Sådan skal Odense redde velfærden: Spred tosprogede elever og sænk skolefraværet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Nu er de otte løsninger, der skal sikre fremtidens velfærd i Odense Kommune, kommet. Fravær blandt skolebørn skal strammes op.
Der kommer flere ældre og flere børn de næste ti år i Odense. Det kan sætte velfærden i kommunen under pres, og det skal der gøres noget ved.
Nu 14 dage efter, at Odense Task Force Velfærd præsenterede deres seks udfordringer for Odense Kommune, når man kigger på velfærd, så kommer anbefalingerne og løsningerne på bordet.
I alt foreslås der 27 konkrete tiltag under otte overskrifter.
Odenses velfærd er truet af disse seks udfordringer
Om ti år vil der være 2.800 flere småbørn og 4.000 flere ældre i Odense, end der er i dag. Det er voldsomme stigninger på 22 og 47 procent og er bare én af seks udfordringer, Odense står over for det kommende årti.
Odense Task Force Velfærds formand Nina Groes præsenterede tirsdag sammen med taskforcens Jørgen Søndergaard de seks punkter, de mener, Odense Kommune skal fokusere på for at opretholde en solid velfærd for borgerne.
- Vi har valgt de seks vigtigste udfordringer, og jeg synes, de alle sammen er helt centrale. Jeg syens, det er vigtigt, at vi både har nogle af de klassiske nøgleudfordringer som flere ældre og børn og samtidig har nogle af de moderne udfordringer som angst, depression og psykisk sårbarhed. Vi har hele paletten, og det er jeg glad for, siger Nina Groes.
De seks udfordringer kan du se i faktaboksen.
VELFÆRDSUDFORDRINGER I ODENSE
1) I 2029 vil der være 2.800 flere små børn og 4.000 flere ældre i Odense end i dag.
2) Det er blevet sværere at rekruttere sygeplejersker og sosu'er. Ifølge taskforcen bliver det ikke nemmere i fremtiden.
3) For mange unge risikerer at leve et isoleret liv i fremtiden.
4) Blandt landets seks største byer har Odense flest borgere i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde.
5) Uligheden i Odense er stor og afhængig af, om man bor i nord, syd, øst eller vest.
6) Tilliden til velfærdssamfundet er presset, og flere end hver anden dansker over 40 år frygter, at der ikke er tilstrækkeligt hjælp, når de bliver gamle.
Først om 14 dage præsenterer taskforcen sine løsningsforslag på de seks udfordringer, men allerede nu ved Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), at udfordringerne kræver handling.
- Det er en kæmpe stor udfordring, vi står overfor. Det er 1.100 sæt hænder, vi mangler, hvis vi bare skal kunne følge med på velfærdsområdet det kommende årti. Det kalder på handling nu.
- Hvis der ikke sker noget her, vil det velfærdssamfund, vi kender i dag, smuldre, siger han.
Velfærden består
By- og kulturrådmand og medlem af Økonomiudvalget, Jane Jegind (V), er efter tirsdagens møde blevet bekræftet i, at kommunen står overfor en fælles opgave.
- Vi skal nok fremover også have et velfærdssamfund, men vi skal kunne håndtere og gøre nogle af tingene på en anden måde end i dag, fortæller Jane Jegind.
Velfærds-taskforcen blev igangsat i marts og består af seks medlemmer ude fra kommunen.
Taskforcens medlemmer
FORMANDSKAB
Nina Groes, direktør i Divérs. Tidligere direktør i Kvinfo.
Jørgen Søndergaard, Senior Research Fellow Emeritus ved VIVE. Tidligere medlem af Velfærdskommissionen og Strukturkommissionen. Tidligere direktør for SFI.
MEDLEMMER
Knud Aarup, formand for Bedre Psykiatri, formand for Socialpolitisk Forening og formand for Røde Kors i Aarhus. Tidligere direktør i Socialstyrelsen.
Mickael Bech, professor i sundhedsledelse ved Aarhus Universitet. Tidligere direktør i Vive, tidligere institutleder og professor ved Syddansk Universitet.
