Både dyrelivet og vegetationen er væk i store dele af Odense Fjord, og lige nu er sundhedstilstanden i fjorden kategoriseret som "ringe".
Det kan både beboere og landmænd nær fjorden mærke.
- Vi har en fjord herude, og vi er nødt til at erkende, at den er i dårlig tilstand, og det er vi både som landbrug og beboere i området nødt til at gøre noget ved, siger Andreas Stengaard Pedersen, der driver landbrug i Jørgensø på Nordfyn meget tæt på fjorden.
Han har han fulgt engageret med i debatten om fjordens økologisk ringe tilstand, og da landbruget udleder omkring 70 procent af de næringsstoffer, der er med til at ødelægge miljøet i fjorden, er han også bekymret for sit erhvervs fremtid.
- Som ung landmand er jeg jo ikke interesseret i at lukke min virksomhed ned. Jeg håber, at jeg kan leve af det her erhverv mange år fremad endnu, siger Andreas Stengaard Pedersen.
Kæmpemæssig opgave
Men står det til Odense Fjord Samarbejdet, der er et samarbejde mellem forskellige myndigheder, grønne organisationer, virksomheder og landbrug, kan fjorden allerede i 2027 igen være kategoriseret som i "god" økologisk tilstand.
Det må være vores generation, der har været nogle af de mest effektive til at ødelægge fjorden, som også skal sætte de ting i gang, som skal genoprette det
- Det er uden tvivl en kæmpemæssig opgave, men vi mener, at det er realistisk, og jeg tror og håber på, at vi er tilbage i det, der hedder god økologisk tilstand i 2027, siger Mads Søndergaard Thomsen, der er sekretariatsleder for Odense Fjord Samarbejdet.
Landbrugets organisationer har ikke altid været enig med Danmarks Naturfredningsforening, men nu er de to modpoler tilsyneladende enige om både midler og mål.
- Jeg er meget stolt af det samarbejde, vi har i Odense Fjord Samarbejdet, og det er godt, at vi står sammen med andre, så vi ikke skal stå alene, og skal føle os udskammet, men er en del af løsningen i samspil med resten af samfundet. Vi ønsker i høj grad også en god økologisk tilstand i fjorden, siger Torben Poulsen, der er formand for landbrugsorganisationen L&F Centrovice.
Odense Fjord Samarbejdet består af:
Vådområder svarende til Tåsinge
Det er det nye Kystvandråd i Odense, der på baggrund af grundige analyser og undersøgelser fra blandt andet SDU, har udarbejdet en række anbefalinger, der kan genskabe liv i den nærmest døde fjord.
- Det må være vores generation, der har været nogle af de mest effektive til at ødelægge fjorden, som også skal sætte de ting i gang, som skal genoprette det, lyder det fra Leo Jensen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening.
Kystvandrådet anbefaler blandt andet forbedret rensning af kvælstof og fosfor fra renseanlæg forår og sommer, plantning af træer ved hvert tiende vandløb og etablering af 127 såkaldte minivådområder, der er små lokalt oversvømmede marker.
Men det vigtigste, største og dyreste forslag i Kystvandrådets anbefalinger er etablering af 6.700 hektar nye vådområder i oplandet til Odense Fjord. Det svarer til et areal næsten på størrelse med Tåsinge, som skal spredes ud på begge sider af fjorden og i det store opland til fjorden i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Naturligt eller menneskeskabt renseanlæg
Et vådområde er et stort stykke natur eller jord med en høj vandstand, der gør området fugtigt året rundt. Områderne, der både kan være naturlige eller menneskeskabte, er i stand til effektivt at fjerne det kvælstof, der ellers ville have løbet ud i fjorden til skade for miljøet.
For landmanden i Jørgensø lyder det også som en meget stor opgave.
- Der er ikke nogen, der skal tvinges til noget. Alle skal kunne se sig selv i det. Men hvis vi kan gøre det på en klog måde, og hvis den dokumenterede effekt er så stor, så er vi alle sammen medspillere på det, mener Andreas Stengaard Pedersen.
