- Jeg er spændt på, om det virker. Jeg er spændt på, hvordan det fungerer, og jeg er også en lille smule nervøs, siger 27-årige Sofie Kirkegaard Øritsland, inden hun går ind ad døren til sin hypnose.
Jeg er virkelig spændt på, om hypnose kan fjerne min trang, eller om det bare er noget hokus pokus.
Sofie Kirkegaard Øritsland er 27 år og ansat som journalist på Bemærk hos TV 2 Fyn. Hun ryger dagligt mellem fem og ti cigaretter, og det har hun gjort i 10 år. I et eksperiment skal hun forsøge at komme af med rygetrangen.
Ligesom Sofie ryger rigtig mange andre unge mennesker også. I en undersøgelse, Bemærk har lavet blandt 1.200 unge mellem 15 og 20 år på Fyn, svarer hver fjerde, at de ryger. Kigger man på alle danskere i alle aldre, er det hver fjerde, der ryger, ifølge Kræftens Bekæmpelse.
Vanen skal fjernes
Første del i eksperimentet bød på en tur forbi Lungemedicinsk Afdeling på OUH, hvor Sofie fandt ud af, hvad det egentligt er, hun gør ved sine lunger, når hun ryger.
Kvit smøgerne
- Nu skal jeg have fjernet de vaner, der gør, at jeg har lyst til at ryge en cigaret lige så snart, jeg kommer hjem fra for eksempel Lungemedicinsk Afdeling på OUH, siger Sofie.
- Jeg er virkelig spændt på, om hypnose kan fjerne min trang, eller om det bare er noget hokus pokus, siger hun.
Arbejder med underbevidstheden
Hypnotisør Per Gerskov fra Odense har flere års erfaring med hypnose af folk, der ønsker at stoppe med at ryge.
- Med hypnose arbejder vi med underbevidstheden og arbejder med at fjerne din rygetrang, fordi din hjerne tror, det giver dig et eller andet, siger Per Gerskov.
- Mit hoved vil gerne stoppe, men jeg har også en masse i min krop, der siger, at jeg gerne vil blive ved. Så derfor kan jeg ikke sige, at jeg bare gerne vil stoppe med at ryge, siger Sofie, mens Per Gerskov lytter til hende:
- Altså, jeg vil tro, at jeg kan få dig til at stoppe med at ryge, siger han, inden han laver en række øvelser med Sofie, som skal fjerne hendes rygetrang. Hun ligger blandt andet på en briks med lukkede øjne, mens hun skal danne et billede i hovedet, hvor hun ser sig selv som røgfri.
- Og nu ser du din egen hånd række ud efter en pakke cigaretter. Du tager en op til munden. Du lader være. Du er fri. Du ser dig selv som røgfri. Du hygger dig. Du har det, som om du aldrig nogensinde har røget, siger Per Gerskov under hypnosen af Sofie.
Er hypnose hokus pokus?
Per Gerskov ved godt, at det ikke er alle, der tror på, at hypnose er en effektiv behandlingsform. At der er noget hokus pokus eller ligefrem placebo, siger folk ofte til ham.
- Det kan godt være, det er placebo. Kunne man få placebo til at virke hver eneste gang, så er det den bedste måde at skabe en ændring på. Så ville man kunne helbrede folk uden kemikalier, siger han.
Selv tror han dog ikke på, at det er placebo.
Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg lyst til at ryge en cigaret.
- Jeg laver et seriøst stykke arbejde med hypnosen, hvor jeg giver hjernen en ny viden.
- Som jeg også sagde, så føles, det anderledes. Men jeg er spændt på at prøve det af, for de cigaretter jeg ryger er jo koblet op på forskellige situationer, siger Sofie.
Efter hypnosen hjemme på bagtrappen, hvor Sofie plejer at ryge sine cigaretter, er rygetrangen stadig i hende.
- Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg lyst til at ryge en cigaret. Det kan godt være, hypnosen har rykket noget i mig, som gør, at jeg har mindre lyst til cigaretter, men lige nu har jeg brug for at bytte det ud med et pølsehørn, siger hun og tager en bid.
- Så må vi se, hvor længe det holder.