Pia Gjellerup, centerleder på Center for Offentlig Innovation (COI). Tidligere finansminister, justitsminister og erhvervsminister. Tidligere chef i Djøf.
Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved Vive.
Løsningerne er blandt andet, at der skal være langt mindre overbærenhed med børns skolefravær, og uligheden i Odense skal mindskes ved at sprede tosprogede elever, der har svært ved de danske ord, på flere af byens skoler.
De seks udfordringer, som Taskforcen mener, Odense Kommune skal fokusere på for at opretholde en solid velfærd for borgerne, blev tirsdag den 11. juni præsenteret af formanden for Odense Task Force Velfærd, Nina Groes, sammen med taskforcens Jørgen Søndergaard.
Og der blev på det tidspunkt ikke nævnt noget omkring, hvad der skulle til for at "redde Odenses velfærdssituation".
De otte anbefalinger kan du se i faktaboksen herunder:
De otte anbefalinger:
- Skaf flere velfærdsmedarbejdere
- Flere skal med i arbejdsfællesskabet. En ny ungeenhed skal hjælpe unge ind i arbejdsfællesskabet,
og der skal etableres opkvalificeringsforløb med jobgaranti. - Der skal etableres et videnscenter for børn og unges trivsel, så Odense kan gøre op med de ting i samfundsudviklingen, der skaber mistrivsel blandt unge.
- Odenses skolestruktur skal ændres, og der skal skabes flere vuggestue- og børnehavepladser, og bygges flere ældreboliger. En ny struktur skal søge at udjævne forskellene i
elevsammensætning og klassestørrelse på tværs af bydelene. - Opdelingen i Odense skal bremses ved blandt andet at skærpe og fremrykke indsatserne i forhold til elever med højt fravær.
- Ny velfærdsteknologi skal være med til at hæve kvaliteten i velfærdsydelserne.
- Tilliden til velfærdssamfundet skal styrkes. Derfor skal Odenses borgere inddrages mere, og der
skal etableres en ny aktivisme- og dialogfunktion. - Der skal være skarpere fokus på at opnå forandring for borgerne i Odense Kommune. Derfor skal fokuseres mere på målrettet at implementere politik, før der udtænkes nye strategier og tiltag.
Der skal gøres noget nu
Efter Taskforcen for fjorten dage siden fremlagde de seks udfordringer, som de mener, at Odense Kommune står over for, gjorde Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), det klart, at udfordringerne kræver handling.
Trods få kilometers afstand: Fraværsprocent varierer voldsomt fra skole til skole
Otteårige Alma fra Odense tager skoletasken på ryggen for at nå i skole, inden klokken ringer ind til matematik. Om hun rent faktisk kommer i skole afhænger af, hvor hendes skole ligger i Odense.
Går Alma på Rosengårdskolen, H.C. Andersen Skolen eller Abildgårdskolen har hun og op mod 26 procent af hendes klassekammerater mere end 20 dages fravær om året. Det svarer til, at Alma misser mere end ti procent af årets skoledage.
Alma er fiktiv, men det er tallene ikke. De er netop blevet offentliggjort af Odense Kommunes velfærds-taskforce, der på Økonomiudvalgets opfordring har identificeret kommunens største udfordringer.
Ét af problemerne er uligheden mellem kommunens bydele.
Fravær afhængig af geografi
På Abildgårdskolen i Vollsmose har 18 procent af skoleleder Allan Feldskous 426 elever mere end 20 dages fravær om året.
- Vi skal ind og lave en forebyggende indsats, og vi skal have fat i det så tidligt som overhovedet muligt, sådan at vi kan få bremset et eventuelt dårligt fremmøde i folkeskolen, fortæller han til TV 2/Fyn.
Kun 6,5 kilometer fra skolen på Gillestedvej i Odense NØ ligger Søhusskolen, der har et af kommunens laveste fraværsprocenter. Her misser ni procent af eleverne mere end 20 skoledage om året.