Brug for trecifret millionbeløb
De mindre initiativer som for eksempel udsætning af ålegræs og etablering af muslingebanker har Odense Fjord samarbejdet fået donationer til at sætte i gang. Men at etablere de enorme arealer til nye vådområder bliver rasende dyrt, og pengene er ikke fundet endnu.
- Jeg plejer - med et forsigtigt smil - at sige, at vi er ude i et trecifret millionbeløb.
Er det noget staten skal betale?
- Ja, det er ikke realistisk, at vi finder de midler i de relativt få kommuner, som har et ansvar for Odense Fjord, så det må næsten være et statsligt ansvar at finde størstedelen af de midler, lyder det fra sekretariatsleder Mads Søndergaard Thomsen.
De mange millioner skal blandt andet gå til at udbetale kompensation til landmænd, der afgiver jord til vådområder, og til opkøb af erstatningsjord.
- Vi har peget på, at staten skal oprette en jordfond, så der systematisk kan opkøbes jord i de områder, hvor man kan se at behovet opstår. Dermed kan man tilbyde jord til de landmænd, der skal afgive jord. Og der skal selvfølgelig være rimelighed i forhold til afstand, så man stadig kan passe sin jord, siger Leo Jensen, naturfredningsforeningens repræsentant i Odense Fjord Samarbejdet.
Oplandsanalyse
Jord skal stå parat
Men penge og heller ikke mange penge, gør det alene. Hvis anbefalingen om oprettelse af nye vådområder skal blive til virkelighed inden for en årrække, så skal landmænd hurtigere og nemmere kunne slå til.
- I dag skal der ligge et projekt til at lave vådområde inden staten må købe jord op. Det skal vi væk fra. Det skal være sådan, at staten har jorden, når projektet er der, mener Torben Poulsen, der er formand for Odense Fjord Samarbejdet.
Og hvis eller når, der er penge til vådområder, og lovgivningen er på plads, så skal landmændene i fjordens opland være med på at afgive jord, hvis miljøet i Odense Fjord igen skal blive godt.
- Man kan jo starte med at sætte sig bag stolen og sige, det vil man ikke være med til. Men det tror jeg bare ikke, er den måde, vi får den bedste løsning på. Vi er som landbrug nødt til at være medspillere, lyder det fra landmand Andreas Stengaard Pedersen, der især tror på, at minivådområder kan være interessant for mange landmænd.
Plads til optimisme
Men selvom der udestår mange uløste problemer, og Odense Fjord Samarbejdet slet ikke kan løfte opgaven med at skabe en ren og sund Odense Fjord alene, så skaber anbefalingerne fra Kystvandrådet optimisme på fjordens vegne.
- Nu ved vi præcis, hvad der skal til, og jeg tror og håber på, at vi er tilbage i det der hedder god økologisk tilstand i 2027. Så kan det godt være, at der går halvt til helt år før vegetationen og dyrelivet er helt tilbage. Men vi arbejder benhårdt på, at det bliver i 2027, siger Mads Søndergaard Thomsen.
Miljøminister Magnus Heunicke (S), har ikke haft mulighed for at stille op til et interview om sagen, oplyser hans presseafdeling. Men ministeriet har sendt denne kommentar til Kystvandrådets anbefalinger om genopretning af Odense Fjord.
- Med de nye vandområdeplaner er der planlagt indsatser i alle vandområder, herunder Odense Fjord, for at nå målet om god økologisk tilstand. Det er helt afgørende, at vi gør alt for at understøtte disse indsatser og sikre at virkemidlerne bliver implementeret og får effekt i de konkrete vandområder. Det er derfor positivt, at Kystvandrådet for Odense Fjord nu er kommet med deres anbefalinger til, hvordan de ser indsatsbehovet bedst kan løftes lokalt.
- Miljøstyrelsen har nu modtaget anbefalingerne fra Kystvandrådet for Odense Fjord og vi vil nu arbejde videre med dem frem mod genbesøget af vandområdeplanerne og landbrugsaftalen.