Se videoen: Pingviner fra Odense Zoo på usædvanlig vandretur

Sneen og det kolde vejr betød, at springpingvinerne i Odense Zoo fik lov af dyrlægen til at komme ud af deres sædvanlige anlæg. 

Pingvinerne i Odense Zoo kom torsdag på en usædvanlig tur ud af deres anlæg.

Efter onsdagens snevejr, der har dækket dele af øen med ti centimeter sne, fik dyrepasserne i den odenseanske zoologiske have den idé at tage nogle af springpingvinerne med ud i sneen. Det oplyser Odense Zoo. 

Springpingvinerne lever til daglig i et lukket anlæg sammen med havens andre pingviner, fordi de ikke kan klare de bakterier og svampesporer, der findes i det danske klima.

Lukket zoo uden gæster

Dyrlægen i Odense Zoo vurderede dog, at det kolde vejr og snemængderne gjorde, at de kunne få en tur ud af anlægget på forsvarlig vis. 

Samtidig blev springpingvinerne ikke forstyrret af gæsterne i Odense Zoo, der er lukket som følge af coronanedlukningen. 

Hvis dyrlægen siger god for det, vil springpingvinerne også de næste dage - hvor sneen forventes at blive liggende - komme på tur væk fra deres sædvanlige anlæg.

Oversigt

    Oversigt