På Abildgårdskolen har antallet af elever med mere end ti procent fravær i mange år været højere end landsgennemsnittet. Sidste skoleår lå den på 24 procent. I år er den faldet til 18, men Abildgårdskolens skoleleder er stadig bevidst om, at endnu færre af hans elever skal misse skoledage.
- Vi har lavet en særlig fokuseret indsats på at nedbringe fraværet blandt eleverne. Vi har kommunikeret meget tydeligt ud til forældrene, at det også er deres - og faktisk primært deres - ansvar, at børnene kommer i skole hver dag. Så gør vi endvidere det, at vi sender sms-beskeder til forældrene, når deres barn har mere end otte procents fravær. Så vi prøver at fange det på et meget tidligt tidspunkt, hvis vi kan se, at der er børn med for højt fravær, fortæller Allan Feldskou.
Odenses største udfordringer
Tirsdag præsenterede taskforce-gruppen seks punkter, den ser som Odense Kommunes største fremtidige udfordringer.
De seks medlemmer i taskforcen peger blandt andet på uligheden og forskellen mellem kommunens bydele som et problem for kommunen - det ses blandt andet i folkeskolernes fraværsprocenter, antallet af huller i skoleelevernes tænder og forskel i eksamensresultater.
I faktaboksen herunder kan du se, hvilke seks punkter der ifølge taskforcen truer Odense Kommunes velfærd.
Om 14 dage præsenteres kommunens politikere for taskforcens løsningsforslag til de seks udfordringer.
Velfærdsudfordringer i Odense
1) I 2029 vil der være 2.800 flere små børn og 4.000 flere ældre i Odense end i dag.
2) Det er blevet sværere at rekruttere sygeplejersker og sosu'er. Ifølge taskforcen bliver det ikke nemmere i fremtiden.
3) For mange unge risikerer at leve et isoleret liv i fremtiden.
4) Blandt landets seks største byer har Odense flest borgere i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde.
5) Uligheden i Odense er stor og afhængig af, om man bor i nord, syd, øst eller vest.
6) Tilliden til velfærdssamfundet er presset, og flere end hver anden dansker over 40 år frygter, at der ikke er tilstrækkeligt hjælp, når de bliver gamle.
- Det er en kæmpe stor udfordring, vi står overfor. Det er 1.100 sæt hænder, vi mangler, hvis vi bare skal kunne følge med på velfærdsområdet det kommende årti. Det kalder på handling nu.
- Hvis der ikke sker noget her, vil det velfærdssamfund, vi kender i dag, smuldre, sagde han til TV 2/Fyn.
TASKFORCENS MEDLEMMER
FORMANDSKAB
Nina Groes, direktør i Divérs. Tidligere direktør i Kvinfo.
Jørgen Søndergaard, Senior Research Fellow Emeritus ved VIVE. Tidligere medlem af Velfærdskommissionen og Strukturkommissionen. Tidligere direktør for SFI.
MEDLEMMER
Knud Aarup, formand for Bedre Psykiatri, formand for Socialpolitisk Forening og formand for Røde Kors i Aarhus. Tidligere direktør i Socialstyrelsen.
Mickael Bech, professor i sundhedsledelse ved Aarhus Universitet. Tidligere direktør i Vive, tidligere institutleder og professor ved Syddansk Universitet.
Pia Gjellerup, centerleder på Center for Offentlig Innovation (COI). Tidligere finansminister, justitsminister og erhvervsminister. Tidligere chef i Djøf.
Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved Vive.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg
Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.
På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.
Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.
De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.
I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.
Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.
Gylle er guld
Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.
Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.
Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.
De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.
Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.
Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.
76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem
Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.
Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension.
Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?
Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.
- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.
Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.
I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst.
Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.
Forstå mig ret...
Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.
- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet.
Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år?
Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.
- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.
Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.
- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed.
For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.
Menneskelig eller økonomisk gevinst
Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?
- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.
Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?
- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.
Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel
Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.
Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.
Politiets frit lejde-aktion sætter rekord
Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.
Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.
24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.
Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.
- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.
Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her