziad Chaker.
Han forklarer, at da han hængte billederne op, tænkte han, at det foregik på egen matrikel, og at han blot brugte sin ytringsfrihed.
Juraprofessor advarer
Men man skal som udgangspunkt lade være med at dele billeder af ofre, der for eksempel er lemlæstede. Det forklarer Sten Schaumburg-Müller, der er juraprofessor ved Syddansk Universitet.
- Der er selvfølgelig undtagelser i jura, men det skal man som udgangspunkt lade være med, siger Sten Schaumburg-Müller.
Han uddyber, at det også gør sig gældende med delinger af billeder og videoer på sociale medier.
- Men man må altid sympatisere. Det er overhovedet ikke strafbart. Man må altid politisk diskutere de her ting, det har intet med det at gøre. Men deling af den slags billeder, det går ikke.
Han forklarer, at han naturligvis ikke kender til politiets vurdering i den konkrete sag.
- Men hvis billederne af lemlæstede og døde ikke er forsøgt anonymiseret og i øvrigt hang til offentlig beskuelse, er det min vurdering, at fjernelsen er lovlig, siger juraprofessoren.
Ziad Chaker forklarer, at han siden krigens begyndelse har set adskillige videoer og billeder fra Gazastriben, der viser den barske realitet.
- Det er vores familier. Det er klart, at vi interesserer os for, hvad der sker, siger han.
Politiet er kommet herud på baggrund af en anmeldelse. Hvis folk, der er kommet forbi, synes, at det har været for voldsomt, hvad tænker du så om det?
- Det, der foregår, er virkelighed. Hvis det er for voldsomt, for dem, der går forbi, så tænk på de mennesker, der er i Gaza. Hvorfor bliver der ikke gjort noget?
Ziad Chaker understreger igen, at han ikke vidste, at det kunne være ulovligt, og at han ville gøre det om, hvis han kunne.
- Jeg bløder også
Ziad Chakers hus er stadig plastret ind i palæstinensiske flag og slagord, og han håber på, at hans opråb fra Åsum kan hjælpe på situationen.
- Jeg vil gerne råbe op om, at der skal være standsning af krigen. Danmark skal være med til at presse på for, at der kommer forsyninger til Gazastriben.
Han fremhæver, at Danmark har støttet Ukraine med alt, hvad vi kunne, og understreger hurtigt i den sætning, at det er helt okay og godt.
- Men de civile, der bliver dræbt i Palæstina, dem gør vi intet for. Det internationale samfund, herunder Danmark, har svigtet.
- Det palæstinensiske blod er også rødt. Ligesom alle andre mennesker. Selvom jeg er palæstinenser, så bløder jeg også, siger han.